Dansk
Blog

Music: Best of '01

Skrevet af Ak-master den 17 maj 2014 kl. 10:51

Det kan lynhurtigt mærkes, at vi har bevæget os ind i et nyt årti. Nye kunstnere bringer nyt musik med sig. Noget af dette er frisk som duggen, mens andet er en genoplivning eller modernisering af ældre genrer - fælles for dem alle er den høje kvalitet. Faktisk bringer jeg i dag kun en enkelt kunstner, der før har været listet, om end resten ikke nødvendigvis er debutanter.

10. The White Stripes - White Blood Cells
Det tidligere ægtepar Meg White og Jack White fik deres helt store gennembrud i 2001 med deres forrygende revitalisering af garage rock/punk. Selvom White Stripes er en duo, er Jack dog tydeligvis frontfiguren, da han både synger og spiller på henholdsvis guitar, piano og orgel, hvilket efterlader ekskonen bag trommerne foruden en smule tamburin og assisterende vokal. Hvad jeg ville sige, var dog, at Jack er en fremragende musiker - formegentligt en af de bedste inden for samtidens rock.
Hør: "I Can't Wait"

9. Cannibal Ox - The Cold Vein
Umiddelbart den første skive jeg hørte med produktion af EL-P. Han gjorde det selvfølgelig mægtig godt, så jeg forbinder særligt stilen på Cannibal Ox med den distinktive producer. Angiveligt er EL-P dog slet ikke et officielt medlem af gruppen, der derimod består af rapper-duoen Vast Aire og Vordul Mega, hvoraf særligt førstnævnte har en fed vokal, og så passer han bare perfekt til den bombastiske og delvist forvrængede produktion.
Hør: "Atom"

8. System of a Down - Toxicity
Det er de færreste metalbands, der kan bryste sig med at have en forsanger med en ligeså unik og fantastisk stemme som SoaD. Serj Tankian er kronjuvelen i denne alternative gruppe, der blander fængende omkvæd med metalliske guitarer og høje tempoer.
Hør titelsangen

7. Aesop Rock - Labor Day
Med sin karakteristiske, relativt lyse og nasale stemme er der ingen tvivl om, hvornår Aesop dukker op i højtalerne. Det virker heldigvis til hans fordel, og sammen med hans atypiske tekster lægger han bunden for dette gennemførte projekt. Kammeraten Blockhead står bag produktionen, og selvom den er rimelig melodiøs med alsidige samples, så virker det hele alligevel en smule mørkt. Man bliver ikke just i godt humør af at lytte til Aesop, men man bliver dog godt underholdt.
Hør: "No Regrets"

6. Masta Ace - Disposable Arts
Historien om Masta Ace er ret interessant i det, han stadig laver spændende ny musik i dag, på trods af at han faktisk var en del af Juice Crew og sågar medvirkede på den legendariske "The Symphony" fra 1988. Ikke desto mindre var det først i det nye årtusind, at han for alvor ville bryde igennem ved hjælp af et par stærkt anmelderroste soloalbums. Disposable Arts er den første af dem, og det er bestemt ikke dårligt.
Hør: "Dear Diary"

5. The Strokes - Is This It
Debuten fra The Strokes er moderne garage rock med gode rytmer og fængende melodier. Spilletiden er ovenikøbet ret kort, hvilket på en måde gør billedet perfekt. Den vovede titel lægger altså heldigvis ikke op til nogen naturlige, negative puns, da pladen er meget underholdende.
Hør titelsangen

4. Opeth - Blackwater Park
Fra det svenske band Opeth får vi her et sprængfarligt stykke progressiv metal med gode melodier pakket ind i forvrængede guitarer. Den dybe, klassiske growl siger mig ikke nødvendigvis så meget, men omgivelserne er heldigvis helt fantastiske. Der er måske endda små tegn på noget tidligt blackgaze, hvilket er en genre, jeg kommer til at snakke meget mere om senere.
Hør: "The Drapery Falls"

3. Jay-Z - The Blueprint
Næst efter debuten er dette uden tvivl mandens bedste værk. Kanye West var for nyligt blevet indlogeret i huset, og han havde bestemt et par tricks eller to gemt i ærmet. Han bidrager uden sammenligning med de bedste beats, men foruden ham har Bink og Just Blaze også hjulpet til. Ej forglemme Eminem, der lægger det eneste gæstevers på pladen med dertilhørende beat. Jay-Z snakker overraskende lidt om, hvor rig han er, hvilket også er rart nok til en afveksling.
Hør: "Heart of the City (Ain't No Love)"

