Gys - Hvor er alle The Final Girls?

Jeg er en sucker for horror (eller gys om man vil), og jeg pløjer mig, på trods af nervøse trækninger og søvnløse nætter, gennem især film og spil indenfor genren.
Det undrer mig dog, at et begreb som The Final Girl aldrig er slået igennem indenfor spilmediet.

Hvis du kender lidt til horror, så kender du sikkert også en Final Girl.
Begrebet dækker, i sin oprindelige form, over de her kvindelige overlevere i 70'ernes og 80'ernes slasher-gyserfilm.
Nogle af de mest kendte Final Girls finder vi i Halloween, Nightmare On Elm Street og Friday the 13th.
Ens for alle disse overlevere var, at de var kvinder, at de var dydige, at de var jomfruelige og at de i mødet med ondskaben udviklede sig fra at være artige teenagere til at være fornuftige voksne mennesker - altså efter amerikanske standarder i 80'erne.
Altså betydende at var du ung, så var sex, drugs og rock'n'roll meget fy-fy.
Knaldede du i en slasher i 80'erne, så var du helt sikkert død kort tid efter.
For artige piger knaldede jo ikke før ægteskab ... Hmm ...

The Final Girl er et produkt af sin samtid, og af de værdier der hersker i årene personen bliver skabt.
Derfor er det også en selvfølgelighed at The Final Girl måtte gennem en udvikling.
I Scream bliver Sidney Prescott prototypen på en moderne Final Girl, og hun får både knaldet og besejret ondskaben der tilbage i '96. Sådan Sidney!
Nu er kimen lagt til, at en Final Girl kan være mere end et artigt, dydigt og jomfrueligt ungt menneske.
I dag behøver en Final Girl ikke at være ung, det behøver ikke at være en person af hunkøn og en Final Girl behøver ikke nødvendigvis at være den allersidste overlevende.
Det mest kendetegnene ved en Final Girl er derimod at personen skal være en kontrast til ondskaben.
Det onde i gyserfilm repræsenterer det forkerte og det anderledes, hvor en Final Girl repræsenterer det rigtige og det velkendte. Dermed er en Final Girl og ondskaben altid forbundet. Tænk Rødhætte og Ulven.

Det fede ved en gyserfilm med en Final Girl er, at en god Final Girl ikke kan eksistere uden en spændende antagonist. Laurie Strode kunne ikke eksistere uden mysteriet Michael Myers. Ellen Ripley kunne ikke eksistere uden den monstrøse Xenomorph.
Dermed er gyserfilm med en Final Girl ofte garant for en intens omgang katten efter musen, som tager udgangspunkt i kontrasterne mellem det gode og det onde.
Det giver et rigtig godt grundlag for at fortælle intense og kompakte historier.

Indenfor spil har vi i nyere tid ikke mange Final Girls at tage af.
Der er Leon Kennedy i Resident Evil 2 Remake, Jill Valentine i Resident Evil 3 Remake, Amanda Ripley i Alien Isolation og dele af castet i Until Dawn.
Hvis vi tager fat i Leon, så er han en klassisk Final Girl.
Leon er god, pligtopfyldende og ret jomfruelig - sensualitet finder vi meget mere af i Ada end i Leon.
Leon møder monsteret Mr. X (Tyrant), og må igennem en udvikling, før end han er stærk nok til, at de kan mødes ansigt til ansigt.
Resident Evil 2 Remake er et fantastisk spil, men Leon er ikke en fantastisk Final Girl.
Leon er til gengæld et super godt eksempel på, hvorfor vi mangler Final Girls i vores spil.

Vi bliver introduceret til vores antagonist et stykke inde i spillet, og derefter følger intense perioder, hvor vi i tide og utide kan forvente, at Mr. X kommer brasende, mens vi lige er i gang med alt mulig andet.
De her perioder hvor Mr. X er i hælene på os, er ret nervepirrende, og det er Final Girl vs Ondskab i høj klasse, men så er der alt fyldet.
Mr. X er ikke nok. Vi skal overøses med mindre monstre, minibosser og puzzles, som alt sammen giver en masse ekstra underholdende spilletid, men som også trækker fra intensiteten mellem Mr. X og Leon.
Selvom Mr. X er vores big bad guy, så bliver han en birolle.
Jeg tror på, at vi kunne have fået en fed, dramatisk og intens historie, hvis fokus kun havde været på Leon og Mr. X, og ikke på al ekstra fyld.
Don't get me wrong, jeg er vild med RE2: Remake, men selvom spillet er lækkert og gennemført, så illustrerer det også fint, nogle af de problemer gyserspil har, når det kommer til at fortælle spændende historier, hvor det er spillet mellem det gode og det onde der er i fokus.

Gysergenren lever i bedste velgående på vores platforme, og det er jeg glad for, men jeg mangler Final Girls. Jeg mangler gode, spændende, kompate og intense historier.
Jeg håber, at vi kommer til at se kommercielle gyserspil fremover, som ikke fokuserer på at fylde tiden ud, og som ikke prøver at emulere Uncharted eller Assassin's Creed.
Jeg er fortrøstningsfuld, og jeg glæder mig til at se hvor gysergenren bevæger sig hen med den nye generation af konsoller lige rundt om hjørnet.

Jeg har lavet en video som companion piece til denne blog, hvor jeg går mere i dybden med begrebet.
Du kan finde videon på gode gamle YouTube: https://youtu.be/0FYGvttDk80