Dansk
Blog

Music: Best of '06

Skrevet af Ak-master den 28 maj 2014 kl. 18:46

Det kunne være skægt at have en liste med ene debutanter - og her ville jeg være tilfreds, hvis det bare er på bloggen, de debuterer, og det er lige præcis, hvad der ikke sker i dag. Faktisk er det ikke engang synderligt tæt på.

10. Ghostface Killah - Fishscale
Som skrevet før er Ghost den fra Wu-Tang, der hidtil har haft den mest succesfulde og anmelderroste solokarriere. Fishscale er derfor intet mindre end den tredje, jeg bringer med manden. RZA har ikke haft en eneste finger med i produktionen, der derimod er udarbejdet af folk som J Dilla, MF DOOM og Pete Rock. Dette giver selvfølgelig pladen en noget anden vibe, men det er nu stadig meget godt.
Hør: "9 Milli Bros."

9. Audioslave - Revelations
Vi nupper lige endnu en med Audioslave. Et album, der viste sig at være bandets sidste, inden de gik i opløsning året efter. Det er langt hen ad vejen mere af samme skuffe, men alligevel virker musikken til at være lidt mere melodiøst og fængende. Måske endda bedre.
Hør: "Shape of Things to Come"

8. Blame One - Priest, Thief & Wizard
Blame One tager os et stykke tilbage i tiden med sin blanding af klassisk tekstskrivning og personlige tanker. Det betyder også, at der ikke rigtig bliver budt på noget nyt, men det er heller ikke altid nødvendigt. Slet ikke når musikken er så underholdende, som den nu engang er. Og så har den forrygende Exile i øvrigt bidraget med flere beats.
Hør: "Priest, Thief & Wizzard"

7. Common Market - Common Market
Sabzi havde tilsyneladende ikke nok i Blue Scholars, så han dannede kort efter også Common Market med RA Scion, som han havde mødt gennem deres fælles interesse for spiritualitet og politik. Dette skulle vise sig også at være et godt fingerpeg om, hvilken retning duoens musik ville gå i, da debuten her er opmuntrende, inspirerende og ikke mindst utroligt intelligent. Hvad skal det nu betyde, tænker du måske. Det betyder ganske simpelt, at Scion har begået nogle uhyre komplicerede tekster.
Hør: "Re-Fresh"

6. Arctic Monkeys - Whatever People Say I Am, That's What I'm Not
Jeg forstiller mig, at dette er svaret på det ældgamle spørgsmål: Hvad får man, når man krydser punk med dance? Det er meget solid post-punk med fokus rykket fuldstændig over på tempofyldte og gode rytmer. Tilsæt nogle festlige og weekendagtige tekster, og så har man abernes debutalbum - indbegrebet af gymnasiemusik. Man kunne også bare kalde det rock n roll. Det lyder fabelagtigt.
Hør: "Red Light Indicates Doors Are Secured"

5. J Dilla - Donuts
Pladen her er ret speciel af flere årsager. Først og fremmest er det et instrumentalalbum dedikeret til donuts. Dernæst kom det på gaden kun tre dage før producerens tidlige død. Skiven er delt op i hele 31 numre, der tilsammen varer mindre end 44 minutter, så Dilla har bestemt haft rig mulighed for at eksperimentere lidt med sin karakteristiske, sjælfulde lyd.
Hør: "Last Donut of the Night"

4. Amy Winehouse - Back to Black
Jeg tror, at de fleste af os kan blive enige om, at den rigtig fede musik i nyere tid skal findes uafhængigt af radioen, men der er trods alt stadig nogle undtagelser til reglen. Winehouse er endnu en af disse, da hun på forrygende vis bragte den gamle soul og rnb tilbage på hitlisterne. Hendes stemme er fantastisk og hendes tekster alt andet end uinteressante, men hun skyldte også noget af succesen til sine producerer Ronson og Remi, der ligesom fuldendte billedet. Back to Black er et helt igennem fantastisk album med forrygende singler tilmed.
Hør titelsangen

