
For nylig delte Blizzard et foreløbigt roadmap for Diablo IV, der blandt andet bekræfter igen at vi kan forvente en udvidelse i 2026. Men dette er virkelig, virkelig bare starten, for Blizzard har store, konkrete planer for franchisen.
I et interview med Game File siger Diablo-seriens General Manager, Rod Fergusson, at der er et 10 års roadmap for serien generelt, som blandt andet byder på nye spil, udvidelser til de spil og meget, meget mere:
"We're here for the long haul. We've been doing long-range planning recently. And I've created a roadmap - a 10-year roadmap... it was actually a 12-year [roadmap] - I can see this, this, this and this and all these different things that we can do, [which] is really inspiring. And it's really exciting. We're focused on what players want... I can't tell you much more than that."
Et roadmap på 10 (12) år lyder... ja, mildest talt vildt, men Diablo-serien har efterhånden været aktiv i lang tid allerede.