2. Drive-By Truckers - Southern Rock Opera
Just som jeg gik og troede, at den klassiske sydstatsrock var forsvundet, falder jeg over denne mastodont af netop dette. Det ligger ligesom lidt i både navnet og titlen også. Southern Rock Opera er et dobbeltalbum dedikeret til hjemstedet, så selvom det som sådan ikke fortæller en lang sammenhængende historie, er pladen stadig ret så episk. Guitararbejdet er noget af det bedste fra sin tid, så er man bare en smule interesseret i genren, så bør man i den grad give truckerne et lyt.
Hør: "Zip City"

1. CunninLynguists - Will Rap for Food
Mere fra syden får vi her i form af CunninLynguists' debut. En god tommelfingerregel omkring drengens albums er, at et flot cover medfører superbt musik. En anden er, at selvsamme superbe albums udgør hver anden udgivelse startende med debuten. Med det sagt vil jeg bare understrege, at gruppen er fantastisk. På debuten bestod de kun af Kno og Deacon the Villain, hvoraf førstnævnte primært fungerer som producer (særligt senere hen), mens sidstnævnte omvendt er den primære rapper (og sanger). Som titlen angiver, rapper de gerne for føde, hvilket resulterer i en række numre, hvor de prøver forskellige ting af for at fange folks opmærksomhed. Det fungerer super godt, og så er Kno's produktion i øvrigt kanon.
Hør: "Fukinwichu"

Music: Best of '01

Nævneværdige numre fra andre projekter:
Badly Drawn Boy's "Everybody's Talking", Big Pun's "Fire Water", Björk's "Hidden Place", Cormega's "American Beauty", Daft Punk's "Harder, Better, Faster, Stronger", Dilated Peoples' "Worst Comes to Worst", Dungeon Family's "Follow the Light", Eyedea & Abilities' "A Murder of Memories", Gillian Welch's "Revelator", Gotan Project's "Época", Immortal Technique's "Dancing with the Devil", De La Soul's "Watch Out", Mystic's "The Life", Nas' "Rewind", Radiohead's "I Might Be Wrong", Ryan Adams' "Enemy Fire", Silver Jews' "Time Will Break the World", Super Furry Animals' "Receptacle For The Respectable" , Wu-Tang Clan's "One of These Days"

HQ

Music: Best of '00

Skrevet af Ak-master den 14 maj 2014 kl. 17:49

Så er vi sørme allerede nået ind i det nye årtusind. Der er ikke så forfærdelig langt igen nu, men først skal vi altså lige igennem nogle flere ganske fremragende musikår. Masser af hip-hop inkluderet - så er I advaret.

10. Doves - Lost Souls
Den britiske trekløver påbegyndte arbejdet på deres debutalbum i 1996, men der skulle altså gå fire år, før det endelig var helt færdigt og klar til salg. Men ja, det må have været ventetiden værd, for pladen viste sig at være ret så fremragende. Bassisten har udtalt, at den udsatte udgivelsesdato nok også var den mest passende for albummet, da bandet nærmest laver en slags post-britpop. Der kan være noget om snakken.
Hør: "Rise"

9. Air - The Virgin Suicides
Grundet efterspørgsel fra instruktøren Sofia Coppola (hende med Lost in Translation) valgte den franske duo at gøre efterfølgeren til Moon Safari til et officielt soundtrack for filmen af samme navn. Man må sige, at det var et rigtig smart træk af Coppola, da Air igen har formået at skabe et fantastisk og stemningsfuldt lydbillede. Jeg får helt lyst til at se filmen nu.
Hør: "Afternoon Sister"

8. Reflection Eternal - Train of Thought
Efter Mos Def & Talib Kweli Are Black Star gik de to hovedpersoner hurtig hvert til sit- Kweli tog yderligere Hi-Tek med sig, og sammen lavede de Train of Thought. Med sine tyve numre er pladen måske lige lang nok, men det er nu ikke en svær skive at komme igennem.
Hør: "Eternalists"

7. Ute Lemper - Punishing Kiss
Det lyder umiddelbart som traditionel pop, men så dukker der pludselig en elguitar op, der efterfølges af Bond-agtige vibes. Til gengæld laver den tyske sangerinde kun covers af gamle sange - og her erfarer man så, at der også er sneget sig nogle stykker ind af Elvis Costello, Tom Waits og Nick Cave. Slutteligt bør det nævnes, at The Divine Comedy har bistået hende under indspilningerne. Hvad betyder alt dette så? Det ved jeg ikke, men musikken er meget underholdende.
Hør: "Passionate Fight"