3. Lupe Fiasco - Lupe Fiasco's Food & Liquor
Tilbage til debuterne - her fra den intelligente, "nørdede" og karismatiske Lupe Fiasco. Efter at have sikret sig et gæstevers på Kanye West's "Touch the Sky" var Lupe pludselig en rimelig populær mand, hvilket sikrede ham bidrag fra folk som Mike Shinoda, West, Jay-Z og The Neptunes (der alle mere eller mindre havde arbejdet sammen tidligere) til Food & Liquor. De enkelte numre er ofte meget konceptuelle i deres opbygning, hvilket er et vidnesbyrd til hans evner som sangskriver. Derudover er produktionen også ganske melodiøs og fængende.
Hør: "The Instrumental"

2. Joanna Newsom - Ys
Newsom er en singer-songwriter af samme skole som Joni Mitchell. Det vil grundlæggende sige, at hun er super god. Newsom tager den dog endnu længere med Ys, der ikke bare inkluderer et fuldt, alsidigt backing-band, men også et fuldblods orkester med Van Dyke Parks i spidsen. Der har altså været utroligt mange mennesker ind over pladen, men alligevel er det langt hen ad vejen relativt lo-fi. Der er ikke et eneste dårligt sekund i løbet af pladens femoghalvtreds minutter.
Hør: "Sawdust & Diamonds"

1. CunninLynguists - A Piece of Strange
Apropos imponerende, så er det et ord, man i flæng ser kastet efter sydstatsgruppen CunninLynguists - og med rigtig god grund. Vi har selvfølgelig fat i trioens tredje album her, der foruden Kno og Deacon nu også inkluderer Natti. Som jeg har skrevet tidligere var debuten et tematisk meget alsidigt lyt, der stak i mange forskellige retninger. A Piece of Strange er lige omvendt, da det er intet mindre end et konceptalbum om synder, syndsforladelse og mere i den dur (uden at være decideret religiøst betonet). Kno har selvfølgelig produceret hele molevitten, mens han til gengæld har skruet ned for de vokale bidrag - det er heromkring Natti kommer ind, og heldigvis er han en fantastisk tilføjelse (modsat Mr. S.O.S. tidligere). A Piece of Strange er lige så episk, som titlen og coveret antyder, men fortrækker man en mindre bid af kagen, kan det anbefales, at man sætter sig ned og hører trilogien "The Gates", "Damnation" og "Hellfire".
Hør overstående

Music: Best of '06

Nævneværdige numre fra andre projekter:
Hør: Weird Al Yankovic's "Trapped in the Drive-Thru", Army of the Pharaohs' "Gorillas", Brand New's "Sowing Season (Yeah)", Bronze Nazareth's "Hear What I Say", Christina Aguilera's "Hurt", Dilated Peoples' "You Can't Hide, You Can't Run", Dragonforce's "Through the Fire and Flames", Eternia's "Inspiration", James Hunter's "Mollena", Jedi Mind Tricks' "Uncommon Valor: A Vietnam Story", Josh Ritter's "Thin Blue Flame", Muse's "Knights of Cydonia", My Chemical Romance's "Teenagers", Obie Trice's "Cry Now", OutKast's "The Train", The Raconteurs' "Intimate Secretary", Red Hot Chili Peppers' "Dani California", Soul Position's "Hand-Me-Downs", Tenacious D's "The Metal", The Volcanics' "Boulevard", Wolfmother's "Woman"

HQ

Music: Best of '05

Skrevet af Ak-master den 26 maj 2014 kl. 17:53

Intet mindre end otte styks med hip-hop er det blevet til i dag. Som altid er der mulighed for at ytre sin utilfredshed i kommentarerne nedenunder.

