Quantum Break PC Anmeldelse

Quantum Break. Egentligt et spil som jeg havde valgt at afskrive indtil et væsentligt senere tidspunkt men når nu en nær ven havde besluttet sig for at købe det, jamen så hvorfor ikke give det en chance. Mit umiddelbare indtryk var at det var middelmådigheden selv, men det viste sig at være bedre end jeg havde regnet med.

Så hvad er Quantum Break? Kort og godt så er det en historiedreven third-person shooter hvor du i hovedrollen som Jack Joyce bliver involveret i et eksperiment i tidsrejser der naturligvis går galt. Uden at røbe for meget så er tidslinjen blevet forstyrret og står nu overfor et kollaps og det er din opgave at forhindre tiden som vi kender den I at komme til en ende.

Uheldet medfører at Jack Joyce bliver udrustet med evnen til at udføre diverse tidsmanipulerende skills som definerer gameplayet. Udover diverse typiske maskinpistoler og shotguns har du adgang til forskellige skills som sætter dig i stand til, blandt andre ting, at bevæge dig hurtigt rundt på slagmarken og flankere dine fjender, fange fjender i tidsbobler eller et skjold der beskytter dig.

Jeg var bekymret for at disse skills blot skulle blive gimmicks men jeg synes at spillet gør et godt stykke arbejde med at forsøge at skubbe dig til at bruge dem flittigt.

Spillets skydemekanikker er i sig selv nemlig ikke rigtigt noget at prale af. Du kan f.eks. ikke skyde uden at klodset rejse dig op og eksponere dig selv for fjendtlig ammunition og de fleste våben er ret ringe på lang rækkevidde og særligt SMG og rifler har et ganske voldsomt spread der gør at alt ud over korte salver sprayer patroner ud over det hele. Du har derfor interesse i at komme tæt på fjenderne så ofte som muligt i stedet for bare at søge dække og nedlægge dem på afstand som du ville i så mange andre spil. Spillets evner er som skræddersyet til at varetage netop denne opgave og når først du kommer ind i at bruge alle dine færdigheder hele tiden så er det faktisk ret sjovt.

Spillet er dog sjovest når fjenderne yder god modstand og desværre så er der ikke meget udfordring over de fleste af kampene hvilket er lidt ærgerligt. Spillet består af 5 akts og jeg skulle nå helt til akt 4 før jeg døde første gang på Hard mode så det lider lidt under at være for nemt. Man kunne nok også savne lidt mere kreative fjendetyper da bulletsponges med shotguns og fjender med svagheder monteret på ryggen ikke just er originalt men snarere den slags der definerer spil som the Division.

Der er et spil her som i bund og grund er okay men jeg føler ikke at dets potentiale er nået. Spillet har en integreret live-action mini-serie som giver lidt indblik i spillets verden og den så jeg gerne skrottet da de penge kunne være brugt bedre på at udvikle spillets mekanikker videre og måske leveret et ganske godt spil i stedet for et som bare er okay.

Den TV-serie, lad os snakke lidt om den. Jeg kan ikke lide idéen. Jeg ser hyppigt TV-serier og synes det kan være ganske nydelig underholdning men jeg har ikke brug for at få den slags underholdning til at blande sig ind i gaming. Det virker ikke blot lidt fjollet at side og kigge TV-serie foran en gaming rig i stedet for ovre på fjernsynet (indrømmet, spillet er primært til Xbox One så det giver mening) men det gør heller ikke spillet nogen tjenester at man en gang i timen lige skal have en reminder om at moderne motioncapture teknologi stadig ikke kan hamle op med den virkelige verden i troværdighed og den streaming tjeneste som TV-serien kører over gav mig ikke just en stabil oplevelse, med ikke sjældne afbrydelser og hakkende billede.

Man kan stadig følge med i hvad der foregår, men det er lidt træls at det ikke kunne fungere godt når nu services som Netflix kan. Alternativt har man muligheder for at downloade episoderne men fordi at spillet har nogle valg og hemmeligheder man kan aktivere som påvirker episoderne en smule så bliver man nødt til at downloade 75gb af video. Det er bare overhovedet ikke en fornuftig størrelse til at se fire episoder på 20 minutters længde.

Men hvordan er historien ellers? Tja, den fortjener kudos for at være en historie om tidsrejser hvor jeg ikke hele tiden sad forvirret og faktisk forstod hvad det hele handlede om. Det er ikke så tit det er tilfældet for mig! Der er selvfølgelig fejl at finde i historien og det er træls at spillet så hyppigt læner sig op af 'interaktiv historiefortælling' men alt i alt så er det en okay fortælling der er en gennemspilning værdig.

Der er dog ikke meget genspilningsværdi at komme efter. Når først du kender historien så har du næppe lyst til at sidde igennem den igen på et andet playthrough men du er alligevel tvunget til at sidde igennem meget uskippeligt indhold. Jeg kan derfor ikke anbefale spillet til den pris det pt har på PC, men når det falder lidt i pris regner jeg med at købe mig et eksemplar til mig selv også.

Jeg vil ydermere ikke anbefale at man køber dette spil medmindre man har et absolut bæst af en computer. Den maskine jeg spillede på er ikke helt så habil som min egen men var et tungt grafikkort til trods stadig ikke i stand til at afvikle en billedhastighed på 60fps hvilket er ærgerligt men forhåbentligt noget de får styr på hos Remedy. Jeg kan kun grue for hvordan det kører på mindre kraftfulde maskiner.