6. Jurassic 5 - Quality Control
Man får hurtigt det indtryk, at Jurassic 5 bare er en flok fyre, der er glade for at rappe. Det skaber en cool oldschool-agtig og ubekymret atmosfære, som nok skal kunne holde lytteren fanget. Produktionen er fed og rapperne fungerer super sammen, så pladen er bare et helt igennem hyggeligt bekendtskab.
Hør: "Jurass Finish First"

5. PJ Harvey - Stories From The City, Stories From The Sea
Det er vist på tide, at jeg bringer noget med singer-songwriteren PJ Harvey. Jeg gik længe og troede, at jeg lyttede til et egentligt band, da hendes brug af elektriske instrumenter er relativt atypisk for genren. Derudover spiller hun også flere instrumenter - ikke ulige hendes to mand-store backup-band, der også hver benytter en vifte af instrumenter. Dette giver et forholdsvis fyldigt lydbillede, og så lyder det i øvrigt mægtig godt.
Hør: "The Whores Hustle and The Hustlers Whore"

4. Ghostface Killah - Supreme Clientele
Som sagt har Ghost begået flere mindre genistreger, da han tilsyneladende har rigtig god smag for beats, samt han selvfølgelig også er en af klanens mest interessante rappere. Hans andet album er ingen undtagelse - faktisk er det muligvis hans bedste. I øvrigt har RZA produceret flere numre, mens flere af kammeraterne dukker op rundt omkring.
Hør: "Mighty Healthy"

3. Binary Star - Masters of the Universe
Den dynamiske duo er blevet lidt af en legende med tiden, så da de endelig fandt sammen igen for nylig, var forventningerne ganske høje. De har blot udgivet en EP i nyere tid, men kort sagt er Masters of the Universe stadig kronjuvelen. Produktionen er utroligt fængende med sine bølgende basgange og effektive trommer, mens fyrene også er mere end habile på den anden side af knapperne.
Hør: "I Know Why the Caged Bird Sings, Part I"

2. Deltron 3030 - Deltron 3030
Et futuristisk, historiedrevent konceptalbum med Del the Funky Homosapien i hovedrollen som en rebelsk helt og battlerapper, og et cinematisk og detaljeret lydbillede udarbejdet af Dan the Automator? Jah, det er udmærket.
Hør: "3030"

1. Eminem - The Marshall Mathers LP
Hvis man kender bare en smule til min musiksmag, burde dette ikke overraske en det mindste. Alle numre er bestemt ikke lige gode, men en ting har de alle tilfælles: Eminem er fucking awesome. Så når det endelig går galt et par gange, skyldtes det udelukkende gæsteoptrædener eller/og beatet. Eminem er sulten med et behov for at imponere, han er vred på konen og misinformerede folk, og så er han bare super glad for at rappe.
Hør: "Kim"

Music: Best of '00

Nævneværdige numre fra andre projekter:
Atmosphere's "The Woman with the Tattooed Hands", The Avalanches "Electricity", Big L's "Ebonics", Coldplay's "Shiver", Common's "The 6th Sense", Dead Prez' "It's Bigger than Hip-Hop", Delinquent Habits' "The Kind", Dice Raw's "Lava", DJ Clue?'s "What the Beat", Elliot Smith's "Happiness/The Gondola Man", Emmylou Harris' "Red Dirt Girl", Erykah Badu's "Green Eyes", Frank Gambale's "Isola D'elba", Goldfrapp's "Oompah Radar", High on Fire's "Blood From Zion", Jedi Mind Tricks' "I Against I", J-Zone's "The Smurf Syndrome", Mike Ladd's "5000 Miles West Of The Future", OutKast's "Ms. Jackson", Quasimoto's "Real Eyes", Radiohead's "Optimistic", Ryan Adams' "Come Pick Me Up", Slum Village's "Players", Suba's "Você Gosta", U2's "Beautiful Day", Wu-Tang's "Protect Ya Neck (The Jump Off)", Zion I's "Trippin'"

HQ

Music: Best of '99

Skrevet af Ak-master den 12 maj 2014 kl. 19:05

Jeg har flere gange skrevet, at jeg ikke er "verdens største fan" af en given kunstner. I dag vil I dog lige omvendt blive præsenteret for en af mine absolut yndlings musikere, da han i slutningen af 90'erne udgav sin højst populære major label debut. Der er bred enighed om, at han på ingen måde har kunne holde tempoet lige siden, men hans første par år i mediernes søgelys bør og vil blive hyldet.

