For nylig udgav Blizzards officielle Twitter-konto en mystisk video, der viste en Diablo-lignende lyskontakt blive tændt og slukket. Mange fortolkede dette som om, at udvikleren meget snart ville løfte sløret for en Nintendo Switch-version af Diablo III, da videoen bogstavelig talt viste "Diablo on switch". Dette er dog desværre ikke tilfældet.
I et svar på al spekulationen givet til Polygon, benægter Blizzard at der skulle være tale om en afsløring af en Switch-version.
"We can assure you we're not that clever. [It was] meant to be a fun community engagement piece. We have nothing to announce."
Desværre, folkens.