Året 2019: Musik - Playlist

Godt nytår!

Traditionen tro byder jeg i denne forbindelse på et udvalg af sange fra det forgangne år.
Som de sidste to år drejer det sig om ti danske sange samt ti udenlandske sange.
Selvom dette projekt egentligt startede med at jeg gerne ville nuancere lydbilledet med flere forskellige musikalske perspektiver, må jeg nok indrømme, at mine lister ikke længere er helt så eklektiske som den første. Oh, well.

DANSKE SANGE
Bisse - "Sanjay Shah" (indie)
Endnu et år, endnu en udgivelse fra Bisse. Jeg gruer for det år, hvor det enten ikke er muligt eller giver mening at inkludere noget med bissen. 2019 var dog ikke et sådan år, da han smed sin semi-country-agtige plade på gaden just timet med høsten.
I pladens to musikalske højdepunkter revser Bisse henholdsvis svindleren Britta samt skattesnyderen Sanjah Shah. Førstnævnte blev udgivet som single og er derfor væsentlig mere populær, og jeg kunne da også sagtens have valgt denne, men jeg har nok hørt sidstnævnte mest. Jeg hørte først "Sanjay Shah" tilbage i juni, da Bisse spillede sin eneste sommerkoncert, og det var bestemt et dejligt gensyn senere på året, hvor jeg endelig fik hørt indspilningen.

Barselona - "Elskede at Drømme, Drømmer om at Elske" (indie pop)
Den trofaste læser vil måske bemærke, at der ikke er mange danske gengangere på listen i år (ingen udover Bisse). Det er også helt korrekt, på trods af at eksempelvis Peter Sommer havde et par singler (og allerede kommer med nyt album i januar). Vi slipper dog ikke helt for Sommer i denne omgang, da nærværende sang er et cover af hans fremragende 2018-sang (som jeg iøvrigt havde med på sidste års liste), og Sommer gæster ovenikøbet også nummeret.
Det er et nummer som dette, der gør, at jeg ønsker mig flere covers i dansk musik. For god damn, det er lækkert - og helt sin egen.

Efterklang - "Vi er Uendelig" (indie ballade)
Efterklang er tilbage - og så ovenikøbet på dansk. De har valgt at bringe det danske sprog i spil over en række nydelige ballader, hvilket et et overraskende, men absurd effektivt træk.
Det er er en af den slags plader, man let får lyttet overfladisk til, men giver man den sin fulde opmærksomhed og/eller gentagne lyt, så åbner der sig en helt verden for ens fødder. Den smukkeste danske plade sidste år.

Ganger - "Kometen" (alternativ pop)
Ganger er ledet af en ambitiøs og eksperimentel idémand, der sammen med sine fire medsammensvorne spiller op til dansk pop, som du ikke har hørt det før. Med strejf af noget overvældende mørkt, omskiftelige rytmer og melodier samt besynderlige tekster er hele pladen som helhed, men måske særligt singlen "Kometen", komplet uforudsigelig i sin opbygning.
Jeg glæder mig allerede til de to næste kapitler i, hvad der angiveligt er en trilogi.

Hans Phillip - "Dagdrøm [1]" (moderne hip-hop)
Ligesom flere af de mest interessante rappere den sidste tid blander Hans Phillip (fra Ukendt Kunstner-fame) sang og rap samt tildeler melodi og akustisk guitar en ualmindelig stor rolle i produktionen.
"Dagdrøm [1]" er et perfekt eksempel på dette, men jeg har mest af alt også bare lyst til at smide en varm anbefaling efter hele Forevigt, hvor sangen stammer fra.

Elias Boussnina - "05:30" (rnb)
Med en farverig fortid som soundcloud-rapper med gimmicky tekster og tunge beats er Elias måske ikke den oplagte kandidat til at lægge navn til en af årets bedste danske rnb-udgivelser, men så droppede EPen Shameboy.
Den åbner med "05:30", der ligesom resten af EPen er fantastisk flot produceret, mens Elias lægger an med en lækker vokal og et mere end funktionsdygtigt omkvæd.

Bidt - "Sig til Hende" (indie rock)
Her har vi noget folksy rock med hang til en anelse forvrænget guitar og nasal vokal, og selvom deres tekster i høj grad cirkler omkring kærlighed, så er der bare et eller andet mærkeligt ved deres ordsammensætninger og generelle tekstunivers. Det er dog dette lidt flyvske greb af deres, der gør pladen temmelig underholdende. Ikke mindst den fede "Sig til Hende".