10. Prince Paul - A Prince Among Thieves
Prinsen dukker op igen længere nede på listen, men her er han modsat der på egen hånd - og det er han så alligevel ikke, da han jo altså kun er producer og idemager, så selvfølgelig er skiven spækket med vokale bidrag fra diverse mennesker. Den forholdsvis ukendte Breeze har fået æren af, at indtage rollen som hovedpersonen Tariq i en af de første hip-hop operaer. Tarig er en ung rapper med ambitioner om blive indlogeret i Wu-Tang Clan-familien og deraf i sidste ende kunne leve af sin musik. Under hans rejse møder han mange forhindringer og mennesker - heraf nogen spillet af bl.a. Big Daddy Kane, Kool Keith og Chris Rock (han snakker kun - bare rolig). Det er muligvis det første konceptuelle hip-hip album med en tydelig, gennemgående historie, og det klarer Paul sgu meget godt.
Hør: "MC Hustler"

9. The Roots - Things Fall Apart
Første plade, som jeg bringer med rødderne, hvilket nogen måske vil rynke lidt på næsen over. Faktum er bare, at jeg milevidt fortrækker deres senere udgivelser, så til gengæld kan I regne med at støde ind i dem igen flere gange fremover. The Roots er et såkaldt hip-hop orkester, og er i de senere år også blevet kendt som husorkesteret hos Jimmy Fallon. De er dog allerbedst, når de spiller deres eget musik, der med Things Fall Apart for alvor begyndte at tage form.
Hør: "The Next Movement"

8. Sigur Rós - Ágætis Byrjun
Vi starter dagens liste med noget fantastisk dragende, minimalistisk og stemningsfuldt post-punk spædet op med en god omgang islandsk ynde. Hele pladen forgår altså på islandsk - altså lige undtagen de gange, hvor forsanger Jónsi lige tager den dén tand længere, og ganske simpelt slår over i et musikalsk volapyksprog. Men Ágætis Byrjun handler heller ikke om ord og sætninger, det handler om atmosfære, følelser og melodier.
Hør: "Viõrar Vel Til Loftárasa"

7. David Gray - White Ladder
En relativ typisk singer-songwriter udgivelse med akustisk guitar og en distinktiv vokal. Alligevel er der ikke mange, der kan følge med Gray, når han er allerbedst, og det er lige præcis, hvad han er på White Ladder. Hans stemme er simpelthen fantastisk herpå, men derudover har han også skrevet nogle skønne melodier og meget fængende omkvæds. Det er et let lyt, men belønningen er exceptionel.
Hør: "Sail Away"

6. Handsome Boy Modeling School - So...How's Your Girl?
Hvad får man, når man sætter to af de mest respekterede hip-hop producere sammen? Åbenbart en gruppe, der kalder sig selv for Handsome Boy Modeling School, og som navnet antyder, er der et ganske morsomt og underholdende lyt i vente. Prince Paul og Dan the Automator sørger for den fremragende, sjælfulde og melodiske produktion, mens de mange affilierede rappere og sangere tager sig kyndigt at de forskellige vokale indslag. Resultatet er et meget spændende og solidt lyt.
Hør: "Holy Calamity (Bear Witness II)

5. Red Hot Chili Peppers - Californication
Det er let at se sig blind på alt andet end de tre ultimative højdepunkter "Scar Tissue", "Otherside" og titelsangen, da de står som nogle af bandets absolut bedste sange. Havde det ikke været for de sange, ville pladen formegentligt heller aldrig have nået den høje status, som den nu engang har. Resten af sangene er nemlig lidt en blandet landhandel med enkelte fusere imellem, men blandt de mange forskellige udtryk og stile gemmer der sig nu også andre, der formår at underholde stort. F.eks. "Easily".
Hør en af overstående

4. MF DOOM - Operation: Doomsday
Efter at have rodet rundt i flere år med forskellige småting udgav DOOM endelig sit første album kort inden årtusindskiftet. Man kan sige, at han har haft god tid til at finpudse pladen, og det er heldigvis også den fornemmelse, man får af musikken. Med en bred vifte af samples fra bl.a. rock, andet hip-hop og tegnefilm inviterer DOOM lytteren indenfor i hans helt særlige musikunivers, hvor han selv står bag både produktionen og vokalen, hvilket skaber en helt særlig, rød tråd gennem hele pladen. Det kan virke banalt, men det er desværre noget, man ser alt for sjældent i genren.
Hør: "Go With the Flow"

