Vinteren er kommet. Eller måske ikke helt, det er vel egentligt kun en smule koldt indtil videre. Til gengæld er julemusikken begyndt at blæse ud af højtalerne, julepynten dukker så småt op i bybilledet og de første klippeklistre dage med bedsteforældre er gennemført på i hverfald nogle af landets mange folkeskoler. Betyder det så at julen er kommet? Ikke helt for mit vedkommende. Jeg forbinder en stor del af julen med den dejlige flotte sne der i efterhånden sjældne tilfælde giver os en flot hvis jul. Det er nok ikke de eneste ting der ligger til grund for min manglende julestemning de seneste år, men jeg bilder mig ind det spiller en pæn rolle i det. Julekalendere og hyggetid med de nærmeste hjælper selvfølgelig på det, men det er alligevel som om der mangler et eller andet for at gøre det hele lidt magisk. Nu sidder vi her den 1. december, og glædelig det til jer alle, men jeg har endnu ikke fået fat i en julekalender, og det er pt. Chernobyl der kører over min skærm. Ikke super julet må jeg indrømme, men der er jo også nogle uger endnu til at ramme stemningen. Jeg håber det lykkes. Jeg synes det svært, men måske det også handler en smule om alder og det at mange af julens mysterier for længst er 'opklaret' i mit knap så unge sind? Den 'barnlige' glæde ved julen, nisser, julemanden og de mystiske gaver der dukker op uden forældrene har i hvertfald noget med det at gøre. Det tror jeg. Jeg kunne da også mærke en snert af julestemning tidligere på ugen, da skolen jeg arbejder på havde fælles jule hygge med juledekorationsbygning på tværs af hele skolen. Julemusikken spillede og de unge var glade og engagerede, det smitter sgu lidt må jeg indrømme. Jeg håber nu stadig på en hvid jul i år, det er bare hyggeligere at fælde juletræ eller trisse rundt i gågaderne når det hele er klædt i et flot hvidt tæppe. Måske sker det i år og ellers er det endnu engang ønsketænkning fra min side. Uanset hvad vil jeg nu finde min julepynt så det også kan blive en smule julet herinde, og så vil jeg på jagt efter en skrabekalender, det er jo nemlig mega julet og helt i hyggens og nærværets ånd!
Glædelig første december til jer alle på Gamereactor, jeg håber vi sammen kan skabe lidt julehygge herinde, også selvom alle måske ikke helt har ramt stemningen endnu, jeg selv inkluderet.
Ps. Jeg har også 'lært' at lave julestjerner, så er der nogen der mangler gode råd, står jeg muligvis til rådighed. Så længe det er en julestjerne og ikke involverer mere end fire strimler :dance:

Endnu et år er gået, og endnu et BlizzCon er snart omme. Inden jeg går i gang vil jeg understrege at BlizzCon 18 og 19 står i skarp kontrast mod hinanden hos undertegneder her et godt stykke inde i årets BlizzCon. Sidste år sad jeg tilbage med en lidt træls smag i munden oven på et halvlunkent år der bød på et ramake af det elskede Warcraft 3 samt en mobil udgave af Diablo. Jeg husker ikke så meget fra sidste år, udover at jeg i hvertfald IKKE så det Diablo IV som jeg ellers havde forventet. Jo der var vidst noget med WoW Classic også. Det sagde mig ikke så meget på daværende tidspunkt, jeg var og er nok mest interesseret i fremtiden for World of Warcraft fremfor fortiden. Sådan er vi jo så forskellige, og i året der siden er gået er Classic da også lanceret, og jeg må indrømme at have nydt det en del mere end jeg havde regnet med, ved siden af raiding og gear farming på min Demon Hunter. Udover det er Diablo Immortal til mobilerne endnu ikke udkommet og jeg har ikke hørt meget fra det i årets BlizzCon heller, udover at de ikke har en udgivelsesdato på nuværende tidspunkt da de har en masse ambitiøse mål omkring spillet. Det gør mig ærlig talt ikke så meget, for i år leverede Blizzard hvad jeg havde håbet på sidste år, Diablo IV. Eller i hvertfald en annoncering samt løftet om at der potentielt kommer til at gå lang tid før vi får det, selv efter Blizzard standarder. I denne blog vil jeg ikke gå i dybden med de enkelte spil, men blot kortere opridse hvad der skete under årets BLizzCon og mine overordnede oplevelser. I løbet af den kommende uge regner jeg med at gå i dybden med flere af de individuelle titler og snakke lidt mere om mine oplevelser og tanker med annonceringerne og hvad jeg forventer af de kommende titler. Tilbage til BlizzCon. Udover Diablo IV annonceringen med inkluderet trailer og gameplay, løftede Blizzard sløret for den tredje udvidelse til Heartstone, der i denne omgang byder velkommen til dragen Galakrond og sætter spilleren op mod 'League of E.V.I.l.'. Jeg må indrømme jeg aldrig har brugt meget tid på Heartstone, men spillet ser ud til at bevare sin charme og tilføje endnu flere mekanikker og modes til spillet, så det er vel en positiv ting tænker jeg umiddelbart. 'Heroes of the Storm' har BLizzard indtil videre ikke brugt mange sekunder på, og jeg tvivler ærlig talt på der kommer mere i løbet af dagen. Blizzard havde stadig ting i godteposen og de løftede sløret for endnu en udvidelse til World of Warcraft, denne gang går turen til Shadowlands. Shadowland er bedre kendt som de dødes rige, og kendes bedst fra situationer hvor spilleren dør og som en art af et 'spøgelse' skal tranportere sig selv til sin faldne krop for at genoplive. Udover nye områder og historier byder udvidelsen på en ny max grænse for ens karakterlevel, men denne gang stiger den ikke som normalt. Den sættes ned til 60, så den nye max level er halveret i forhold til nuværende indhold i spillet. Jeg ser frem til at prøve kræfter, med det nye indhold, omend jeg nok er en smule skuffet over at der ikke dukkede hverken nye racer eller klasser op i denne omgang. Jeg ved ikke om det er for at rode båd på sidste år samt den seneste tids mærkelige beslutninger, men Blizzard har fyldt posen til bristepunktet i år, og de medbragte også en fortsættelse af deres MOBA lignende OverWatch, som nu byder på PVE/CO-OP indhold samt nye baner og karakterer. Alt PVP indhold bliver gratis til de der allerede ejer det første spil, mens det nye PVE indhold skal tilkøbes. På sin vis minder det undertegnede om fremgangsmåden når Blizzard leverer eksempelvis nye udvidelser til World of Warcraft, men de insisterer nu engang på at det er en to'er, så det er jo hvad det er. Jeg glæder mig miget til denne fortsættelse da Overwatch er et af få skydespil jeg kontinuerligt holder fast i. Jeg glæder mig desuden til endnu flere helte og nyte baner da det for mig, er et lidt smalt karakter udvalg spillet tilbyder, efter en del år i League of Legends der efterhånden byder på langt over 150 helte. Oven på en god mængde annonceringer sidder jeg med en klart mere positiv fornemmelse i maven omkring Blizzard og de projekter de arbejder på. Hele arrangementer har her på en stille Søndag for nu sat sig som en positiv oplevelse og jeg vil nu bruge de næste dage på at gense de forskellige annonceringer og gå mere i dybden med dem. Ved siden af alle annonceringerne var der som vanen byder været kostume konkurrencer, og de skuffer aldrig. Blizzards fans er dedikerede og fremviser hvert år ubeskriveligt flotte kostumer i en ca. 30 minutter lang session, det er herligt. Jeg ser frem til at gå yderligere i dybden med de forskellige annonceringer i den kommende uge, hvor jeg regner med at hver titel får sit eget indlæg. God aften!

Dark Souls ... Hvor skal man overhovedet begynde med FromSoftwares "mesterværk" ? Er spilserien der efterhånden er kendt for at være utilgivende svært, virkelig så svært? Svaret må være et både og, og jeg skal nok forklare hvorfor.

Efter nogle timer i selskab med Dark Souls: Remastered sidder den simple styring nogenlunde under huden på en. Spillet tilbyder en lille håndfuld bevægelsesmuligheder i spillet, som et pareringssystem, et undvigelsessystem, et hoppe system, et "lås fast" system og et "stik-i-ryggen" system. Det er ganske overskueligt at huske de forskellige ting og knaptryk der skal til for at udføre de forskellige manøvrer spillet tilbyder. I Starten af spillet er det primært knap så udfordrende fjender der skal nedlægges, og her står det hurtigt klart at spillets kampsystem er ekstremt simpelt, grænsende til det kedelige til tider.

Essentielt handler almindelige kampe om at komme bagved fjenderne, så man kan lave et stik-i-ryggen angreb der sluger en væsentlig del af fjendens liv. Ellers skal man på bedste vis undvige og parere ved hjælp af førnævnte systemer for at undgå fjendernes hårdtslående angrebskombinationer. Desværre er det allerede her et af spillets irriterende fejl og mangler viser sig. Spillets stik-i-ryggen system er for at sige det mildt mangelfuldt og føles voldsomt tilfældigt.