ORM - "Klippens Lyse Hal" (black metal)
Og direkte ind fra venstre kommer altså her et stykke med mædal. Det er et langt nummer fyldt med growls og geværsalve-tromme, men som en rød tråd igennem hele herligheden finder man melodien.
De synger i øvrigt på dansk, hvilket jeg naturligvis beundrer, men når man alligevel ikke forstår, hvad der bliver sagt, kan det næsten være ligemeget. Omend jeg er ret sikker på, at der på et tidspunkt bliver sagt noget med "troskab".

IRAH - "Unity of Gods" (indie pop)
Jeg bliver simpelthen altid så pokkers glad, når jeg hører starten på dette nummer. Det er noget så herligt som en sjælfuld popsang, hvor rytme og melodi nærmest er blevet én og samme størrelse. Klaveret fungerer nemlig i mindst lige så høj grad som et rytmisk organ, der sammen med trommen glimter ved sit fravær i det forrygende lille break inden omkvædet.
Jeg troede længe, at Panamah's glimrende "Fantaster" ville havne på listen (på trods af gruppens resterende udspil), men det fik denne perle hurtigt lavet om på.

Lowly - "baglaens" (elektronisk pop)
Jeg var meget i tvivl om, hvilken sang der skulle have den sidste plads. Jeg var både omkring bl.a. Kippenberger, Spellcaster og Collider, og jeg er ærlig talt stadig ikke helt sikker på, at jeg træf det rigtige valg. Men valgtet faldt altså i sidste ende på "baglaens" fra Lowly, der trods titlen desværre ikke er på dansk. Det er dog et helt igennem herligt nummer med et forrygende beat og en drømmende vokal - og her må fremhæves den smukke hook-agtige og tilbagevendende forsiring af ordet "I".

UDENLANDSK SANGE
Bon Iver - "Sh'Diah" (alternativ)
Den eneste genganger på årets udenlandske liste, der ikke er JPEGMAFIA. I min verden er det simpelthen ikke længere en mulighed at komme uden om Bon Iver. Min "Your Top Songs 2019" Spotify-playliste er fyldt med sange fra deres nye plade foruden flere ældre af slagsen. Ganske simpelt fordi bandet med Justin Vernon i spidsen har lavet noget af det mest inciterende og smukke musik i det forrige årti. Jeg kunne snildt have valgt en håndfuld andre skarpe skæringer, men nu faldt valget på den nydelige "Sh'Diah", der åbner med en hjerteskærende vokal for senere at udvikle sig til et halvjazzet instrumentalnummer.

Kelsey Lu - "Blood" (gothic whatever)
Det er altid en fornøjelse at kigge igennem diverse AOTY-lister henover et årsskifte, og selvom der jo altid opstår uenigheder, så har jeg alligevel aldrig oplevet noget som i år, hvor alle tilsyneladende har glemt alt om Kelsey Lu og hendes fantastiske debutalbum Blood. Jeg var fra første lyt ovenud imponeret af den unge amerikanske sanger/sangskriver/cellist/producer, og jeg var endda også så heldig at opleve hende live i Søpavillonen i sommers.
Som udgangspunkt laver Kelsey mørkt, mørkt stemningsfuldt minimalistisk musik styrket af cello, violiner, keys og den lejlighedsvise tromme, hvilket titelnummeret er et fremragende eksempel på. Jeg siger dog "som udgangspunkt", da hun derudover også bl.a. forsøger sig med et drømmende cover af "I'm Not In Love" og apropos Bee Gees det dybt svingende discotrack "Poor Fake".

FKA Twigs - "home with you" (modern rnb)
Nu har jeg godt nok kaldt det rnb, men der er faktisk ikke meget rytme over netop "home with you" - blues rammer til gengæld ikke helt ved siden af. I virkeligheden minder dele af FKA Twigs musik om tidligere nævnte Kelsey Lu - bare knap så gotisk. Nærværende sang har en super stemningsfuld men i virkeligheden relativ spinkel produktion domineret af sporadiske keys, omend den egentlige hovedattraktion uden sammenligning er Twigs formidable, lettere computer-manipulerede vokal.

