Final Fantasy II er et virkelig specielt spil, og et jeg allerede har ret mange tanker om. Jeg mangler stadig at gennemføre det, men I får første del af mine tanker nu, for ellers bliver det et alt for langt indlæg.

1. session

Wow, bare wow. Spillet føles fra starten af som en lang departure fra Final Fantasy. De har godt nok tænkt ud af boksen, hvis ikke sprængt den.

Først og fremmest vælger du ikke fire classes/karakterer i starten af spillet, men bliver mødt af fire karakterer, altså fire reelle karakterer med personligheder. Det mærkelige er dog, at du med det samme mister den ene karakter, så du går lidt tid rundt med kun 3 karakterer, indtil du får en fjerde midlertidig buddy.

Spillet håndterer også lvls på en helt anden måde, da karaktererne ikke har lvls, men øger deres skills gennem kamp. Hvis du f.eks. bruger sværd, bliver du bedre med disse, bliver du skadet øger du dit max hp osv. Det er et ret fedt system, men også ret overvældende. Jeg er i hvert fald ret bekymret for at ødelægge noget for mig selv eller spilde tid på skills, der måske ikke er så brugbare i længden. Det kan også være, at spillet faktisk er så frit, at du kan gøre, hvad du vil... men det virker ikke sådan.

Jeg er nemlig stødt på flere fjender nu, som jeg skader 0 på. Undrede mig og faldt over flere svar på nettet som foreslog at bruge magi, indtil man fandt stærkere våben. Problemet var bare, at jeg kun havde købt magi til en karakter. Jeg havde slet ikke overvejet at smide magi på flere karakterer, men damn, det er ret fedt at have så mange muligheder, men stadig ret skræmmende og overvældende.

2. session:

Tonen i spillet er virkelig dyster, altså ikke bare lidt, men virkelig meget. Ikke særlig langt inde i spillet kommer du for sent til at stoppe fjenderne, så de faktisk efterlader en række byer i ruiner. Det er så vildt et skift i stemning fra det første Final Fantasy. Der var også den slags til stede i spillet, men Final Fantasy II skruer det bare helt op på 11.

Historien udvikler sig også ret hurtigt, og jeg kan ikke finde ud af, om jeg kan lide det eller ej. På den ene side er det ret fedt, at der netop hele tiden sker noget, men på den anden side er der også bare meget at holde styr på. Jeg ved, at hvis jeg lægger spillet fra mig en uges tid, så er jeg fucked og skal starte forfra. Jeg vil ikke vide, hvor jeg har været, eller hvor jeg skal hen.

I forhold til stemning, så er der dog også nogle sjove øjeblikke, selvom jeg tror, det måske skyldes oversættelsen. I en bestemt hule møder man en række bævere, hvortil den ene karakter med navnet Guy siger... "Guy speak beaver", hvilket jeg morede mig lidt for meget over. Altså han er lidt af en dum brute i forhold til grammatikken, men hele situationen er også bare fjollet.

Og kort tid efter skiftet spillet over i det modsatte spor, hvor det bliver super trist, og en karakter ofrer sig for at redde andre. Jeg ville gerne vide, hvad udviklerholdet oplevede, da de lavede dette spil, for det må have været ret specielt.

Generelt er der også bare mange små detaljer, man kan misse. Hvis du ikke hører efter i dialogen eller snakker med alle, så misser du bare en del. Jeg fandt et stykke dialog, som gør, at jeg frygter ret meget for, hvad der sker i historien med en bestemt karakter. Faktisk to, da der også blev lagt op til noget andet... det er simpelthen så spændende en historie!

Men i endnu bedre nyheder har jeg lært, hvordan multitarget med magi virker. Jeg undrede mig over, at jeg ikke havde set firaga, men det er, fordi du bare har fire og så kan vælge, om den skal ramme et mål eller flere. Måske jeg skulle læse den lille manual, før jeg startede spillet.... det ville nok være en god ide.

Springet fra Final Fantasy til Final Fantasy 2 minder mig lidt om Dark Souls til Dark Souls 2. I starten tænker man ret meget "ad, hvad er det her", fordi dodge føles mærkeligt, du har en torch med en timer på, våben er spøjse osv. Listen er lang, men kernen af det handler om, at spillet føles anderledes. Hvilket i starten er frustrerende, fordi man lige har vænnet sig til systemet fra det første spil.