3. The Flaming Lips - The Soft Bulletin
Som nævnt tidligere er min favorit periode med Flaming Lips omkring årtusindskiftet, og helt præcist handler det faktisk om to særlige udgivelser. Er man bekendt med drengene, vil man ikke have problemer med at relatere, og det burde derfor heller ikke nødvendigvis komme som en overraskelse, at The Soft Bulletin smutter ind på en tredje plads. Skiven er notorisk kendt for at være temmelig elendigt mikset, men kan man se imellem fingre med dette, har man en super fed, psykedelisk og melodisk plade i vente.

2. Dr. Dre - 2001
Doktoren synes ikke at kunne gøre noget forkert. Begge N.W.A. albums var inkluderet, og nu har begge soloudspil også nydt tid i rampelyset. Velfortjent, da manden virkelig var en af de mest fremragende, populære producere inden for genren. Mødet med Snoop resulterede i The Chronic, mens opdagelsen af en hvis hvid rapper måske har været motivationen bag udarbejdelsen af efterfølgeren (Kendrick Lamar ville have været en oplagt kandidat til at skyde nyt liv i Detox, men jeg har efterhånden fuldstændigt opgivet at se det album udgivet). Dre formåede at genopfinde sig selv nok en gang, da produktionen er blottet for G-Funk, men i stedet byder på en ny og utroligt fængende lyd. Lyrisk er der ikke sket det store - lige end til Eminem popper op, og uden problemer holder stand ved siden af legenden med sine (van)vittige linjer. 2001 var endnu et hak i bæltet.
Hør: "Forgot About Dre"

1. Eminem - The Slim Shady LP
Og igen befinder jeg mig i den situation, at jeg skal introducere en musiker, som jeg allerede har nævnt længere oppe. Dog er en introduktion i dette tilfælde, hvis ikke rigtig nødvendigt. Marshall Mathers er navnet, og både jeg og resten af verden har allerede skrevet en hulens masse om ham i forvejen. The Slim Shady LP er hans major label debut med beats fra Dre og Bass-brødrene (mest sidstnævnte). De fleste af disse er dog relativt minimalistiske, da Em's musik ikke så meget handler om produktionen, som det gør om hans uhyre komplekse og imponerende flow og lyrik. Eller sådan burde det i hvert fald være. Slim Shady er fucking crazy, og for det fortjener han en førsteplads.
Hør: "As the World Turns"

Music: Best of '99

Nævneværdige numre fra andre projekter:
50 Cent's "Power of the Dollar", Bad Meets Evil's "Nuttin' To Do", Beth Orton's "Stolen Car", Blackalicious' "Shallow Days", Bonnie "Prince" Billy's "Today I Was an Evil One", Death in Vegas' "Aladdin's Story", Dr. Dooom's "Neighbors Next Door", Fugazi's "I'm So Tired", Funkmaster Flex & Big Kap's "If I Get Locked Up", Gang Starr's "Full Clip", Genius/GZA's "Hip Hop Fury", Incubus' "The Warmth", Inspectah Deck's "The Grand Prix", Lootpack's "Whenimondamic", The Madd Rapper's "Stir Crazy", Magnetic Fields' "My Only Friend", Metallica's "No Leaf Clover (Live)", Method Man & Redman's "Cereal Killer", Mobb Deep's "Adrenaline", Moby's "Porcelain", Mos Def's "Hip Hop", Pharoahe Monch's "The Truth", Prince's "Little Red Corvette", Rakim's "When I B On tha Mic", Shack's "Beautiful", Travis' "As You Are", XTC's "I'd Like That"

Music: Best of '98

Skrevet af Ak-master den 8 maj 2014 kl. 13:45

Det er hverken et hip-hop album eller Radiohead, der tager førstepladsen i dag. Fantastisk. Men bare rolig; der er stadig en del af førnævnte genre på programmet.