10. Little Brother - The Minstrel Show
Little Brother er en meget usædvanlig gruppe, i det samtlige medlemmer også har haft rimelig succes som soloartister. Så selv hvis gruppen ikke umiddelbart ringer nogen klokker, vil pladen her højst sandsynligt ikke virke helt fremmed. Trekløveren består nemlig af rapperne Big Pooh og Phonte, og produceren 9th Wonder. Hver for sig er de gode, men sammen går det hele op i en større enhed.
Hør: "All for You"

9. Cyne - Evolution Fight
To rappere og to producere fra Florida gik i starten af det nye årtusind sammen for at skabe en alternativ og alligevel relativ radiovenlig gruppe. Nogle år efter smed de Evolution Fight, deres andet album, på gaden, og det er helt rigtigt en meget fængende og underholdende skive. Numrene rammer i gennemsnit en varighed på tre minutter, mens produktionen er forholdsvis blød og sjælfuld, hvilket er grunden til radiovenligheden. Teksterne er omvendt ikke altid lige optimistiske, hvilket fungerer glimrende.
Hør: "Moonlight"

8. Shad - When This Is Over
En af mine yndlings rappere fra Canada må nødvendigvis være den gode Shad. Han er en utroligt karismatisk rapper opvokset under gennemsnitlige-til-gode vilkår, hvilket gør ham til en temmelig average Joe-agtig type. Han bruger derfor også noget af tiden på sin debut med at have det sjovt, snakke basketball og diskutere sit kærlighedsliv. Dette bliver dog andetsteds krydret med filosofiske fortællinger og en undren over forfærdelighederne i hjemlandet Kenya. Det lyder rigtig godt.
Hør: "I Get Down"

7. Audioslave - Out of Exile
Efter Soundgarden slog Chris Cornell sig sammen med flere af drengene fra Rage Against the Machine, og hvad der ellers oprindeligt blev stigmatiseret som en simpel blanding af de to bands udviklede sig hurtigt til meget mere. Hvis man skal sammenligne, minder det dog meget mere om Soundgarden end Rage, hvilket nok også er godt nok.
Hør: "Doesn't Remind Me"

6. Blue Scholars - Blue Scholars
Endnu en debutplade og denne gang også fra en karismatisk hip-hop gruppe med akademisk baggrund og en mere filosofisk og relaterbar tilgang til musikken. Det er en undergenre, der ikke rigtig var synlig før årtusindskiftet, hvilket er endnu en påmindelse om genrens konstante udvikling. Geo leverer rimene i Blue Scholars, mens Sabzi sørger for de melodiøse beats.
Hør: "Motion Movement"

5. Common - Be
Et koncentreret Common album med Kanye West som den primære producer. Det er ikke et projekt, der just er svært at sælge. Læg dertil at J Dilla også har lagt et par fremragende beats, og så bliver det først rigtig svært at kigge den anden vej.
Hør: "It's Your World, Pts. 1-2"

4. Ohmega Watts - The Find
Debutalbummet fra Ohmega Watts er faktisk et godt bud på fundet, da det er en virkelig imponerende og underholdende plade med en varm og sommeragtig lyd og fængende numre. Watts både producerer og rapper, men han har selvfølgelig også inviteret nogle gæster med ombord. Interessant nok er disse dog en blanding af sangere og rappere, hvilket, sammen med det store antal numre, gør pladen til en dynamisk, varieret og spændende oplevelse.
Hør: "Where It All Started"

3. Sufjan Stevens - Illinoise
Den anden og sidste udgivelse i Stevens' "50-state project", der senere viste sig at være et rent reklamestunt. Det er dog svært at bebrejde ham noget, da det højst kan have betydet, at man blev gjort opmærksom på denne vidunderlige perle. Coveret og tracklisten får det til at ligne et filmsoundtrack, men pladen er skam bare et konceptalbum med udgangspunkt i den titulære amerikanske stat. Musikken kan betegnes som indie folk med masser af melodier og vokal.
Hør: "The Tallest Man, the Broadest Shoulders"

2. Hocus Pocus - 73 Touches
Nu har jeg ikke hørt vildt meget fransk hip-hop, men alligevel vil jeg vove at påstå, at Hocus Pocus er noget af det bedste af slagsen. Det er utroligt melodiøs hip-hop med rødder i særligt jazz og soul, og foruden enkelte vokalsamples og gæsteoptrædener forgår det altså alt sammen på fransk. Rytmer er dog også noget, fyrene tager meget alvorligt, og trommerne er f.eks. præcis ligeså fede, som man vil forvente. 20Syl er hovedmanden bag gruppens musik, og det er decideret svært at være andet end imponeret over hans musikalske talenter.
Hør: "J'attends (Remix)"