Jamilla Woods - "BASQUIAT" (jazzy rnb/hiphop)
Med sin besnærende blanding af rnb og jazzet hiphop trækker "BASQUIAT" nogle tråde tilbage til eksempelvis Kendrick Lamars magnum opus To Pimp a Butterfly. Det lyder egentligt bare super lækkert, og det gælder også gæsteverset fra rapperen Saba, der naturligvis passer ind som hånd i handske. Jeg havde faktisk ikke regnet med at skulle inkludere noget af Woods, men ved genlytning af "BASQUIAT" i forbindelse med udformningen af denne liste blev jeg sgu hooked på en måde jeg aldrig rigtig oplevede tilbage omkring udgivelsesdatoen.

JPEGMAFIA - "Papi I Missed U" (alternativ hip-hop)
Den eneste genganger på årets udenlandske liste, der ikke er Bon Iver. JPEGMAFIA lavede en glimrende og ganske weird plade sidste år. Desværre kunne den dog nogle gange virke lidt for made-in-my-bedroom-agtig. Sidstnævnte her er der ikke noget af på hans seneste, der faktisk på alle måder er en overlegen udgivelse. I 2018 var JPEGMAFIA spændende, i 2019 var han the fucking man! Han har en fantastisk energi, og er ikke bleg for at lege med hverken flow, sang, produktion eller noget helt fjerde, mens hans tekstunivers bare forbliver det mærkeligste in the game. Af en eller anden grund endte Peggy i øvrigt som den eneste rapper på min udenlandske liste - til trods for fremragende udspil af bl.a. Tyler the Creator, Little Simz og Danny Brown. Men nu er de også nævnt.

Billie Ellish - "everything i wanted" (goth pop)
Jeg læste en journalist skrive noget ala følgende omkring popsensationen Billie Ellish: "Hun får mig til at ønske, at jeg var teenager igen.. Næsten." Og det siger sådan set det hele, synes jeg. I tilfælde af at du ikke er enig, følger her en ekstra bemærkning. "everything i wanted" er en single udgivet efter albummet, og det er bare en flot og rørende sang, om hvordan hendes bror fungerer som hendes klippe midt i hele massehysteriet. Ellish stjæler i øvrigt således den mainstream-reserverede plads på listen fra den ellers fremragende "This Life" af Vampire Weekend.

black midi - "953" (progessiv rock)
Det er helt mærkeligt at gøre brug af mærkatet "progressiv rock" om et 2019-nummer, da progressiv rock længe har været én stor joke og i virkeligheden alt andet end progressiv. Men "953" fra black midi lyder faktisk anderledes, og er ovenikøbet underholdende på samme tid. Der bliver således budt på både klassisk britisk sprechgesang, "larmende" guitarer, sprøde riffs og de prog-karakteristiske skiftende tidssignaturer.

Big Thief - "Not" (alternativ rock)
Big Thief valgte simpelthen at udgive to fremragende album sidste år, hvilket naturligvis tilegner dem en plads på denne liste. De to udgivelser er ovenikøbet overraskende forskellige - den første har en luftig og folk-agtig kvalitet, mens den anden er mere produceret og til tider slår lidt hårdere. Der bliver da også skruet op for el-guitaren på "Not", der netop stammer fra årets senere udspil. Hele første halvdel er én stor ængstelig opbygning til den afsluttende forløsende guitarsolo. Man tænker straks ved første lyt, at soloen endelig må blive ved - og det gør den så. Den optager nemlig hele den anden halvdel af sangen.

Clairo - "Bags" (indie rock)
Med en (velbegrundet) frygt for at fylde listen med for mange singer-songwritere var jeg noget tøvende med at inkludere "Bags" fra Clairos debutalbum, men sangen er simpelthen for god til ikke at blive fremhævet her. "Bags" har et helt fantastisk groove og en sublim guitarlyd, der rammer én fra første sekund af sangen. I en lignende omend lidt mindre rocket boldgade er det også værd at nævne Marika Hackmans glimrende "the one".

Soccer Mommy - "yellow is the color of her eyes" (slow burn rock)
Sidste år kæmpede jeg en kamp for holde antallet af kvindelige singer-songwritere nede, da de ellers fylder ret meget i mit personlige musiklandskab. I år er ingen undtagelse, og det er derfor også med et tungt hjerte men som et nødvendigt onde, at jeg er endt med at udelukke bl.a. Snail Mail, Angel Olsen, Black Belt Eagle Scout, Weyes Blood og i særdeleshed Stella Donnelly. Til gengæld har jeg endelig fået gjort plads til Soccer Mommy, der sidste år blev spist af med en kort sidebemærkning. Nærværende single er ét langt stykke melankolsk og dybt stemningsfuldt slow burn rock - altså den slags der gør sig særligt godt på en varm sommeraften. Bare lad dig forsvinde hen.