Men når man så lige sætter sig ned, tænker over det og giver det en chance, så indser man, at spillet faktisk er ret fedt på sin helt egen måde. Forandringerne er ikke nødvendigvis til det dårlige, og hvis man bare lige sætter sig ind i dem, så er de faktisk ret sjove at lege rundt med.

3. session

En virkelig fed ting er, at byernes butikker er mere streamlined, så du får et større udvalg i hver by. Så er det slut med at skulle hen til bestemte byer for at få forholdsvis basic items. Medmindre det ændrer sig...

Et andet sted som også er streamlined er i en del af magien, hvor du f.eks. ikke har magi til at kurere enkelte status ailments, men et par spells, der kan fjerne dem. En til midlertidige og en til permanente. Det gør det til et meget nemmere system at deale med.

Der er dog en hage ved magi-systemet, som jeg er begyndt at frygte lidt. Efterhånden som du bruger din magi, stiger det i lvl og mana cost, men det betyder f.eks., at hvis du møder en low lvl fjende, kan du ikke bruge en billigere udgave af din spell. Du kan kun bruge den potentielt "dyre" spell og dermed spilde en del mana. Samme med at kurere ailments.

Man kan dog altid bare grinde mod at kunne have mere mana, men jeg tænker stadig det kan ende i nogle ret grimme situationer, hvor man har brugt en masse mana på basic fjender, der er næsten immune over for melee angreb, og så dukker der en boss op.

4. session

Jeg fik en ny companion og et fartøj. Det var en ret fed måde, at man erhvervede sig skibet på. Pirater narrede en ombord, hvorefter man giver dem en omgang tæv... og forklarer, hvilken sag man kæmper for - Så joiner de én.

Jeg prøver desperat at skaffe hjælp til at stoppe de onde, men det virker bare ret håbløst. Hilda er nu forsvundet efter grine-dukken prøvede at forføre min ene karakter. Der er nogle ret fede twists i det her spil, og jeg har stærkt på fornemmelsen, at der kommer et ret vigtigt twist snart - Den slags som fungerer som mavepuster for både mig og karaktererne.

Og mere trivielt har jeg brugt en del tid på at grinde stats ved f.eks. at skade mine egne med magi for så at heale dem bagefter. Det virker så fjollet, men hvor er det rart at øge lvl på de forskellige spells samtidig med, at man øger sin maksimale MP. Det hjælper ret meget ved en del af de stærkere fjender. Det er stadig ret nemt at få sin røv sparket komplet ud ved tilsyneladende simple kampe. Nogle gange er der bare for mange fjender, andre gange får de bare nogle heldige slag ind.

Og det var første del. Følg med næste gang, når jeg forhåbentlig har fået gennemført spillet!

Jeg var faktisk lidt bange for at spille det første Final Fantasy. Ikke at jeg forventede, det var ringe eller noget i den retning, men jeg frygtede, at det ville føles lidt outdated og ret akavet at spille. Det var dog det komplet modsatte og var en totalt fryd at spille. Fra start til slut var det bare ren underholdning.

Jeg havde et par frustrerende øjeblikke, men hvad er et spil uden at have et par af den slags. Samtidig var det ofte mig, der var lidt dum, som f.eks. at gå ind i en dungeon uden at have full hp/mp og den slags fjollede ting. Det kommer jeg ikke til at glemme foreløbig.

Men for at være ærlig overraskede spillet mig faktisk virkelig meget. Der var så mange fede features ved spillet, at jeg ikke skænkede dets alder nogen tanke, hvilket faktisk er lidt sjovt for der er nogle ret markante "mangler" i forhold til moderne game design.

For det første er den primære overordnede historie i spillet ret fesen. Du vælger en række karakterer, men de føles ikke unikke på nogen måder. *Banker på klokke* SIG VELKOMMEN TIL KNIGHT #22, NINJA #12, #WHITE WIZARD #42 OG BLACK WIZZZZZZZZZZZAAAARD #1. Min ene karakter hed blank, hvilket, jeg synes, illustrerer spillets hovedpersoner ret godt.

De historier, du støder på rundt omkring i verdenen, er dog virkelig spændende, og det var interessant at se, hvordan alting hang sammen på forskellige måder. Objekter du skaffede et sted skulle bruges et helt andet, og en god del af tiden var der en god grund til dette.