10. Air - Moon Safari
Takket være en organisk lyd og stemningsfulde melodier, er denne instrumentalle plade en utroligt behagelig oplevelse. Det er debutalbummet fra den franske musikduo Air, men modsat f.eks. Daft Punk er det altså ikke blot elektronisk musik. Det er derimod stærkt lo-fi electro rock med en utrolig atmosfære over sig. Smid det på, læn dig tilbage og føl dine muskler slappe af.
Hør: "All I Need"

9. Pulp - This Is Hardcore
Hardcore er måske så meget sagt, men det er hvert fald god, symfonisk og halvmørk britpop. En meget spændende og alternativ blanding, der resulterer i nogle af Pulp's absolut bedste sange. Pladen inkluderer i øvrigt den højst bemærkelsesværdige "The Day After the Revolution", der indeholder en 10 min. lang outro, der til gengæld burde være oplagt som et locked groove på vinylen.
Hør: "A Little Soul"

8. Beastie Boys - Hello Nasty
Jeg havde ærlig talt ikke regnet med at inkludere flere albums med Beastie Boys, men nu havde jeg egentligt heller ikke hørt så meget mere med dem (foruden singlerne). Jeg blev derfor ret overrasket, da jeg fornylig satte mig ned med Hello Nasty. Jeg forventede nok, at drengene hurtigt ville blive en parodi på dem selv, så jeg orkede ikke rigtigt at sætte mig ind i deres senere udgivelser. Dumt, dumt, dumt! Beastie Boys gennemgår nok en af de mest interessante musikalske rejser, da de rent faktisk formåede at forny sig selv flere gange gennem deres eventyrlige karriere. Dette sker særligt i kraft af deres valg af samarbejdspartnere og beats, da der virkelig sker mange fascinerende ting på denne front. Således er Hello Nasty trioens bud på et futuristisk og spacy musikunivers, hvor alt tilsyneladende kan ske - inkl. en syngende MCA på den alternative "I Don't Know".
Hør: "Intergalactic"

7. Lauryn Hill - The Miseducation of Lauryn Hill
Den gode rnb døde i mine øjne mere eller mindre i halvfemserne, men med hendes friske sammensmeltning af netop dette og rap tilsatte Lauryn nyt liv til genren. Desværre har hun stadig kun udgivet et enkelt album - men sikke et til gengæld. Hun har en nydelig sangstemme, men nogle af de bedste øjeblikke opstår, når nu lader rappen tage styringen, da hun formegentligt er en af de mest kompetente kvindelige rappere derude.
Hør: "Doo Wop (That Thing)"

6. Hole - Celebrity Skin
Det har måske ikke den helt samme gennemslagskræft som bandets forrige udspil, men det er nu stadig endnu et stærkt underholdende skud på stammen. Musikken er mere fyldig og finpudset frem for den rå og angstfulde lyd, man fandt på Live Through This, men Courtney Love er her stadig, og sammen med hende finder man også musikkens ånd og sjæl.
Hør: "Use Once & Destroy"

5. Gang Starr - Moment of True
Mit første møde med den legendariske duo var gennem denne skive, og mit syn er derfor nok en smule farvet deraf, men uanset hvad er det nu min favorit med drengene. Albummet er utroligt langt med sine 20 numre, men niveauet er faktisk overraskende højt det meste af vejen, mens flere af duoens største hits er inkluderet.
Hør: "You Know My Steez"

4. OutKast - Aquemini
Det er blevet en kende mere eklektisk og indeholder en endnu mere intelligent tekstskrivning siden sidst, men til gengæld er pladen knap så konsistent med nogle højst besynderlige inkluderinger enkelte steder. Det er altså på nogen punkter bedre end duoens forrige udspil, men når alt kommer til alt kan det altså ikke helt hamle op med genistregen ATLiens. Det ændrer dog ikke på, at Aquemini er et uhyre effektivt lyt.
Hør: "Da Art of Storytellin', Pt. 2"

3. The Coup - Steal This Album
Endnu en skamfuldt undervurderet hip-hop gruppe, der med sin funky instrumentering, humor og sociale bevidsthed fortjener al den positive omtale, de kan komme i nærheden af. Det bør understreges, at de ikke er så funky mere (stadig gode), men det var de i den grad i halvfemserne. Steal This Album er min klare favorit med gruppen, da den inkluderer en lang række fantastisk veldrejede numre og en gennemgående solid produktion. På trods af det høje niveau formår de dog stadig at levere et usammenligneligt højdepunkt i form af den geniale "Me and Jesus the Pimp in a '79 Granada Last Night".
Hør overstående

