Dansk

Forbedringer til FIFA

Skrevet af DLJDalle den 4 juni 2013 kl. 00:15

Større integration i manager delen:
Man skal kunne kommentere på rygter, lægge trænings sessioner for både holdet og individuelle spillere, og rent faktisk udføre dem, som et slags minigame, ligesom udfordringerne, og de rent faktisk gav udviklingspoint til spillerne.

Bedre forhandlinger:
Når man forhandler med spillere om nye kontrakter, skal man kunne give dem løfter og visioner om fremtidsplanerne med dem.

Omskoling af spillere:
Muligheden for at man kan omskole en spiller til højreback eller angriber, hvis man føler han passer bedre der. Dette vil også være med til at skabe en større bredde i ens trup.

Transfer:
Man skal have muligheden for at kunne se statistikker på individuelle spillers præstationer i en foregående sæson inkl. de øvrige nævnte muligheder omkring forhandlingerne. Mulighed for at man kan købe spillere allerede før vinduet åbner, og de først skifter når det åbner. Mulighed for at forhandle med spillere der har udløb inden for et halvt år.

Personale udvikling:
Man skal have mulighed for at udvikle ens personale igen, ansætte nyt personale og udvide ens stadion igen, dette skal kunne ses når kampe bliver spillet.

Random potentiale:
Spillernes potentiale skal nu være svingende så det ikke er fastlagt hvor meget de ca. kan udvikle sig i løbet af en sæson, flere faktorer skal spille ind, ungdomsakademi, spilletid, omgivelser, kemi på holdet osv.

Ungdomsakademiet:
Man skal nu have mulighed for at scoute bedre rundt i verden, fast antal nye spillere hvert år fra ens eget land og mulighed for at kunne se deres statistikker fra ungdoms kampe osv. med ungdomslandshold

Reservehold:
Muligheden for at hente spillere op fra et reservehold og sætte egne spillere fra førsteholdet til rådighed på reserveholdet.

Indtægter:
Man skal have mulighed for at forhandle med sponsorer små, som store med mulighed for at vælge trøjesponsor. Billet indtægter og fan merchandise, månedligt, halvårligt, årligt, forhandlinger om tv aftaler og indtægter.

Spillertrøjer:
Efter tre sæsoner med den samme trøje vil der komme nye tilbud på design af 1. 2. og 3. trøje, med mulighed for at man også selv kan designe en ny trøje. (Gør det eventuelt til en community baseret del af spillet, hvor fans kan skabe deres klubbers nye trøjer.)

Men hvad mener andre folk? Er det helt hul i hovedet, eller er det features i rent faktisk godt kunne se i spillet?

HQ
Hvor er spillelysten?

Hvor er spillelysten?

Skrevet af DLJDalle den 18 november 2012 kl. 00:51

Jeg sidder her godt halvanden måned inden dette år er udløbet. Jeg husker tilbage på tider hvor jeg f.eks. ikke kunne lave andet end at sidde og spille, og tankerne bliver stille ledet hen på sidste år, hvor jeg glædeligt pløjede mig igennem mere end 60 spil, hvoraf 80% blev gennemført i den sidste halvdel af året, og hvor jeg i år har måttet lide for bare at nå op på halvdelen af dette antal.

Jeg siger ikke kun at det er pga. at jeg har haft mindre lyst til at spille, da jeg trods alt har sat fast i Battlefield 3 online fra februar til maj måned, men nu har mistet lysten.

Jeg kan stadig gå og "hype" mig vildt op til nye spil, og når de udkommer glæder jeg mig, som et lille barn til juleaften, men når jeg endelig får spillet hjem, ligger det enten stadig i sin indpakning efter 6 uger eller også bliver plasten flået af og spillet smides i maskinen, men efter godt en halv time sidder jeg og gaber og tænker på om der er noget andet jeg kan lave.

Jeg sidder med flere titler som har fået minimum 8/10 her på siden, men alligevel er de muligvis stadig ikke gennemført, eller aldrig været i maskinen. F.eks. købte jeg Dishonored, men har stadig ikke gennemført spillet da jeg blev så virkelig skuffet over spillet. Jovist det er et fint spil med nye idéer, men jeg føler slet ikke det levede op til nogen af mine forventninger, som jeg havde til spillet og har egentlig ingen lyst til at spille det.

Spørgsmålet er om jeg som gamer har prøvet for mange spil i løbet af mit liv eller om jeg er begyndt at skifte prioriteter. F.eks. har jeg oplevet at jeg har været mere åben over for forslag på andre spil og nydt at spille dem med venner, men har stadig ikke holdt til længere gaming. Måske jeg lige så stille har bevæget mig over mod det mere sociale og arcade spillene?

Hvis I kender til følelsen må i meget gerne komme med tilføjelser og fortælle mig om jeres erfaring. Både med om hvordan i kom videre og om i har fået lysten tilbage til gaming i jeres liv.'

God nat og god gaming herfra.