Hvis vi ser på kamp-systemet er det ret simpelt, men der var stadig flere ting, jeg først opdagede, da jeg næsten havde gennemført spillet. F.eks. er der noget gear, som kan bruges som items i kampe, hvorved de så caster forskelligt magi. Så det at løbe tør for MP gjorde pludselig ikke så meget, når bare man havde et stykke gear med den slags effekter.

Måden, man kommer rundt i verdenen på, er også bare genial, og hver gang, man åbner for et nyt fartøj, er det som en kompakt juleaften,, hvor man skriger ved tanken om, hvor man nu kan tage hen. "Mor den der flod der, jeg kan, den flod der, nu kan jeg komme derover MOR MOR, SE!". Det føles som et stykke tid siden, hvor jeg har siddet og været så hype over noget så "trivielt" som et fartøj.

Jeg ved ikke, om jeg har så meget mere at sige om Final Fantasy I andet end, at det holder totalt, og at det kan anbefales meget. Det var en meget frisk oplevelse. Med den kommentar siger vi SWUSH, og så er jeg videre til Final Fantasy II!

+ update:
Jeg er godt i gang med FFII og wow, har så mange forskellige tanker om det spil. Det er godt nok specielt på både godt og ondt :D
Men jeg tror primært, jeg læner til det positive, for elsker virkelig en del af de ting, det gør :D

Ahh ja, Final Fantasy. Bare navnet føles godt at sige, Final Fantasy, Fiiiiiinaaaaal FANTAAAAAAAAAAAAAAAAAsy. 

Jeg har dog en pinlig tilståelse. Jeg har aldrig gennemført et Final Fantasy. Eller det har jeg så nu,, men det her indlæg skulle være udkommet, før jeg overhovedet gik i gang med spillet.... ups.

Så hvis I lige vil lege med, så lader vi som om det her indlæg er skrevet, før jeg fik gennemført Final Fantasy. Tak!

Men ja, jeg har brugt utallige timer i forskellige Final Fantasy-titler, men jeg har aldrig fået gennemført et. Kan huske, at jeg gav op i FFX, da jeg kom til en boss på et bjerg. Jeg havde fucket mine skill points/sphere, hvad det nu hed, op. Jeg havde vitterligt kørt dem i alle de forkerte retninger. Bossen gav mig tæv igen og igen, så jeg gav op.

Fast forward til, at jeg prøver at spille FFX-2, hvor jeg giver op, fordi jeg ikke forstår historien, hvor er Tidus!? Spring længere frem til at jeg spiller FFXIII, som jeg faktisk holdt ret meget af, men også gav op på. Det dummeste her, og I har lov til at slå mig nu, er, at jeg gav op, da spillet faktisk åbnede sig op i stedet for at være 100% lineært. Da spillet faktisk blev forbedret en del, sprang jeg fra... sorry.

Det er et generelt problem, jeg har med at ikke få afsluttet ting, det tog mig f.eks. adskillige år, før jeg endelig fik læst den sidste Harry Potter bog. Der var vitterligt ingen grund til, at jeg ikke fik den læst andet, eller måske en slags frygt for, at magien sluttede. Måske jeg bare har det ret stramt med at gode ting slutter, så hvis jeg aldrig afslutter dem... nah, sådan fungerer det jo ikke.

Føler mig lidt som den AI, der spillede Tetris og opdagede, at den bedste måde at vinde spillet på var ved slet ikke at spille. Den pausede spillet lige, før skærmen blev fyldt op, så den aldrig tabte. Ret smart taktik ikk?

Men jeg synes aldrig, at jeg har givet Final Fantasy-serien en rigtig chance. Det tæller ikke at spille 20 timer og så give op på et bjerg eller en græsplæne. Jeg vil spille dem fra start til slut!

Og så laver vi lige en fade-effekt til en anden del af min hjerne, der på eget initiativ spottede Final Fantasy titler til billige penge i et PS Store udsalg. Haps haps sagde det, og så havde jeg en række FF-titler på min PS Vita. Jeg fik ikke spillet dem på det tidspunkt... så tja, det var da et godt køb, wuuuuu!