2. Mos Def & Talib Kweli Are Black Star
Pladen der introducerede verden for to i dag velkendte navne, og som af mange bliver betragtet som en decideret klassiker. De to herrer er fra østkysten og leverer en blanding af socialrealistisk og inspirerende rap, men ikke desto mindre vil jeg nu gøre noget højst usædvanligt og sammenligne pladen med Straight Outta Compton. Det er ikke pga. musikken, men nærmere selve kvaliteten af de inkluderede numre. Ligesom førnævnte album indeholder Black Star nemlig nogle halvfjollede skæringer, der ikke rigtigt kan måle sig med pladens højdepunkter. Altså er det et lidt inkonsistent, men stadig meget underholdende lyt.
Hør: "Definition"

1. Neutral Milk Hotel - In the Aeroplane over the Sea
Indierock er mange ting, men jeg har alligevel altid haft mit eget lille billede af genren. Jeg forstiller mig noget undergrundsbeliggende, simpel og relativt lo-fi rock. Det er på en måde indbegrebet af indierock for mig, og det er præcis også, hvad Neutral Milk Hotel repræsenterer. Derudover inkorporerer deres moderne klassiker (også i den forstand at skiven er blevet mere populær med tiden), In the Aeroplane over the Sea, også nogle akustiske, halvpsykedeliske og folkagtige elementer, der heller ikke just krydser mine opstillede rammer. Forsanger Jeff Mangum har en meget distinkt og følelsesladet stemme, der er med til at binde pladens fremragende samling sange sammen. Der er altså ikke noget negativt at sige om denne perle.
Hør titelsangen

Music: Best of '98

Nævneværdige numre fra andre projekter:
2Pac's "Changes", Big Pun's "Super Lyrical", Billy Bragg & Wilco's "I Guess I Planted", Fat Joe's "John Blaze", Fatboy Slim's "The Rockafeller Skank", Helloween's "Falling Higher",Jay-Z's "Hard Knock Life (Ghetto Anthem)", Jurassic 5's "Concrete Schoolyard", Lucinda Williams' "Car Wheels on a Gravel Road", Mercury's "Endlessly", Nate Dogg's "Nobody Does It Better", Queens of the Stone Age's "If Only", Refused's "Protest Song ‘68", System of a Down's "Know", Turboegro's "Are You Ready (For Some Darkness)"

Music: Best of '97

Skrevet af Ak-master den 6 maj 2014 kl. 20:47

Det hele er stadig meget 90'er agtigt, så der er altså ikke sket den helt store udvikling endnu. Det er dog ikke nødvendigvis en dårlig ting.

10. Spiritualized - Ladies and Gentlemen... We Are Floating in Space
Endnu engang har vi fat i noget neo-psykedelisk foruden symfonisk rock. Det er desuden af den meget atmosfæriske, næsten ambiente, af slagsen. For at understrege denne alternative, stemningsfulde stil har bandet sågar slået sig sammen med et avant-garde strygekvartet. Altså er pladen her ganske simpelt lidt af en oplevelse.
Hør: "Stay With Me"

9. O.C. - Jewelz
Jeg overvejede nogle gange tilbage at bringe rapperens debutalbum, Word...Life, men det blev altså ikke til noget i længden. Til gengæld så jeg mit snit her til at inkludere efterfølgeren, Jewelz, der ikke nødvendigvis er bedre, men om ikke andet stadig et underholdende lyt. Der bliver fortsat budt på klassisk 90'er hip-hop i alle dens afskygninger, og eftersom O.C. er en ganske habil rapper med dygtige producere i ryggen, er det svært ikke at være en smule begejstret.
Hør: "M.U.G."

8. Company Flow - Funcrusher Plus
Produceren EL-P nyder i dag stor succes med sine bombastiske og stærkt elektroniske beats, og skulle man have lyst til at høre, hvordan det hele startede, behøver man ikke at kigge længere end til Company Flow's fuldlængde debut, der bygger oven på en et år ældre EP. Man kan godt fornemme EL-P distinktive stil på pladen, selvom den er en smule mildere og mere 90'er-agtig - af gode grunde. Pga. alderen virker pladen dog bare desto mere imponerende, da der ikke rigtigt er nogle fortilfælde til denne nye, særlige lyd. Eneste minus er umiddelbart, at skiven er lige lovlig lang.
Hør: "8 Steps To Perfection"

7. Foo Fighters - The Colour and the Shape
Først og fremmest så ja, det er her, man finder hitsene "Monkey Wrench" og "Everlong", og ja, jeg er stor fan - særligt af sidstnævnte. Det er dog heldigvis ikke de eneste gode sange på en overraskende oplagt og underholdende plade. Bandet er blandt flere ting også kendt for at være ledet af Dave Grohl, der var trommeslageren i Nirvana, og selvom Foo Fighters har relativt lidt tilfælles med førnævnte band, så er det stadig et interessant faktum.
Hør: "Everlong"