1. Kanye West - Late Registration
Når snakken falder på producer-rappere kommer man dog ikke udenom Kanye West, der dels komponerer de vildeste stykker og samtidig får dem til at få ham til at lyde godt. West kommer hurtigt til at lyde ude af sit element, når han besøger andres numre, men så længe han befinder sig inden for sit eget komplicerede og altid udviklende musikunivers, sker der i større eller mindre grad altid magiske ting. Den eklektiske Late Registration byder på flere af hans bedste skæringer hidtil, og det siger altså ikke så lidt.
Hør: "Hey Mama"

Music: Best of '05

Nævneværdige numre fra andre projekter:
Alcest' "Le Secret", Andrew Bird's "Fake Palindromes", Antony and the Johnsons' "What Can I Do?", Atmosphere's "Smart Went Crazy", The Away Team's "The Shining", Beanie Sigel's "Feel It in the Air", Between the Buried and Me's "Backwards Marathon", Blue Scholars' "Southside Revival", Clap Your Hands Say Yeah's "Details of the War", Classified's "5th Element", Coldplay's "Speed of Sound", Cormega's "Dead Man Walking", Danger Doom's "The Mask", Disturbed's "Strickin", Emanon's "The Waiting Room", Felt's "Dirty Girl", Fort Minor's "Remember the Name", Gorillaz' "Feel Good Inc.", Hezekiah's "Put Your Toys Away", Macklemore's "White Privilege", Oceansize's "The Charm Offensive", OK Go's "A Million Ways", One Be Lo's "Axis", Quasimoto's "Bus Ride", R. Kelly's "Trapped in the Closet", Rapper Big Pooh's "Scars", Richard Hawley's "Tonight", Tonedeff's "Masochist", The White Stripes' "Instinct Blues"

HQ

Music: Best of '04

Skrevet af Ak-master den 24 maj 2014 kl. 15:23

Hvad indleder man et indlæg om musikåret 2004 med? Måske noget med at det ligesom de foregående år lod sig inspirere af ældre musik? Jah, lad os gå med den.

10. The Libertines - The Libertines
Bandets andet album byder på et stykke med garagerock, der ikke just lyder til at være udgivet i 2004. Men på den anden side var der sådan set flere plader af den årgang, der synes at genoplive gamle rockgenre, så måske The Libertines faktisk passer ganske fint ind i samtiden. Det lyder i hvert fald godt.
Hør: "Music When The Lights Go Out"

9. Ayreon - The Human Equation
Det er blevet tid til en smule mere prog rock. Om end "en smule" måske er så meget sagt, da vi har at gøre med et dobbeltalbum, der strækker sig over 100 min. Der er i øvrigt heller ikke rigtigt prog rock i den traditionelle forstand, da pladen langt hen ad vejen rykker forholdsvis forsigtigt frem. Ayreon består desuden kun af en enkelt (hollandsk) mand, der så til gengæld inviterer forskellige gæster med på hvert album. Det kan nok også forklare det meget alternative udtryk.
Hør: "Day Seventeen: Accident?"

8. The Roots - Tipping Point
Rødderne havde en vældig god periode i tiden omkring og efter årtusindskiftet, hvilket betyder, at jeg nu kan liste et tredje album med bandet. Det er en forholdsvis lille sag med sine kun 11 numre (eventuelle bonusser ikke inkluderet), og som jeg måske har givet udtryk for før, så er det nu egentligt ret så befriende.
Hør: "Guns Are Drawn"

7. Nick Cave & the Bad Seeds - Abattoir Blues/The Lyre of Orpheus
Som titlen delvist angiver, udvidede Cave i 2004 diskografien med et dobbeltalbum, hvilket primært betyder, at man nu får hele 80 min. af bandets vidunderlige, alternative-slash-folkelige rock. Første skive er forrygende rock & roll, mens musikken omvendt oplever nedsat tempo og lydniveau på den anden, mere blide skive. En nydelig kombination.
Hør: "Let the Bells Ring"

