BenQ Zowie XL2586X+

Det kan være nærmest forfriskende at anmelde grej, der er hudløst ærligt omkring fokusområder, og præcis hvilken slags bruger der specifikt appelleres til. Jo, en 1440p OLED monitor er en bred størrelse, der forsøger at være tilfredsstillende til samtlige discipliner, der finder sted ved en computer - fra billederedigering til Netlix, fra 007 First Light til hardcore Counter-Strike 2.

Men det er også lidt kedeligt, ikke? "Jack of all trades, master of none" måske? Uanset hvad du selv synes, så er det skægt, og rart også, at producenter som BenQ ønsker at gå mere specifikt til værks. Deres Zowie XL2586X+ er en lidt anden størrelse for at sige det mildt - den går udelukkende efter at tilbyde den mest responsive display-oplevelse muligt, til den mest konkurrencefokuserede bruger overhovedet. Og det er på bekostning af... ja, næsten alt andet.

Selve skærmen er tilpas anonym. Foden optager ikke nær så meget plads, og havde man ikke "skyklapperne" på, der hjælper med afskærmning og fokus for de mest konkurrencefokuserede brugere, så ville man ikke umiddelbart gætte, at der her var tale om en dedikeret esportsmonitor. Men med den mængde sort plastik her, så havde man heller ikke gættet, at den koster over 8000 kroner...

Der er 155 millimeter højdejustering, tilt fra -5 til 35 grader og swivel i 45 grader til hver side. Udover de her skyklapper (skærmklapper) følger der også en S Switch-controller, der hurtigt lader dig skifte mellem dedikerede modes, og som er en fin lille tilføjelse, der øger brugervenligheden betragteligt. Bag på har du tre gange HDMI 2.1, en DisplayPort 1.4 og 3.5 millimeter jack.

Selve displayet er 24.1 tommer, og benytter et nyudviklet Fast TN-panel med BenQ's egen DyAc 2-billedebehandlingsteknologi. Ideen er både at forøge responsiviteten via DyAc 2's dobbelt backlight, men også at tilbyde mere præcise farver end gængse TN-paneler, der er notorisk kendt for at være... ja, ringe. Det betyder at du reelt set faktisk får 100% sRGB-farvedækning, og omtrent 95% DCI-P3 - slet ikke dårligt for et TN-panel.

Det er kun 1920x1080p, men til gengæld får du så hele 600Hz - og det er meget. Så selvom lysstyrken er på bare 320 NITS bredt betragtet, og kontrastforholdet er 1000:1, så er det i responsivitet og særligt klarhed, at XL2586X+ udmærker sig. Der er delte meninger om hvorvidt TN-paneler virkelig er så overlegne, selv til de her meget esportsspecifikke discipliner, men det er tydeligt at se under brug, at der er markant mindre sløring her - skarpheden er simpelthen sublim.

Men, og der er et stort men her. Den her skærm står dig i 8000 kroner. Det er mange penge. Det er så mange, så det er værd at nævne, at du lige nu kan få en Asus ROG Swift PG27AQWP, en OLED monitor i 1440p, der kan skifte mellem 540Hz i 1440p og i 720Hz i HD (altså samme 1080p-opløsning som XL2586X+), og som præsterer højere lysstyrke, stærkere farvekorrekthed og et større skærmareal... til over 1000 kroner mindre.

DyAc 2 er meget, meget imponerende. I det hele taget er den "smoothness" man opnår her i sandhed spektakulær. Men du betaler altså bare virkelig, virkelig meget for en monitor, der dedikerer sig selv så helstøbt til denne ene opgave, at det føles unfair at de tager så meget for den. Der er ingen HDR, farvegengivelsen er kun tilforladelig, og selvom esportsspillere nok elsker det mindre skærmareal, så begrænser det også brugbarheden.

Jeg kan let anbefale den her skærm alene på den baggrund, at den er sublim til den ene ting der ønsker at være god til. Men samtidig lever vi en verden, hvor denne eksklusivitet gerne skulle afspejles i prisen, og her er BenQ gået galt i byen.