6. Sleater-Kinney - Dig Me Out
Som sagt tidligere fandt kvinderne en overraskende interesse for punken samt de efterfølgende new wave og post-punk varianter. Sleater-Kinney er et godt, om end lidt sent, eksempel, da bandet består af tre kvinder, der sammen gav den max gas i halvfemserne med deres bud på noget post-punk. Det lyder fremragende.
Hør: "Dance song '97"

5. South Central Cartel - All Day Everyday
G-Funken forsvandt næsten lige så hurtigt som Dre bragte den frem i lyset, så her fem år efter udgivelsen af The Chronic, var der ikke mange livstegn tilbage. South Central Cartel debuterede selv i 1992, men i 1997 var de altså endnu ikke helt færdige med den klassiske blanding af P-Funk og gangstarap. All Day Everyday er formegentligt gruppens mest populære udgivelse, hvilket ikke er svært at forstille sig, da den kommer pakket med masser af funky, melodiøse beats, fængende omkvæd og tilpas hårde attituder.
Hør titelnummeret

4. Artifacts - That's Them
Artifacts er en relativt undervurderet hip-hop gruppe, der i halvfemserne udgav to udmærkede albums, og vi har her fat i nummer to i rækken. Mens debuten godt kunne virke lidt rå i kanterne, virker efterfølgeren derimod mere gennemarbejdet og finpudset, så det er helt sikkert denne jeg fortrækker. Rapperne har en fantastisk tilstedeværelse bag mikrofonen, mens produktionen er fed.
Hør: "The Interview"

3. Nick Cave & the Bad Seeds - The Boatman's Call
I tilfælde af at I skulle have glemt det, så er Nick Cave fucking sej. Hans musik med de dårlige frø er desuden imponerende konsistent, da de ikke rigtigt synes at kunne træde forkert. Jeg har endnu kun fået hørt nogle enkelte plader med dem, som jeg til gengæld alle finder fremragende, men selvom nogle af disse umiddelbart let kandiderer som bandets bedste, så er der stadig mange mennesker, der med umiddelbart god grund peger på helt andre albums som værende i toppen. Pointen er, at fyrene har skudt den ene formidable skive af efter den anden, og The Boatman's Call er med sin helt igennem stemningsfulde lyd ingen undtagelse. Ja, det vil formegentligt rigtig godt kunne betale sig bare at købe hele boksen med dem... Det var faktisk en god ide.
Hør: "Black Hair"

2. Supergrass - In It for the Money
Bandet tiltrak mange imponerede blikke med debuten to år tidligere, men sørme om de ikke gjorde det umulige, og løftede arven til punkt og prikke med en fantastisk fed efterfølger. Uden tvivl et af de fedeste rockbands fra 90'erne, og det siger altså en del. Det bør desuden også nævnes, at bandet skrev de fleste sange under selve indspilningerne, hvilket blot gør det til en endnu flottere bedrift.
Hør: "G-Song"

1. Radiohead - OK Computer
Det kan næsten ikke komme som nogen overraskelse. Albummet er sågar det absolut bedst vurderede inde på RYM. Generelt er Radiohead bare en kæmpe undergrundsdarling - så meget at de næsten er blevet mainstream. Deres musik bliver gradvist mere og mere eksperimentelt og elektronisk, hvilket allerede så småt kan høres på OK Computer. Det er stadig primært guitar, bas og trommer, men der er nu også nogle elektroniske lyde og melodier. Du ser mig dog ikke beklage mig, da det åbenlyst lyder forrygende.
Hør: "Lucky"

Music: Best of '97

Nævneværdige numre fra andre projekter:
2Pac's "Nothing to Lose", Blur's "Death of a Party", Buena Vista Social Club's "Chan Chan", The Charlatans' "One to Another", The Chemical Brothers' "The Private Psychedelic Reel", David Holmes' "Gritty Shaker", Deftones' "Be Quiet and Drive (Far Away)", Elliot Smith's "Rose Parade", Eminem's "Murder, Murder", Erykah Badu's "On & On", Finley Quaye's "Even After All", Jay-Z's "Imaginary Player", Kool Keith's "Sly We Fly", The Notorious B.I.G.'s "Kick in the Door", The Prodigy's "Diesel Power", Robbie Williams' "Angels", Spice 1's "Playa Man", The Verve's "Bitter Sweet Symphony", Wu-Tang Clan's "Severe Punishment"