I et onlinespil som Heroes of the Storm er det frustrerende, når en medspiller enten står passivt i løbet af en halv kamp, eller bevidst spiller elendigt for at genere sit hold med hensigt på at tabe, og de problemer har Blizzard nu prøvet at gøre op med.
På det officielle forum skriver udvikleren, at en ny bølge af spillere har fået et ban, der bevidst har stået passivt, eller bevidst har spillet dårligt med hensigt på at irritere andre medspillere:
"These actions were targeted at players whose in-game performance data, combined with high report volume, clearly shows a consistent lack of contribution to the majority of their matches. In this way, we're able to take regular and confident action against those who are intentionally harming the in-game experience for others."
Det vides ikke hvordan Blizzard ser hvordan spillere "bevidst" spiller dårligt, og vi håber ikke, at spillere der måske ikke spiller ligeså effektivt som andre ,men gør det så godt de kan, ikke vil blive påvirket af dette.