6. MF DOOM - Mm...Food
Gemt bag sin maske har DOOM både produceret, skrevet og lagt vokal til denne skønne hyldest til... mad. Den opmærksomme læser/lytter vil desuden lægge mærke til, at titlen er et anagram af MF DOOM. Snedigt. Foruden mad er DOOM også meget glad for tegneserier og soul, hvilket er yderligere to ting, der fylder en del. Det er altså et virkelig hyggeligt og stemningsfuldt stykke musik.
Hør: "One Beer"

5. Franz Ferdinand - Franz Ferdinand
Modsat The Libertines vælger skotske Franz Ferdinand at puste nyt liv i post-punken ved at tilføje elementer af noget dance-rock. Det lyder på papiret skrubskørt, men jeg skal da lige love for, at bandet formår at slippe af sted med. "Take Me Out" blev et temmelig stort hit - og tak for det, men overraskende nok holdes niveauet gennem hele pladen.
Hør overstående

4. Masta Ace - A Long Hot Summer
Hvad der nok er min favorit med Ace. Coveret kunne næsten være et stillbillede fra Do the Right Thing, hvilket med titlen in mente nok ikke er helt tilfældigt. Det er da også en passende sammenligning, da Ace tager lytteren med på en rejse gennem sit nabolag i Brooklyn og fortæller om hverdagen der. Der er altså noget konceptuelt over det, men vigtigst af alt lyder det også bare godt.
Hør: "Beautiful"

3. Kanye West - The College-Dropout
Pladen der er bedst kendt for at have to skits sekvenseret lige efter hinanden. Eller noget i den stil. Kanye gik imod oddsene og triumferede over jakkesættene med en forrygende, sjælfyldt udgivelse - nøje tilrettelagt af en meget overbevisende producer/rapper. Selv de dårligere numre er til at komme igennem, så den har helt sikkert fortjent en plads i top tre.
Hør: "Last Call"

2. Madvillain - Madvillainy
En af de sjældne gang hvor en person er stærkt involveret i to albums på listen. Her er der selvfølgelig tale om MF DOOM, der i anledningen har overdraget produktionsansvaret til Madlib, mens han selv fokuserer på vokalen. DOOM er en meget kompetent producer, men alligevel må jeg sige, at det var en virkelig god beslutning. De to herrer passer perfekt sammen, og det samme gør musikken og de korte tidssignaturer. Madvillainy er et ufatteligt vellykket projekt på så mange måder. Det er altid en god oplevelse - selv når man har en mild hovedpine.
Hør: "Fancy Clown"

1. Green Day - American Idiot
Her har vi min oprindelige introduktion til de nu erfarne fyre i punk rockbandet Green Day. Faktisk var pladen decideret svær at komme udenom ved udgivelsen, da den på en eller anden måde blev utroligt populær. Jeg hørte kun singlerne, som jeg dog fandt nogenlunde underholdende, men så 6-7 år senere besluttede jeg mig for at opstøve hele pladen. Det kan godt anbefales, skal jeg hilse at sige. American Idiot er et bæst fyldt med lækkert musik. Og så er det ovenikøbet også et konceptalbum. Perfekt. Som noget helt usædvanligt vil jeg også anbefale at givet bonusnummeret "Favorite Son" et lyt.
Hør: "Jesus of Suburbia"

Music: Best of '04

Nævneværdige numre fra andre projekter:
Arcade Fire's "Rebellion (Lies)", The Black Keys' "The Desperate Man", Brian Wilson's "Song for Children", Brother Ali's "Forest Whitiker", Cee Lo Green's "Die Trying", Cormega's "Beautiful Mind", Dälek's "Distorted Prose", Danny!'s "Stay Away", Death from Above 1979's "Cold War", Devendra Banhart's "This Beard Is For Siobhán", Dizzee Rascal's "Do It", Drudkh's "Glare of Autumn", Eyedea & Abilities' "Glass", Ghostface Killah's "It's Over", Icarus Line's "Big Sleep", Jedi Mind Tricks' "On the Eve of War [Meldrick Taylor Mix]", Kasabian's "Cutt Off", Kelly Clarkson's "Because of You", The Killers' "Mr. Brightside", De La Soul's "He Comes", Loretta Lynn's "Story Of My Life", Masta Killa's "No Said Date", Murs' "The Animal", Myto's "Musclecar Reform", OutKast's "Hey Ya!", Ozomatli's "Saturday Night", R.A. the Rugged Man's "Lessons", Rilo Kiley's "I Never", Skinnyman's "Fuck the Hook", The Streets' "Blinded By the Lights", The Zutons' "Long Time Coming"

