Blade & Soul

Navnet Blade & Soul virker måske svag bekendt for dig. MMO-spillet har været oppe at køre østpå i flere år nu, og en vestlig version blev annonceret tilbage i 2012, men det er først nu ved at nå de sidte stadier af sin udviklingstid. Der har måtte tackles flere leksikonslignende mængder tekst og dialog på både engelsk, fransk og tysk, og den slags tager tid.

Men nu skruer NCSoft op for markedsføringen af spillet, med en annoncering af en kort beta-test til efteråret, og en endelig udgivelse til vinter, hvor det korte tidsrum imellem skyldes at størstedelen af gennemtestningen foregår gennem den originale koreanske version. Argumentet for at det er et godt tidspunkt at hoppe ind i spillet på er, at spillet nu er langt mere stabilt, og MMO-titlen er langt mere udbygget for os, end for de første spillere, der gik i gang med spillet for tre år siden.

Vi fik muligheden for at prøve en pre-alpha build af spillet, hvor vi fik prøvet tutorial-delen samt set lidt af historien, inden vi fik lov til at gå på opdagelse i en dal, der var fyldt med både fjender og missioner.

Den store forskel på dette spil i forhold til andre i genren ses ret tydeligt. Det minder rent grafisk mere om FFXIV end WoW, og den visuelle inspiration såvel som historiefortællingen er bygget op omkring Wushu. Hvis du har set nogle af de kampsports-centrerede film fra omkring årtisindeskiftet såsom Crouching Tiger, Hidden Dragon og Hero, ved du hvad vi snakker om. Figurerne kan hoppe henover bygninger og svæve gennem skovene, og kampene ligner mere en dødbringende ballet. Selvom kampsystemet stadig drejer sig om flere evner med cool-downs, der skal aktiveres ved at trykke på knapperne, er der en form for fluiditet, der fremhæver det visuelle aspekt, og som hjælper en med at kæde sine angreb sammen.

Dette betyder at to basale angreb har hver deres musetast. Klik på den ene, og du slår, hvorefter du får muligheden for at følge op med et endnu et angreb, og bagefter endnu et. Udviklerne har placeret knapperne for de næste angrebsmuligheder ud for figuren i stedet for i bunden, for at gøre det nemmere at se hvad næste træk bliver. Som i kampspil spiller reaktionstid en stor rolle. Et spark kan feje en modstander omkuld, og kan efterfølgende kædes sammen med et stomp-angreb, hvis altså du kan ramme F-knappen hurtigere, end din modstander kan komme på fødderne igen. Du kan selvfølgelig også time det helt forkert, og ende på bagdelen.

En anden forskel er geografien. Begge områder vi udforskede - en trænings-dojo, som vi blev smidt ud af da hovedhistorien gik i gang, og dalen - var steder, som mange kung fu-filmskabere ville ønske de havde green screen-budgettet til. Svævende øer, templer op ad bjergsider og store vandfald. Afstanden mellem det laveste punkt i dalen til det højeste svarede til adskillige bygninger, hvilket er grunden til, at noget af det første man lærer, er at svæve.

Den store fokus på vertikalitet betyder, at det er nødvendigt at flytte på kameraet mens du svæver for at finde den bedste måde at hoppe mellem de svævende øer på. Der findes dog også dedikerede vindstrømme, der kan aktiveres, og som fungerer som en genvej med en lille cut-scene. Siden vi blev smidt in i spillet en smule midt i det hele, havde vi lidt svært ved at finde ud af hvor enkelte missioner startede på kortet, men forhåbentlig bliver dette ikke et aktuelt problem, så snart man har haft tid til at vænne sige til bevægelsessystemet.

Der er andre måder, hvorpå Blade & Soul holder sig til genrens traditioner. Du har fire racer at vælge imellem, og du kan knytte din figur til en af seks klasser. Der er blandt andet håndkampsspecialister, sværdkampsmestre, store øksebevæbnede krigere, bueskytter og magikere at vælge imellem. Vi valgte selv en sværdkæmper til at begynde med, og øvede os i timingen ved at blokere fjenders angreb, inden vi gik i gang med at lære de mange angreb, og bagefter prøvede vi en troldmand, hvor vi slyngede om os med kombinationer af ild- og isbaserede angreb.

Spillet prøver på at give ens udstyr en fornemmelse af storhed, og lader en holde fast i det udstyr man vælger fra starten, der nemlig kan opgraderes, i stedet for at skulle sælges på et tidspunkt for en slik. Tøj er også holdt adskilt fra ens rustning, så du selv kan styre hvordan din figur ser ud, og udseendet ikke styres af udstyrets stats. Dette har også en anden indvirkning på spillet, da man ikke lige så nemt kan gennemskue, hvilke spillere er på ens eget niveau. Hvordan det vil påvirke PvP vil tiden vise.

Under præsentationen vi fik, før vi fik lov til at spille, blev der lagt meget vægt på den kreative UI, der skulle gøre det unødvendigt at kigge ned mens man kæmper. Dette var dog ikke helt vores oplevelse, da vi fandt os selv i færd med at kigge begge steder på skærmen under vores gennemspilning. Der er nemlig så mange muligheder man kan benytte sig af i kampens hede, og det føltes ikke som nok at holde sig til musetasterne, og kombinationen af mus og tastaturknapperne er uden tvivl vejen frem, hvis man ønsker at mestre spillet.

Ud over at løbe frit rundt, vil man også kunne besøge dungeons, af hvilke der vil være to-, fire- og seksspillers variationer. Der vil også være 24-spilleres endgame-dungeons at finde. Vi spillede kun en enkelt dungeon under vores korte tid med spillet, en solo-ekspedition hvor vi skulle vise vores værd overfor en gruppe guild-masters, ved at klare os gennem adskillige rum med aggressive træfigurer.

Det var en underholdende forsmag. Det at redde verden gennem kung-fu giver spillet i frisk pust over andre spil i genren, og de to faktioner, der kæmper om dominans, som spillets historie skrider frem, åbner muligheden op for nogle gevaldigt store kampe i fremtiden. Der vil være tre akter i historien ved spillets udgivelse, og der er stadig mange finjusteringer, der skal foretages inden spillet når vores del af verdenen, men der er ingen tvivl om, at der vil være masser af indhold at finde ved spillets lancering. Med det sagt er der også et større pres på spillet, som virkelig er nødt til at leve op til potentialet når det når os her i vesten. Vi ser frem til efteråret, og glæder os til at som om Blade & Soul kan rydde konkurrenterne af banen.