Men så gik der lidt tid og ved endnu et udsalg, spottede jeg lidt flere, og sådan endte jeg med det I kan se på billedet. Final Fantasy I-->IX på en konsol jeg kan have i lommen, hvis jeg tager de lidt for store bukser på.

Og nu er det endelig tid til virkelig at gå i gang med serien. Der er jo ingen undskyldninger nu. De er køreklar og mit humør er lige til det. Derfor har jeg sat mig for at spille Final Fantasy-serien igennem, og ja, jeg ved godt, at nogle af de udgaver, jeg kommer til at spille, ikke er de originale, men ports, semi-remakes og den slags. Det synes jeg dog ikke gør så meget. Jeg vil bare gerne gennemføre et Final Fantasy-spil og helst flere af dem.

Så følg min rejse gennem Final Fantasy-serien, som en komplet FF-casual. Selvom jeg også har spillet andre JRPGer, må jeg erkende, at der er mange ting, jeg ikke fatter ved genren. Jeg glæder mig ærlig talt vildt meget, for jeg elsker at følge seriers udvikling, og når man så har en hel buffet som den her. Det bliver så godt!

Jeg nævnte det forresten kort, men jeg spiller dem på PS VITA. Undskyld, hørte I alle det, PS Vita! Elsker den lille håndholdte konsol så meget. Der er bare så mange gode titler at få til den, og nogle af dem kan alene retfærdiggøre et køb af en PS Vita. Persona 4 Golden siger hej og giver dig en glædeslussing.

Kender du den der følelse, hvor man pludselig får lyst til at genlæse hele Dragon Ball, Naruto eller One Piece, men er lidt træt af mærkelige scanlations eller skæve scans af serierne, kapitler der er i uorden osv. Okay, jeg overdriver en del her. Hvis du vil læse manga på nettet er det for det meste ret let...

Der er masser af steder med de store serier, hvor alt er sat nydeligt op, og hvis det ikke er de engelske udgivelser, der er scannet ind, så er der et solidt hold af folk, der knokler for at oversætte og fikse opsætning osv.

Det har dog irriteret mig lidt, at jeg ikke har haft muligheden for at læse det digitalt gennem officielle veje, for jeg vil egentlig gerne støtte udgiverne og forfatterne. Flere af de her serier har jeg efterhånden læst gennem mange år, og udover køb af nogle enkelte volumes føler jeg ikke rigtig, at jeg har givet noget for alle de gode læseoplevelser.

Jeg var derfor ret glad, da jeg læste en kommentar et sted, om at Shonen Jump faktisk har en digital service, hvor man kan læse en stor del af deres serier for et månedligt beløb. Men så opdagede jeg, at det kun var tilgængeligt i USA, Canada, UK, Irland, Australien, New Zealand og Sydafrika.

Lidt irriterende, når jeg står klar med mønterne i hånden og bare gerne vil tyre dem direkte på en fyr i jakkesæt, der holder en stak mangaer. Jeg har dog fundet på en løsning, så jeg alligevel godt må tyre 13 kroner på dem om måneden.

Før vi kommer ind på det seje, så skal jeg skynde mig at sige, at jeg ikke ved om dette trick også er muligt med iOS, da jeg selv bruger en Android-telefon, og ikke lige har en iOS-enhed tilgængelig.

Først og fremmest skal du have en Paypal-konto, hvor dit kort er tilknyttet. Det er ret ligetil, så fix det, hvis du ikke allerede har en.

Næste problem er, at Shonen Jump hjemmesiden ikke engang vil lade os lave en bruger, fordi vi ikke befinder os i et af de godkendte lande. Derfor teleporterer vi os straks til f.eks. USA, sving tryllestaven! (Og installer/brug en VPN).

En VPN (Virtual Private Network) lader dig køre din kommunikation gennem et andet netværk i verden for f.eks. at skjule din internetadfærd eller mere vigtigt, lade nogle folk komme uden om begrænsninger på internettet pålagt af deres regeringer. Her tænker jeg ikke på mig, der gerne vil genlæse One Piece, men lande hvor regeringen går ind og lukker ned for alt, der ikke er statsstyret propaganda.