Music: Best of '03

Skrevet af Ak-master den 21 maj 2014 kl. 18:50

Det kan godt være, at der kun var fire hip-hop albums sidste gang, men i dag er alle fire ikke-hip-hop albums i top fem. Spændende!

10. Atmosphere - Seven's Travels
Selvom det midterste akt kan synes undervældende, så har den dynamiske duos tredje album en del at byde på. Ant sørger fortsat for gode beats, mens Slug tager sig af de mørke, aggressive vers. Det er som skrevet ikke altid lige godt, men man går sjældent helt galt i byen med overstående to herrer.
Hør: "Lifter Puller"

9. Jay-Z - The Black Album
Hvis Eminem døde i 2003 ville han have været en sand legende i dag. Jay-Z's omdømme kunne til gengæld ikke være meget bedre i dag - det på trods af at hans musik ikke just er lige så interessant længere. The Black Album skulle oprindeligt have været hans opsigelse, og man må sige, at han var lige ved at gå ud med stil. Producerne er mange og ligeså er emnerne, men alligevel lød det bare overvejende rigtig godt.
Hør: "Threat"

8. Immortal Technique - Revolutionary, Vol. 2
En af de mest politiskengagerende og måske endda provokerende rappere nogensinde. Technique er ikke bare "fight the power", da han faktisk forsøger at begrunde sine holdninger - bl.a. med sine tankevækkende fortællinger om sin fortid. Som resultat slår han altså temmelig hårdt. Teknisk er han ikke nødvendigvis den bedste, men på Vol. 2 lykkedes det ham alligevel at strikke et rigtig underholdende album sammen.
Hør: "Leaving the Past"

7. The Roots - Phrenology
I halvfemserne lod bandet sig primært inspirere af jazz, men her på Phrenology virker inspirationskilderne nærmere til at have været rock, funk og rnb. Og det gør åbenlyst mere for mig end de ældre, jazzede kompositioner. Det er The Roots, så man er selvfølgelig sikret en vis kvalitet, men grundet pladens lyd er musikken også ekstra fængende i denne omgang.
Hør: "Break You Off"

6. Hilltop Hoods - The Calling
Med U.S.A. siddende så solidt på hip-hop-musikken, kan det være let at glemme, at der jo faktisk også er andre engelsksprogede lande, der har noget at byde ind med. Australien er ikke just det oplagte valg, men dette forsøger Hilltop at lave om på. Accenten er ganske tydelig - og jeg elsker det stort. Drengene disker op med super sprød rap over lækre, melodiøse beats, så det kan ærlig talt kun anbefales at give dem et lyt.
Hør: "The Nosebleed Section"

5. The White Stripes - Elephant
De hvide striber imponerende stort med White Blood Cells, og alligevel lykkedes det dem at toppe succesen med efterfølgeren, der bl.a er kendt for den fremragende basgang i "Seven Nation Army". Som man bør forvente af bandet, er resten af pladen dog ligeså fed med masser af lækker rock. Faktisk kan der let argumenteres for, at Elephant er duoens bedste udspil.
Hør overstående

4. Jedi Mind Tricks - Visions of Gandhi
Det virker næsten forrykt at medbringe denne gruppe, da de blandt flere ting også er kendt for rapperen Paz' latterlige homofobi, ubegrundede aggressivitet og generelle afstumpethed. Præcis sådan kan man nemlig beskrive teksterne herpå. Hans aggressive levering er til gengæld cool nok, men det er alligevel et helt andet sted, man skal finde den egentlige grund til pladens succes. Nemlig producer Stoupe, der laver de vildeste beats. Først og fremmest er trommerne dejlige og hårdtslående, og dernæst forstår han at sample uventede men højst effektive stykker musik - såsom salsa, klassisk, fløjter og meget mere.
Hør: "Animal Rap"

