Dansk
Gamereactor
nyheder
Black Desert Online

Black Desert Online-spiller undgår ban ved at lave en selvbiografi

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

En spiller ved navn Kimochi blev fornyligt banned i MMO-spillet Black Desert Online, for at dræbe, chikanere samt provokere "uskyldige" spillere, hvis tilgang til spillet er mere rollespils-orienteret.

I en tråd på Reddit kan man se et skærmbillede, hvor Game masteren Rhotaaz nævner alle de handlinger Kimochi uberettiget har gjort, og derfor er blevet bandlyst fra spillet.

Normalt ville sådan en sag være afsluttet her, men Game Masteren giver ham muligheden for at få genåbnet sin konto, ved at finde sin indre rollespiller frem, og skrive en selvbiografi omkring Kimochi på nøjagtigt 501 ord indenfor 24 timer. Såfremt dette ikke sker, vil hans konto være permanent bandlyst, og alle hans ting vil derfor være gået tabt.

Normalt ville spillere, der har knyttet sig til et MMORPG-spil, være glade for at få en chance til, men Kimochi tog tilsyneladende ikke opgaven seriøs, og skrev en selvbiografi på nøjagtigt 501 ord, som Game Masteren krævede - med det tvist, at selvbiografien var vulgær og ekstrem pornografisk, hvilket fik moderatorerne til hurtigt at slette Kimochi's svar.

Kimochi fortæller desuden, at han fortsat vil slagte rollespillere, og ikke vil vise nåde. Men det bliver næppe med hans tidligere konto.

Black Desert Online

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold