Dansk
Gamereactor
nyheder
Heroes of the Storm

Blizzard vil ikke længere lave nyt indhold til Heroes of the Storm

MOBA-spillet har længe været en smule i dvale.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Blizzard lagde i sin tid fundamentet for MOBA-genren, der oprindeligt opstod som hjemmelavede maps i StarCraft og Warcraft III: Reign of Chaos. Derfor var forventningerne store til Heroes of the Storm, da det udkom i 2015, som Blizzards eget dedikerede MOBA.

Heroes of the Storm var da også indledningsvist en stor succes, men i modsætning til den direkte konkurrent League of Legends, har spillet ikke på samme vis formået at holde fast i spillerne på den lange bane. Nu meddeler Blizzard så, at de fremover ikke længere vil lave nyt indhold til spillet, om end serverne stadig vil forblive tilgængelige.

"Moving forward we will support Heroes in a manner similar to our other longstanding games, StarCraft and StarCraft II," skriver Blizzard på deres hjemmeside. "In the future, we'll continue seasonal rolls and hero rotations, and while the in-game shop will remain operational there are no plans for new for-purchase content to be added."

Det er ikke meget nyt indhold, som Heroes of the Storm har fået tilføjet de seneste par år, så nyheden kommer ikke som den store overraskelse. Blizzard lover dog, at de stadig vil balancere spillet og fjerne bugs.

Heroes of the Storm

Relaterede tekster

Heroes of the StormScore

Heroes of the Storm

ANMELDELSE. Skrevet af Anders Fischer

Anders er for alvor gået i dybden med Blizzard's bud på den moderne MOBA, og kan nu levere en dom.



Indlæser mere indhold