~M~

I lyset af den inspiration Tommy-Calibers blog har givet mig:

Jeg går på efterskole. Efter omkring 3 måneder lægger jeg mærke til den her pige, lad os kalde hende M. Jeg har selvfølgelig lagt mærke til hende før, men ikke på samme måde. Langsomt bliver jeg forelsket i hende. Jeg bliver ved at snakke med hende, prøve at dreje samtalerne ind på noget der kan føre til noget og så videre, men det går aldrig.
Hun ser mig vel bare som endnu en dreng, måske en ven, men hun har bare ikke de samme følelser for mig. Jeg ser hende hver dag, og det er hårdt.
Min bedste ven er en pige, og hun kan godt lide mig, selvom hun har en kæreste. Der ville ikke kunne ske noget mellem os så længe hun har ham, men alligevel vælger hun at være sur på mig over at jeg er forelsket. Hun nægter at støtte mig. Hun vil have mig for sig selv.
Jeg giver ikke op. Det er svært for mig at tale sådan med hende personligt, hvis i forstår, for vi taler altid kun når der er andre omkring, undtagen når vi chatter over MSN, og det er ikke et sted hvor man udtrykker sine følelser.

Hun er fantastisk. Har det utroligt hver gang vi er sammen, vi har meget til fælles og er ved at kvæles af grin hver gang vi taler, hvilket også gør det svært at være mere seriøs.

Ved ikke om dette skulle have været en tråd i forummet, men er der nogle der kan komme med råd/erfaringer?