Dansk

Når alt det gode kommer for sent - SWTOR

Skrevet af Kim Olsen den 8 august 2013 kl. 09:49

Det skal ikke være nogen hemmelighed at SWTOR ikke er blevet den succes som det burde.

For det første så manglede spillet en del features som man var vant til fra andre spil, så som en LFG funktion hvor man automatisk bliver sat i grupper med andre når der skal køres en instance.

Der var intet at lave ved maksimalt level, og de raids der kunne deltages i var alt for nemme.

Der var ingen fordele ved at køre ekstra quests i de enkelte områder, på trods af at avanceret achivement system der giver fordele til samtlige figurer på samme server.

Det var et stærkt begrænset antal muligheder for hvad man kunne med sin figur, heriblandt med sit udstyr.

Og så kostede det en pæn sjat penge, på trods af at der ikke rigtigt skete noget nyt i spillet.

Resultat blev svigtende salgstal, og et stort frafald af spillere, de mange servere der var ved spillets start er i dag reduceret til en stor håndfuld der håndterer samtlige sprog og servertyper.

Når alt det gode kommer for sent - SWTOR

Har EA/Bioware så lært noget af det da spillerne straffede det ved at forlade spillet?


Ja. Det må man sige.

Spillet opdateres løbende, og der kommer større tilføjelser til ca hver anden måned. Muligheder for customize er blevet langt bedre, måske endda for vidtgående, der er nu LFG funktion til alt, der er reputation som man kender det fra andre spil, og achivement systemet er blevet enormt udvidet. Samtidig er sværhedsgraden både generelt og i instances sat voldsomt op, faktisk så meget at jeg pt. sidder fast og er tvunget til god gammeldags grind/farming hvis jeg vil videre ikke bare i spillet, men også på den ekstra planet der er kommet til. En udfordring - tak!

SWTOR har indhentet alt det der manglede, og med de løbende udvidelser og tilføjelser der er, så skal man ikke holde ret meget pause før end at man er sat af.

SWTOR store styrke var de enkelte klassers historier, som var gennemførte og godt lavet, og det er de stadigvæk. Jeg kunne dog godt ønske at disse blev forlænget eller fik tilføjelser på længere sigt.

Og økonomien? Godt nok har man nu en f2p model, men da man samtidig også har en ingame møntfod der kan købes med rigtige penge, så siger rygterne at det er en rigtig fin forretning, det er det også for dem der stadig har abonnement, for de modtager gratis ingame møntfod hver måned, samtidig med at der er en del spillemæssige fordele.

SWTOR er nået dertil hvor spillet er stort, måske også for stort for folk der ikke har prøvet MMO spil før, men det har vist potentialet. Så må vi bare håbe at det ikke er for sent, og at spillerne enten vender tilbage eller at der kan vindes nye til.

HQ