Ideen er såmænd god nok, man skal stå bagved ens fjende for at kunne stikke dem i ryggen. Problemet opstår så når spillet ikke kan blive enig med sig selv om, hvornår man præcist står i den vinkel man skal, for at kunne udføre dette angreb. Det føles ofte som om den præcise vinkel er tilfældig da man sagtens kan placere sig bag en fjende og "udføre" angrebet fra en vinkel der lykkedes før, som dog nu ender i et almindeligt angreb da vinklen var måske en millimeter ved siden af. Der er ingen indikationer der viser hvornår man er placeret rigtigt, det kan dog tilskrives spillets sværhedsgrad at man selv skal finde ud af det og regnes i denne anmeldelse ikke som en fejl. Problemet er så bare at placeringen man skal indtage bag en fjende på ingen måde virker konsekvent, ikke engang ved samme type fjender.

Inden man dog overhovedet er nået så langt, har man som spiller mulighed for at bruge et "lås fast" system der i tanken tillader spilleren at låse sit blik fast på en fjende ved hjælp af et enkelt knaptryk så man ikke skal bøvle med kameravinkler når man kæmper. Desværre viser spillet igen sine grimme fejlfyldte problemer i dette system der kun virker halvdelen af tiden, mens systemet i den anden halvdel af tiden får vores hovedperson til at stirre i alle mulige retninger end mod den fjende man gerne skal fokusere på. Jeg husker klart en kamp mod en af spillets fjende typer, en sort ridder, i toppen af et tårn. Pladsen er trang, men alligevel vælger min "helt" at kigge ud over horisonten i modsatte retning af min fjende ved brug af "lås fast" systemet. Det går ikke når en enkelt angrebskombination fra fjender kan tømme næsten alt ens liv på meget kort tid.

Det tredje og ligeså store problem i undertegnedes bog, er spillets aggro system. I Dark Souls er det en fordel at få fjenderne på tomandshånd, da udfordringen hurtigt stiger hvis man kæmper med 3 eller flere fjender af gangen. Desværre fungerer spillets aggro system overhovedet ikke og det virker tilfældigt hvilke fjender der pludseligt kommer stormende mod en. Det er uforudsigeligt og heller ikke et plus når der snakkes en høj men fair sværhedsgrad.

Når tiden i spillet ikke bruges på at irritere sig gul og blå over spillets fejl og mangler, kan man rende de samme områder igennem igen og igen, frem og tilbage mellem de sikre lejrbål og de mange fjender der genopliver hver eneste gang man har været ved førnævnte bål for at gå op i level, genopfylde sine potions, eller for blot at undgå at miste alle ens opsparede souls hvis man skulle gå hen og dø et par gange. Hver gang man har været ved at bål, genopliver samtlige fjender på nær specielle fjender og bosser, så man kan starte forfra med at dræbe de samme fjender igen og igen hver gang man har gemt sin progression i spillet.

Det hele bliver hurtigt trivielt og kedeligt, ligesom manglen på en retning man skal bevæge sig i virker underligt fraværende. Elementer som disse ødelægger desværre en stor del af spilleglæden, og får absolut ingen point på den fair sværhedsgradsskala i undertegnedes bog. Udover ødelagte spilmekanikker holder spillet sig godt, på trods af at være fra sidste generation af konsoller og kan man leve med fejlene nævnt i denne anmeldelse, gemmer der sig et udfordrende og endda til tider underholdende spil her. Remastered udgaven med højere opløsning samt mulighed for 60 fps, får det hele til at se ekstra sprødt ud, men det er samtidig tydeligt at se spillet ikke oprindeligt er udgivet inden for de sidste par år.

7/10

Edit: karakteren er rettet til 7/10 i stedet for 6 pga. Tastefejl

Goddag alle sammen.

I dag skal min blog ikke handle om brokkeri i forhold til ledighed eller andre ting der har med ledighed at gøre :P Udover der selvfølgelig er valg i dag og jeg gerne vil opfordre jer alle til at udnytte jeres demokratiske ret, uanset hvilket parti i stemmer på. Ikke mere politik i denne omgang, jeg lover!

Jeg sidder og arbejder på et LAN party der skal afholdes her mellem jul og nytår. Det er et 24 timers LAN for et socialt boligprojekt som skal involvere alle de forskellige ungdomsklubber i min by. Der skal primært konkurreres i FIFA, Counter Strike og League og Legends som er de spil der primært spilles.
Jeg har flere events i ærmet hvor der er mulighed for at vinde præmier, blandt andet et "smash your mouse/keyboard" event hvor en heldig deltager kan få lov til at smadre en gammel mus eller et gammelt keyboard og så "vinde" et nyt.

