BenQ PD3420Q

Hvis du er spilentusiast, og leder efter en solid skærm med 144Hz, 1440p, et aggressivt design og rigeligt med porte bag til, så er der vitterligt flere solide valg på hylderne end selv den mest kritiske forbruger kan sortere igennem. Hvis du dog er på udkig efter en skærm der forbedrer en specifik arbejdssituation, om det er at redigere billeder, klippe videoer eller bare tekstbehandle igennem emails og deslige, så er det straks en sværere opgave.

Faktisk har jeg stået i præcis samme situation det sidste stykke tid. Jeg ønskede mig et bredere perspektiv med mere plads til individuelle programmer og applikationer, jeg ønskede mig et subtilt design og fremfor alt solid farvegengivelse, lave Delta-E afvigelser og et design der tillader relativt tæt samarbejde med min foretrukne styresystem - MacOS.

Derfor var det mildest talt et kuriøst sammentræf, at BenQ bad mig anmelde deres nye PD3420Q, en skærm som ønsker at "ekspandere kreativiteten" via et ret slående sæt specifikationer, der er som skræddersyet til lige præcis mig og mine behov. Ja, det her sammentræf betyder også, at denne anmeldelse bliver mere subjektiv end normalt - om forladelse.

Okay, så hvad er PD3420Q? Jo, BenQ har lavet en 34 tommer ultrawide-skærm, som dog ikke gør sig i det kurvede, ultraslanke skærmforhold, der gør at styresystem og applikationer specifikt skal understøtte den slags. Næ nej, PD3420Q er i 21:9, og er egentlig bare en bredere version af en konventionel monitor.

Derudover er der et hav af porte, fra USB-C til HDMI 2.1. Der er også DisplayPort og en USB hub på fire porte. Der er sågar KVM Switch, og mulighed for at lade en bærbar igennem også. Du får også et lille, og relativt lækkert, kommandomodul med, der gnidningsfrit lader dig skifte mellem billedetilstande, inputs og den slags. PD3420Q er lavet til at spare tid, primært, og spare dig tid og besvær - det gør den.

Det er nu også en ret pæn monitor, eller om ikke andet er den subtil nok til at passere igennem nåleøjet. Den enormt brede aluminiumsfod er tung, der er rigeligt med mulighed for at gemme kabelrod væk bagpå, og daglig brug via det medfølgende kommandomodul betyder at du ikke behøver at række om bag. Smart.

BenQ bruger et IPS-panel her i 2K-opløsning, men det er faktisk ikke det vigtigste. Det vigtigste er at BenQ har brugt penge på at sikre en Pantone-validering, en Calman-verificering, en DisplayHDR 400-certificering fra VESA og solide præstationer på både sRGB, Rec. 709 og DCI-P3. Der er ikke blevet sparet på noget som helst her, og det kan mærkes. Ikke bare det, BenQ har sikret en Delta-E afvigelse på 1.4, de har introduceret ICCsync som synkroniserer en central farveprofil over flere enheder, og AQCOLOR tilbyder fabrikskalibrering tværs over alle af de førnævnte spektrummer.

Med andre ord; skærmen er et fantastisk at arbejde med som semi-pro, den er fantastisk til at browse, til at skrive emails, til at holde styr på mange forskellige arbejdsopgaver på én gang, og samtidig er både farvekalibrering, lys og jævnhed blandt det absolut bedste du kan finde før du opgradere til noget som en Asus ProArt, der i øvrigt koster meget, meget mere.

For ja, så er der det med prisen. En PD3420Q står dig i lige knapt 6000 kroner, som synes uhyre rimeligt for hvad du får. 34 tommer, et hav af verificeringer og valideringer fra troværdige organisationer, en Hotkey til let at swappe imellem indstillinger, solidt design, ja selv overraskende fine indbyggede højtalere på 2.5 watt. For en Mac-bruger er PD3420Q genial, og selvom at eksempelvis Studio Display byder på 5K, så koster den fire gange så meget. Det er nok for os.