Men anyways, jeg har førhen benyttet mig af TunnelBear, fordi den er super nem at bruge, og samtidig har en lækker Chrome AddOn. Jeg er ret sikker på, at de også har en til Firefox og de andre browsere, men installer det i din browser, opret en konto og vupti, så har du 500 mb data månedligt, du kan køre gennem en VPN. TunnelBear har forresten en række sjove bjørne-jokes... også en grund til at anbefale dem.

Tænd for din VPN og gå ind på https://www.viz.com/shonenjump, hvor du nu har muligheden for at signe dig op. For at oprette din profil skal du vælge betalingsmetode, og her vælger du så den PayPal, du ordnede som det første. Når du er færdig med at lave din bruger, kan du slå din VPN fra igen.

Næste problem er, at Shonen Jump-appen ikke er tilgængelig i vores region, åh nej, øv.

Så lidt mere fusk og så finder vi den da bare af bagvejen, hvor vi bruger APK-filen til at installere den. Men hvor i alverden finder vi den henne!? Du kan godt bare google, men jeg har brugt siden apkpure.com en god del gange nu uden problemer, så jeg synes bare, vi skal hoppe herind.

Vi skal have APK-filen over på mobilen, så åbn enten linket på mobilen eller download på pc og overfør den. Din mobil brokker sig højst sandsynligt og beder dig om tilladelse til at installere fra andre kilder end Google Play Store, hvilket du jo så bare siger ja til. Du kan slå det fra igen bagefter.

Nu er appen installeret, dine fødder er smækket op på sofabordet, kæresten beder dig om at stoppe med det , dine fødder er plantet på gulvet, og nu er du klar til at læse manga. Åbn Shonen Jump, log ind og nu har du så adgang til et stort bibliotek af god manga.

Min plan var at genlæse One Piece, men så faldt jeg over Jojo's Bizarre Adventure, som jeg kom til at genlæse i stedet. Derefter kom jeg til at starte på en helt anden serie, for der er en god del at vælge imellem.

En ting, I dog skal lægge mærke til, er, at der er nogle titler på serielisten, hvor der kun står Volumes og ikke Chapters. Volumes i Shonen Jump appen skal købes og kan ikke læses frit, så vær lige opmærksom på dette. Det er lidt irriterende, at de optræder på listen, men tja, fair nok. Jeg synes ikke, jeg har ret til at klage, når jeg kan læse op til 100 kapitler manga om dagen for 13 kroner om måneden.

Så ja, det er lidt fusk, men med Paypal, en VPN og en bagvej til appen, kan du få adgang til en god del manga for næsten ingen penge.

Hvis du er typen, der er imod alle former for fusk, forståeligt nok, så lad mig komme med en forklaring på, hvad fusket sådan set består i.

Her er deres Terms of Service, så jeg kan vise, at man ved brug af deres side/app går med til en række regler, som f.eks. inkluderer deres valg af hvilke regioner, der skal have adgang til deres services.

"We reserve the right to limit the availability of the Sites and/or the provision of any service, program, or other product described upon the Sites to any person, geographic area or jurisdiction, at any time and in our sole discretion, and to limit the quantities of any such service, program, or other product that we provide."

Metoden beskrevet heri kan altså ses som et brud på deres ToS, men du kunne jo også tage en smuttur til USA, oprette din konto der, downloade appen, og så tage tilbage igen. Nu slipper du dog for det bøvl, hvis du vil. Det er derfor ikke noget, jeg mister søvn over for at være helt ærlig.

Så du vil gerne være en succesfuld YouTuber eller streamer? Her har du en håndfuld gode råd til, hvordan du kan gøre din drøm til virkelighed.

Først og fremmest skal du huske tilbage til folkeskolen, eller de fleste af jer er der nok stadig. Tænk på når dine lærere beder dig om at tænke kritisk, som når du analyserer digte eller laver små eksperimenter i natur/teknik. Evnen til at tænke kritisk skal du smide helt ud af vinduet.

Hver gang du støder på noget, hvor du får en bange anelse for, at du burde bruge din tænkevalnød lidt ekstra, så lad være. Det handler om ikke at lytte, men i stedet misforstå. Hvis du er ekstra god, gør du sidstnævnte med vilje, men det kræver virkelig, at du træner dig op til det. Det skal dog siges, at det for nogle kommer helt naturligt.