3. The Black Keys - Thickfreakness
Blues rock er fantastisk, men desværre skal man normalt have fat i de gamle, støvede kasser for at finde noget. Dette laver Black Keys en smule om på, da de bringer den forrygende, glemte genre ind i det nye årtusind på fornemmeste vis. Ganske simpelt så lever bandet mere eller mindre op til alle mulige forventninger, man burde have til genren. Jeg føler næsten, at jeg burde takke dem.
Hør: "Midnight in Her Eyes"

2. Explosions in the Sky - The Earth Is Not A Cold Dead Place
Noget af det bedste eksperimentelle post-rock, man kan få fingre i fra det nye årtusind. Pladens fem sange er alle minimum på den anden side af 8 min. i varighed, og de rykker alle for vildt. Bandet har en trommeslager, en delt bassist og guitarist foruden to yderligere guitarister. Som du nok han forstille dig, kommer man altså i guitarhimlen med dette forrygende udspil. Ingen vokal, korrekt. Bare en masse melodiøs guitar.
Hør: "The Only Moment We Were Alone"

1. The Mars Volta - De-Loused In The Comatorium
Jeg vil ikke mene, at man træder helt ved siden af, hvis man kalder dette for moderne prog rock - ergo er pladen automatisk fremragende. Faktisk er pladen muligvis mere progressiv end normalt, da bandet virker til at ignorere samtlige regler for sangskrivning. Det er næsten svært at forstille sig, at de har skrevet musikken før indspilningerne, da det er så kaotisk og uventet til tider. Jeg er selvfølgelig fuldstændig solgt.
Hør: "Roulette Dares (The Haunt Of)"

Music: Best of '03

Nævneværdige numre fra andre projekter:
Aesop Rock's "No Jumper Cables", Amy Winehouse's "Stronger Than Me", Atmosphere's "God's Bathoom Floor", Canibus' "Genabis", CunninLynguists' "Seasons", Death Cab for Cutie's "The New Year", Gang Starr's "Rite Where U Stand", k-os' "Patience", Little Brother's "The Listening", Maroon 5's "She Will Be Loved", Murs' "The Night Before", Muse's "Hysteria", A Perfect Circle's "The Outsider", The Thrills' "Big Sur", Yeah Yeah Yeahs' "Pin"

Music: Best of '02

Skrevet af Ak-master den 19 maj 2014 kl. 13:18

Der er kun fire styks med hip-hop i dag, mens der til gengæld dukker nogle aldrende herrer op.

10. Johnny Cash - American IV: The Man Comes Around
En af de disse veteraner er den kære Cash, der med sin spændende American-serie fortolkede nye og gamle sange. Umiddelbart skulle man tro, at han holdt sig til amerikanske sange, men der har faktisk også sneget sig nogle engelske ind. Cash døde året efter udgivelsen af det fjerde kapitel, og man må sige, at hans gode stemme holdt lige til hans død, da han lyder fremragende herpå.
Hør: "Hurt"

9. Sharon Jones & The Dap-Kings - Dap-Dippin' With...
Sammen med the Dap-Kings genopliver Sharon Jones den gode gamle rnb blandet med en smule funk og soul. Det er utrolig festligt og underholdende.
Hør: "Pick It up, Lay It in the Cut"

8. Bruce Springsteen - The Rising
Jeg fremhævede tidligere Born to Run fra 1975 og den knap ti år ældre Born in the U.S.A., og her yderligere tyve år senere er det nu tid til noget Springsteen igen. The Rising er et super underholdende album, der på fornem vis bringer Springsteen ind i det nye årtusinde, og så er det i øvrigt også bare utroligt imponerende, at han stadig havde det i sig i 2002.
Hør: "Further On (Up The Road)"

