Du har sikkert bemærket gårsdagens overflod af nye trailere fra Capcoms Captivate-messe. Men det hele skal ikke handle om levende billeder - Capcom har også udsendt en ordentlig bunke af den mere stillestående af slagsen.
Som for eksempel disse mange billeder fra det kommende Resident Evil: Operation Raccoon City. Her er både renders af nogle af de vigtigste figurer (herunder Leon S. Kennedy) og en masse billeder fra selve spillet, der både viser zombies og Mr. X fra Resident Evil 2.
Du kan læse meget, meget mere om Operation Raccoon City over seks sider i det seneste nummer af vores magasin, der er ude i butikkerne nu.