
Året er 1968, og denne gang udspiller historien sig i det mystiske og semi-futuristiske bydistrikt Minerva's Den. Ligesom i Bioshock 2 kontrollerer vi atter engang en meget magtfuld Big Daddy, men at tro at Minerva's Den er en fortsættelse fra tidligere afsnit i serien, ville være en fejl. Faktisk ville det være mere rammende at kalde dette afsnit for en parallelhistorie, da der i realiteten er en meget svag tilknytning til resten af universet i denne ombæring. Hvor alle de velkendte elementer er med, såsom Little Sisters, Andrew Ryans audio-dagbøger og et overraskende plottwist til sidst, så er opskriften efterhånden ved at føles en anelse for velkendt.
Vores Big Daddy skal i denne omgang finde Raptures hovedcomputer, The Thinker. The Thinker styrer alle de elektroniske dele af Rapture, og det vil med andre ord sige at Minerva's Den bærer præg af et udseende, der ville give selv Nikola Tesla julelys i øjnene. Overalt er der overvågning og flyvende forsvarsrobotter, og selve miljøerne gnistrer og sprutter af alverdens tekniske isenkram. Desværre er den kreative diversitet ikke til at finde i denne udgave af Rapture, og oftest falder spillet tilbage til nogle meget ensartede og gråbrune korridorer, og de smukke og varierende omgivelser, som især det første spil udmærkede sig med, er et sjældent særsyn denne gang.
Men selvom banedesignet til tider virker som noget fra en tidligere generation af førstepersonsskydespil, så er der også kommet nye tilføjelser der pirrer nostalgien på en mere positiv facon. Mest øjensynligt giver dette sig til udtryk i et nyt våben, en kraftig laserpistol, som til forveksling kunne være taget fra Quake 2, med sin gyldne dødsstråle og herligt summende lydeffekt. Ydermere er der også kommet en ny og meget underholdende plasmid, Gravity Well, der skaber et vortex hvor fjender og objekter hvirvler rundt, før de til sidst eksploderer.
Som modspil er der dog også kommet nye fjender til, for udover nye udgaver af de velkendte Splicers og Brutes, er der kommet en ny Big Daddy. Den såkaldte Lancer er udstyret med med det selvsamme laservåben, og oven i købet kan han lave et kraftigt blitzangreb, der blinder spilleren midlertidigt. Mens man genfinder orienteringen, kan Lanceren bevæge sig rundt på banen og flankere en. Det giver unægtelig ildkampene en ny og mere hektisk dynamik og det er tiltrængt, da gameplayet ikke har ændret sig nævneværdigt siden det oprindelige spils udgivelse.
Der skal skydes vej igennem Minerva's Den, men spillet formår ikke helt at flette historien godt nok sammen med gameplayet, en fodfejl som Bioshock 2 ifølge min mening også havde kvaler med. Basalt set mangler der en gyldig motivation for spilleren, og det er ærgerligt, at der ikke er brugt flere ressourcer på at skabe et ordentligt narrativt grundlag, da det i sidste ende er med til at styre spillerens udfoldelse og lyst til at udforske universet.
Teknisk er der benyttet den selvsamme motor der også drev værket i Bioshock 2 og den er ved at vise sin alder. Mest tydelige og irriterende fejl er den meget langsomme loading af shaders, hvilket vil sige at de forskellige grafiske lag på et objekt tit ser sløret og mudret ud. At den fejl ikke er rettet til siden spillets udgivelse, er kritisabelt, og når så spillet samtidig ikke præsenterer sig på en afvekslende måde, udmønter de grafiske ambitioner sig i et forkølet host.
Minerva's Den er ingen revolution. Det er et destilleret og lettere tilgængeligt kapitel i Bioshock-serien, som til gengæld savner den veksling mellem historie og gameplay, der gjorde det oprindelige spil så appellerende.
Kunne man lide det store fokus på kamp der var i Bioshock 2, så vil Minerva's Den dog ikke skuffe, da det repræsenterer mere af samme skuffe. Men oplægget om Rapture er efterhånden tyndslidt, og 2K formår ikke længere at fremstille byen og dens beboere særligt nuanceret eller interessant.
Minerva's Den er et udtryk for at der ikke er mere at hente i Raptures forunderlige verden på bunden af havet. I stedet for at satse på nogle af seriens største kvaliteter, er oplægget blevet benyttet til at skrue et standardiseret actionspil sammen. Til 800 Microsoft point bliver du dog ikke flået, og udvidelsen skal nok hive en håndfuld timer ud af skemaet, mens du venter på Infinite.