BlacKkKlansman

"Du kan gøre grin med at skibet synker, mens det synker". Sætningen kommer fra et interview med Anders Matthesen, da han bliver spurgt ind til det evigt aktuelle spørgsmål; hvad kan du tillade dig at lave sjov med? Og ifølge Matthesen, så er alt tilladt, hvis man bare gør det ordenligt. Med BlackKklansman gør Spike Lee aldrig grin med racisme eller racekrig, men han tilføjer en forfriskende humoristisk tone, der klæder det ofte deprimerende emne. Man glemmer aldrig alvoren, men man smiler stadig flere steder undervejs.

Baseret på den sande historie om den første sorte mand, Ron Stallworth, der indfiltrerede Ku Klux Klan, har filmen et omfattede emne at formidle på kort tid. Desværre formår den heller ikke at inkludere alle aspekter lige fyldestgørende, hvorfor man efterlader biografmørkedet med lige så mange spørgsmål som svar. Hollywood har dog aldrig været det bedste sted at få sin historie-undervisning. Det er stedet man bliver underholdt, og i bedste tilfælde inspireret til at lære mere om historien filmen er bygget på, og det er et punkt som BlackKklansman kan opfylde.

Fornuftigt nok, er det ofte de uintelligente og fremmedhadske medlemmer i Ku Klux Klanen, der står for de fleste grin på vejen. Det had de kæmper deres krig på, kan være fuldstændig fremmed for os rationelle mennesker, hvorfor man aldrig har det dårligt med at grine af dem - aldrig med dem. Som da formaden for KKK, David Duke, stolt medgiver i telefonen, at han er trænet til at kunne høre forskel på en sort mand og en hvid mand. De sorte taler bare på en anden måde, og ham Duke kan man ikke narre, hvilket er svært ikke at grine af, når han sidder med en sort mand i røret.

I hovedrollen som det sorte KKK-medlem står en veloplagt John David Washington, der ikke kun har fået udseendet men også skuespillertalentet som sin far Denzel Washington er blevet velsignet med. På den anden side af hegnet spiller Topher Grace den føromtalte David Duke, og han rammer karakteren formidabelt. Han bliver aldrig reduceret til en idiot, for selv om man ikke er enig i mandens ideologier, så kan man heller ikke benægte hans intellekt. Grace formår at bibeholde karakterens intellekt, samtidig med han ofte bliver gjort til offeret for joken - uanset om han er bevidst om det eller ej. Den altid fantastiske Adam Driver spiller den jødiske politibetjent, der hjælper Stallworth til at infiltrere organisationen, og det klæder filmen at have hvide politibetjente, der ikke er racistiske. For racisme er et nuanceret problem, og filmen lykkedes langt hen ad vejen med at behandle det sådan.

I filmens sidste minut ændrer tonen sig. Væk er det humoristiske glimt i øjet og tilbage er den rå realitet. Jeg vil ikke afsløre noget her, men det efterlod mig en smule ambivalent. På den ene side, så er det et vigtigt emne at bringe fokus på, og vi bør aldrig kigge væk fra den uretfærdighed der foregår. På den anden side så sker toneskiftet så pludseligt, at det ikke føles troværdigt for filmen. Det er vigtigt at få sagt, men måske var BlackKklansman ikke det rette sted at sige det.

Uanset hvad, så er det vigtigt med Hollywoodfilm der kan underholde, oplyse og provokere på samme tid. Meget af historien om Ron Stallworth er blevet ændret for at gøre filmen bedre, men forhåbentlig kan den formå at gøre dig nysgerrig på den sande historie, som det skete for mig. Og med en amerikansk præsident, der selv er racistisk og flere gange er blevet rost af den tidligere K.K.K.-formand, David Duke, er det svært ikke at se relevansen i film som denne. Forvendt ikke at få svar på alle spørgsmål, men du kan roligt forvente at blive underholdt. Så kan du altid finde svarene efter rulleteksterne på egen hånd.