Det næste trin går ud på, at du skal have samme sprogbrug som en 7. klasses folkeskoleelev. Det er tid til at kalde alting for "bøsset", "super gay" osv. Alle de klassiske udtryk, som de fleste indser, at de burde droppe fra deres ordforråd, skal du i stedet beholde. Det handler her især om at ignorere den kontekst og historie, der knytter sig til de ord, vi bruger. Hvis nødvendigt, så spil dum.

Det tredje trin kræver også, at du husker tilbage. Vi skal tilbage, da du var en baby. Dengang hvor du faldt over dit eget legetøj, og selvom du ikke kom til skade, var verden så ond og grusom, at du ikke kunne andet end at vræle op over, hvordan verden var imod dig. Den følelse skal du bruge hver gang, nogen er kritiske over for dig og dermed indtage den ultimative offerrolle.

Det er fuldstændig ligegyldigt, om der er hold i kritikken eller ej. Se de to første trin, for du skal netop spille offer, hvis du kritiseres for disse. Folk kan da seriøst ikke forvente, at du overvejer dit sprogbrug eller tager stilling til, hvad du promovere!? Et godt tip er at skyde skylden over på nogle andre. Få dig eventuelt en rival.

Nu mangler du bare en fanbase, og det vigtigste er, at du får en masse følgere. Det kan gøre lige meget, hvor gamle de er, eller hvad deres holdninger er. Du skal derfor ikke bekymre dig, hvis du pludselig får brugere, der promoverer racisme eller lignende. Det er bare fedt med flere fans! Især brugeren "1488didnothingwrong", han er uden tvivl en flinker fyr! Du kan overveje at gøre ham til moderator, så din ven "ButtPoopPee" ikke skal gøre det alene.

Ej altså, har jo glemt noget af det vigtigste! Dit udstyr! For du skal jo også have noget at lave videoerne på. Du behøver ikke det vildeste udstyr, men få dit set-up til at se så imponerende ud som muligt. Du skal jo imponere folkeskolebørnene. Hvis du mangler udstyr, kan du prøve nogle forskellige teknikker. Tig dine forældre om penge, brug dine konfirmationspenge eller køb det på afbetaling, mens du ignorerer, hvad renten er.

Nu er vi kommet til et af de vigtigste punkter. Det er yderst kritisk, at du tidligt finder frem til, hvem din højreorienterede person skal være. Du skal konstant omtale denne med ironi uden at overveje, hvorvidt du på ingen måder skaber en kritisk vinkel, til det de siger, men i stedet bare bliver en sekundær platform, hvor de kan sprede deres ideer. Hvis du kan hjælpe med at normalisere ekstreme ideer, er det helt fjong.

Du kan også få taget billeder sammen med racister og nazister for bare, fordi du promoverer dem på din kanal, betyder det jo ikke, at du på nogen måder støtter dem eller deler deres holdninger. I er bare bedste venner, der sagtens kan ignorere, at den ene part ønsker at leve i en hvid etnostat. Nogle gange må man bare være enige om at være uenige, har jeg ret?

Hvis du har fulgt mine råd har du nu en ret stor fanbase bestående af primært børn og unge. Nu er det altså tid til at skifte din stil fuldstændig. Du kan begynde at lave tutorials til at lægge fliser og plante birketræer, eller du kan begynde at anmelde  ekstremt dyre produkter, så din fanbase bestående af børn og unge ikke kan andet end at forgude dig  for den rigdom, du tilsyneladende har hamstret. Det er vigtigt, at det enten er noget, der er helt urelaterbart eller ude af deres rækkevidde.

Tillykke, du er nu en succesfuld YouTuber eller streamer. Følg med næste gang, hvor jeg forklarer, hvordan du kan blive en højreorienteret politisk kommentator på sociale medier. Dette er den mere avancerede del, da du skal trænes til at bruge dårlige argumenter til at forsvare, når du  interviewer nazister fuldstændig ukritisk. Det tager vi dog til den tid.

(Undskyld det platte indlæg. Er bare så træt af at se ukritiske folk på YouTube, der på ingen måder overvejer, hvad det er, de spreder til deres fanbaser, som ofte består af børn. Bare se på hvor mange, der har boosted Rasmus Paludan på YT, fordi de har set videoerne for sjov. Der er flere danske folk på YouTube, der har gjort det til fast punkt at snakke om ham, fordi det var sjovt.)