Problemet med dette projekt er finansiering af præmier. Jeg har desværre som ledig ikke selv kapital til at stille de vilde præmier på højkant og jeg har ikke lyst til at spise dem af med en eller anden træls mus fra 10'eren som ikke egner sig til gaming alligevel.
Jeg glæder mig rigtig meget da det er mit første "LAN Event" og det har været en drøm i længere tid at prøve at arrangere sådan noget.

Derfor leder jeg nu med lys og lygte efter måder at kunne finansiere denne "fest" for de unge mennesker i min by, dog endnu uden det store held. Jeg har dog ikke opgivet endnu og kampen for at kunne give de unge nogle fede præmier fortsætter!

Til jer der skulle læse denne blog og finde den interessant vil jeg gerne spørge om i har erfaringer med at skaffe præmier til events og eventuelt hvordan i har gjort.

Nu fik jeg mine problemer ud og kan nu fortsætte med at planlægge hvad jeg håber ender med et fedt arrangement.

Tak til jer der læste med og fortsat god dag til jer :P

Klokken er halv 6 og vækkeuret ringer. Det er tid til at stå op så jeg kan møde klokken 7 for at producere legosnore. Hver eneste fiber i min krop føler ubehag ved at skulle op så tidligt, men det er nu engang det kommunen har besluttet skal ske. Der er ikke meget jeg kan gøre. Det handler om produktion og penge. That's it.

I den sammenhæng bliver vi presset til en masse ubehageligheder så folkene med pengeinteresser kan dyrke deres, i visse menneskers øjne, syge interesse. Pengene dikterer og tilsidesætter i mange situationer al medmenneskelighed. Vi går i krig for at sikre os ressourcer og penge. Vi er ikke civiliserede. Vi har stadig en lang vej foran os før vi kan kalde os et civiliseret samfund. At vores samfund er uciviliseret skinner igennem på mange punkter synes jeg. Vi ser næsten aldrig ud over vores egen næsetip. Vi hader vores naboer, vi hader folkene i trafikken og vi hader vores kollegaer. Selv de folk der ansættes til at lytte og hjælpe dem i problemer udviser ofte en altødelæggende ligegyldighed over for de folk de burde lytte til og engagere sig i.

På visse punkter vil jeg endda kalde os uciviliserede i forhold til, i vores øjne, langt mere primitive dyr. Dyrene kan finde ud af at tage sig af hinanden, de får det hele til at køre rundt, også deres livsnødvendige ressourcer, uden at skulle stå op klokken halv 6 for at arbejde en hel dag. Hvorfor har vi så valgt at vi død og pine skal op og arbejde i ligegyldig produktion som maskiner alligevel kan klare hurtigere og mere effektivt. Lad nu de ledige arbejde på byfremmende projekter som eksempelvis kan gøre byen mere energivenlig, miljørigtig eller noget som hvordan en kommune kan gøre sig mere uafhængig af andre. Vi sidder fast i gamle strukturer og normer som for længst er forældet, og som snart bør skiftes ud.

Der er ikke sammen behov for at arbejde som før i tiden, nu skal vi bare indse og forstå det. Vi har de teknologiske muligheder til at frigøre os selv fra meningsløst arbejde og endelig slippe det menneskelige potentiale fri. Lad os nu tage det næste skridt mod at blive et civiliseret samfund. Det er kun os selv der sætter grænserne. Så længe vi bliver ved med at tænke i de baner samfundet har centreret omkring i mange mange år kommer vi ikke videre.

Jeg går med ideen om at lave et projekt. Navnet er pt. "Tid til mennesker" og det skal være et projekt der forsøger at sætte fokus på mennesker. Det er ikke et politisk projekt men snarere et menneskeligt projekt,som skal stille sig kritisk over for alle de uciviliserede ting vi byder hinanden i dagens samfund.

Jeg synes vi skal tænke mere over at det er de små ting kan gøre en verden til forskel for vores medmennesker. Vi behøves ikke alle sammen gå på gaden hver eneste dag, så længe vi er bevidste omkring vores medmennesker og gør det til en vane at gøre små ting for hinanden. Det kan gøre meget og vil uden tvivl gøre os til et mere civiliseret samfund.

God dag til alle jer derude, denne blog blev udtænkt i badet i morges i frustration over min situation. Hvis den til tider ikke giver mening for jer synes jeg i skal påpege det og så kan vi i fællesskab se om vi kan få det til at give mening på en eller anden måde igennem dialog. fællesskabet bærer bedst og sammen kan vi alt.

Ps. Jeg vil forsøge om min næste blog ikke kan blive en gamingrelateret blog :P