
Mere mellemkød til folket... Øhm, ja, ved ikke helt hvorfor jeg valgte den undertitel for to år siden, men jeg holder sgu ved den!
Så her er altså fem nye gode film. Det primære kriterie for at finde vej til listen er stadig, at filmen ikke er super populær. Den behøver ikke engang at være helt igennem fantastisk - men den skal selvfølgelig være anbefalsesværdig. En smule quirkiness skader bestemt heller ikke.
Derudover holder jeg mig så vidt muligt også til amerikanske film for at holde det prætentiøse element godt i skak. Ingen art-house her, bare rolig!
5. Gook
Vi lægger ud med listens helt store underdog i form af dette uafhængige drama om et par skosælgende brødre i LA under optøjerne i 1992. Instruktøren spiller samtidig også en af hovedrollerne i denne historie om ulmende race-uro, hvilket leder tankerne hen på Spike Lees mesterværk Do The Right Thing. Gook fortæller en lidt anden historie med et andet perspektiv, og den gør det altså ganske glimrende.
4. Good Time
Hvis du trænger til en rigtig rugged'n'raw, nede på jorden, beskidt og intens film, så er Good Time filmen for dig. Handlingen udfolder sig over en enkelt aften, hvor vi følger et andet par brødre i deres forsøg på at slippe godt fra et netop gennemført bankrøveri. Fik jeg nævnt, at den ene af brødrene er retarderet, og den anden er uhyre intelligent med en skarp og omstillingsparat hjerne?
3. Brawl in Cell 99
Jeg var nødt til at inkludere filmen her, da den ganske simpelt tog mig med bukserne nede. Jeg forventede en fængselsfilm ala R eller A Prophet, og var derfor ikke synderligt interesseret til at starte med, for hvad laver Vince Vaughn lige i sådan en film? I et derfor velkommen og temmelig overraskende træk inkluderer filmen absurditeter ofte set i Wes Andersons finurlige film. Det giver Brawl in Cell Block 99 elementer af komik og drømmelignende sekvenser på trods af, at filmen jo i virkeligheden faktisk også er temmelig dyster. Det er især i kampscenerne, at dette kommer til udtryk, via ironiske kameraindstillinger og overvoldelige kampmanøvrer. Den havde jeg simpelthen ikke set komme. Well done.
2. The Big Sick
Her har vi så, hvad der måske er, listens fanfavorit. Den prisvindende The Big Sick er et romantisk komedie-drama om en indisk mand, der helt ude af tråd med forældrenes ønske finder sammen med en hvid kvinde. 2017 har åbenbart været et filmår, hvor filmskabere ikke bare har turde men også er lykkedes med at lave film om racespændinger, racisme og kultursammenstød (Get Out) - altså også uden at introducere slaveri, undertrykkelse mm. (Mudbound). The Big Sick er heldigvis lige så god som den har ry for.
1. Thelma
Gyserfilm og andet horror er ikke rigtig mig. Jeg finder genren overvejende forudsigelig og snydende med billige tricks. Ikke desto mindre så jeg faktisk en mindre håndfuld horror-film sidste år - og her vil nogen måske sætte "horror" i anførelsestegn. Det drejer sig nemlig blandt andet om norske Thelma, der i virkeligheden er et mix af flere forskellige slags genrer. Vi har noget coming-of-age med undertrykt (homo-)seksualitet (Call Me By Your Name er et andet fremragende bud på dette; i mindre grad God's Own Country hvis du er mere til køkkenvask-film og mindre til Woody Allen) blandet med fantasy og horror (Raw er et andet godt bud, hvis denne del lyder mere spændende). På trods af at jeg lige fik name-dropped en del her, så er Thelma faktisk en ret unik oplevelse.