Dansk
Blog

Godt nytår! - og må det bringe flere gode animationsfilm med sig, del 3

Skrevet af Ak-master den 31 december 2014 kl. 02:05

Efter nogle omrokeringer er jeg nået frem til følgende top ti, og ja, der tegner sig lidt et mønster i de allerbedst placerede film, men det har nu været relativt ubevidst. Når DreamWorks vælger at lave en film til en serie, er det tilsyneladende ofte med god grund, og det er da meget rart at vide.

Med det af vejen er der vist ikke meget mere at skrive om studiet, så lad os gå videre til filmene.

10. The Prince of Egypt (December 18, 1998)
Endnu en håndtegnet film, men som noget lidt usædvanligt omhandler den Moses, og hans befrielse af de israelitiske slaver. Måske ikke umiddelbart noget man har lyst til at lægge ører og øjne til, og man kunne da også let forstille sig, hvordan dette projekt kunne have gået galt, men filmen er faktisk overraskende spændende og underholdende - og uden at være prædikende eller bedrevidende. Trods alt står der jo faktisk nogle ganske spændende historier skrevet ned i Biblen, der på flere punkter kan måle sig med det nittende århundredes bedste eventyr. Der er i øvrigt også sange med i filmen, hvilket var noget studiet droppede temmelig hurtigt igen med efterfølgende film. Det var måske klogt nok.

9. Madagascar: Escape 2 Africa (November 7, 2008)
Man kunne ikke have håbet på en bedre første akt i en efterfølger til den halvlunkne Madagascar, da nærværende film har en absurd underholdende begyndelse. Vore venner beslutter sig for at flyve tilbage til New York i en godt medtaget flyvemaskine med hjælp fra pingvinerne, der både får lappet de værste huller og efterfølgende sætter sig til rette bag rattet. Eftersom de jo blot er pingviner, går det hele grueligt galt, og de ender med at styrte ned i Afrika - disse få minutter i starten af filmen er så morsomme, at de i sig selv gør filmen værd at se. Heldigvis er resten af filmen dog heller ikke uden humor.

8. Shrek (May 18, 2001)
Filmen der startede en kavalkade af humoristiske, parodierende og klichesprængende film. Foruden at være sjove har de dog også alle sammen et tudegrimt design, hvilket er særligt bemærkelsesværdigt i originalen. Det er et reelt problem, men heldigvis rammer resten af pakken altså mere eller mindre plet. Slutningen er måske nok givet på forhånd, men særligt hele første akt er dejligt uforudsigelig, hvilket er en skøn oplevelse.

7. Megamind (November 5, 2010)
DreamWorks har generelt en tendens til at lege med klicher og at vende op og ned på udbredte filmkonventioner - ikke på samme måde som Pixar, men alligevel nok til at flere af deres film formår at skille sig ud på den ene eller anden måde. I Megamind møder man den titulære superskurk, der lever af at udfordre byens helt. Men ligesom Jokeren gør han det kun for selve spændingen, og han ville altså ikke vide, hvad han skulle stille op, hvis han rent faktisk vandt krigen. En dag er dette dog præcis, hvad der sker, og hvad der derefter følger, er en større identitetskrise for Megamind, der pludselig har svært ved at finde sin rolle i verden. Det fungerer omtrent ligeså godt, som det lyder.

6. Wallace & Gromit: The Curse of the Were-Rabbit (October 7, 2005)
Efter flere elskværdige kortfilm blev det i 2005 endelig tid til en hel spillefilm om Walter og Trofast, som de hedder herhjemme. Fortællingerne om den naive Walter og hans stumme, men intelligente hund fungerede rigtig godt i kortfilmsformat med meget opfindsom brug af stop-motion og en skøn humor. Det fungerer ikke nødvendigvis helt ligeså godt i spillefilmsformat, men mindre kan nu også gøre det. The Curse of the Were-Rabbit er vanen tro utroligt charmerende, og selvom der er lidt længere imellem de kløgtige filmtricks og gode jokes, så er filmen stadig en mægtig god oplevelse.

5. Kung Fu Panda 2 (May 26, 2011)
Den dovne Po er tilbage i endnu en film, hvor byens fremtid hviler på hans og slængets skuldrer - men først skal han lige have fundet sin indre fred. Po er stadig fantastisk klodset og naiv, så plottet er i store træk en gentagelse af originalen, men det gør nu ikke alverden, da filmen er ligeså morsom, som man ville forvente oven på den formidable første film i serien. Stemmeskuespillet er naturligvis også lige i øjet med bidrag fra flere af Hollywoods største navne.

4. Kung Fu Panda (June 6, 2008)
Da jeg så Kung Fu Panda første gang var jeg nogenlunde underholdt, men da jeg så noget tid senere genså den i selskab med en flok kammerater, var jeg pludselig mere end henrykt. Måske fortællingen om den håbefulde og ambitiøse Po bare nydes bedst i andres selskab. Uanset hvad har jeg i hvert fald været fan lige siden. Det gør selvfølgelig heller ikke noget, at den altid forrygende Jack Black lægger stemme til pandaen.

3. Shrek 2 (May 19, 2004)
Efter at have vundet prinsessens hjerte i etteren er det nu blevet tid for Shrek til at møde svigerforældrene, og mod alt forventning er de af en eller anden grund ikke ovenud glade for, at deres svigersøn er en trold - der i øvrigt også permanent har sørget for en lignende skæbne for datteren. Der bliver fyldt godt på af nye morsomme karakterer og gags, hvilket ultimativt gør filmen lidt sjovere end forgængeren. Ikke en ringe bedrift. Og, nå ja, så er Mike Meyers stadig perfekt som Shrek.

2. How to Train Your Dragon 2 (June 13, 2014)
How to Train Your Dragon 2 har modtaget mange roser siden sin udgivelse, men en af de mest fremtrædende og beundringsværdige plusser ved filmen er for mig den helt igennem fantastiske animation. Filmen er umiddelbart studiets bedst animerede til dato, og jeg håber inderligt, at de kan holde standarden fremover. Hiccup og co. møder mange fremmede drager og drageryttere i filmen, og enkelte af disse drager viser sig at have en imponerende kontrol over de resterende, hvilket er et større plotfokus, men desværre er jeg ikke ovenud glad for denne vinkel. Deraf den manglende førsteplads til en film, der ellers gør mange andre ting rigtigt.

1. How to Train Your Dragon (March 26, 2010)
Vikinger og drager. Så bliver det vist ikke meget bedre. De to førnævnte er egentligt fjender, men dette ændrer sig efter den unge knægt Hiccup (med en dejlig, skæv stemme af Jay Baruchel) knytter bånd med den sorte drage Toothless, om end ændringen selvfølgelig ikke sker uden problemer. Designet er rigtig flot, mens den generelle animation også er ganske nydelig, men vigtigst af alt er Hiccup faktisk en meget karismatisk fyr, man som seer virkelig hepper på, mens plottet er temmelig gennemført. Bestemt en dejlig film.

Godt nytår! - og må det bringe flere gode animationsfilm med sig, del 3

Og en tak til alle, der har læst med det sidste års tid.

HQ