7. Genelec & Memphis Reigns - Scorpion Circles
Det hører til sjældenhederne, at jeg falder over denne plade i min evige færden på nettet, men der skal jo heldigvis ikke nødvendigvis mere end en gang til, før jeg tager navnet til mig og undersøger det nærmere. I al hemmelighed udgav duoen i 2002 deres første og sidste LP, der med sine halvmørke undertoner og alsidige samples ellers vidnede om en ganske interessant gruppe. Genelec har produceret, mens de begge griber mikrofonen, så på den måde minder de lidt om tidlig CunninLynguists.
Hør: "Sunwheel"

6. Godspeed You Black Emperor! - Yanqui U.X.O.
Også kaldet meget eksperimentel rock. Hvor meget, tænker du måske? Så meget at pladens tre numre alle befinder sig på den anden side af 20 min. - den sidste er endda længere end 30 min. Musikken går fra shoegaze til lo-fi, så der er altså masser af dynamik og udvikling (foruden stemning) at spotte i løbet af pladens lange spilletid.
Hør: "Motherfucker=Redeemer"

5. Jurassic 5 - Power in Numbers
På gruppens tredje album bliver fyrene en smule mere alvorlige, da tempoet jævnligt bliver sat ned og tankerne om kærlighed, venner osv. får lov at løbe frit. Pladen er derfor ikke nødvendigvis et ligeså muntert lyt som gruppens forrige udgivelse, men det skal da ikke forhindre den i at være godt skruet sammen alligevel. Der skal trods alt også være plads til udvikling.
Hør: "Freedom"

4. The Coral - The Coral
Nu er det så blevet tid til endnu et debutalbum - her fra det engelske neo-psykedeliske rockband The Coral. De har kort sagt nogle fantastiske riffs og rytmer, der er intet mindre end en sand fornøjelse at lægge øre til. Giv det en chance.
Hør: "Goodbye"

3. Eminem - The Eminem Show
I modsætning til de to tidligere udgivelser er Eminem faktisk ikke lige fed at lytte til på hans tredje udspil. Plus der stadig er nogle enkelte problemer med beats og gæster, hvilket er grunden til, at The Eminem Show ikke tager første pladsen. Der er dog også en række voldfede skæringer, der hører til blandt hans bedste nogensinde. Derfor den gode placering trods alt.
Hør: "Say Goodbye Hollywood"

2. Atmosphere - God Loves Ugly
Den yderst kompetente duo bestående af producer Ant og rapperen Slug. Førstnævnte står bag de hårdtslående og melodiøse beats, mens Slug gør, hvad han gør allerbedst: Fortæller historier i et depressivt humør. Han er uden tvivl en af de bedste historiefortællere inden for genren, og så har han et fantastisk, naturligt flow.
Hør titelnummeret

1. The Flaming Lips - Yoshimi Battles the Pink Robots
Bandets andet store hitalbum fortæller historien om den godes kamp mod lyserøde robotter? Det er umiddelbart stadig til debat, da der ikke umiddelbart synes at blive fortalt en klar historie gennem pladens elleve sange. Det kan også alt sammen være lidt lige meget, da musikken er i centrum, og denne bestemt ikke fejler noget. Det er stadig psykedelisk og drømmende, men nu også i endnu højere grad eksperimentelt, da de færreste sange i opbygning minder om hinanden. Det skal bare opleves.
Hør titelsangen

Music: Best of '02

Nævneværdige numre fra andre projekter:
Bebel Gilberto's "Sem Contenção", Beck's "Lost Cause", Blackalicious' "Blazing Arrow", Broken Social Scene's "Cause = Time", Cage's "Escape to 88", Coldplay's "In My Place", Deep Purple Dynamics' "June 26th, 1998", Doves' "There Goes the Fear", EL-P's "Stepfather Factory", Eminem's "Lose Yourself", Gang Starr's "Battle", High on Fire's "Speedwolf", Justin Timberlake's "Cry Me a River", Looptroop's "Looptroopland", Moby's "Extreme Ways", Mr. Lif's "Earthcrusher", Norah Jones' "Shoot the Moon", Queens of the Stone Age's "Go With the Flow", Red Hot Chili Peppers' "By the Way", RJD2's "Final Frontier", Royce da 5'9"'s "Boom", Scarface's "On My Block", System of a Down's "Thetawaves", The Vines' "Homesick", Wilco's "I'm the Man Who Loves You"