Dansk
Gamereactor
musik-anmeldelser

Belle Fire - Spin The Wheel

Bellefire leverer let fordøjelig og lidt kedelig sommer pop. Alan har lyttet skiven igennem.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

I slipstrømmen på den irske kvintet Coors dukker trioen Bellefire nu op. Omsvøbt af varme rytmer, spæde pigestemmer og sukkersøde tekster kan man slå hovedet fra i tre kvarter. Der er ikke nogen tvivl om at Spin The Wheel er et velproduceret album, sammentømret af dygtige producere. Desværre foregår det hele uden snært og særpræg, og efterlader én med en bitter smag af Melodi Grandprix pop i munden.

HQ

I et uhyre homogent album er det numrene "Spin the Wheel", "What hurt the most" og "Can’t cry hard enough" der trods alt giver lidt efterklang. Lidt anderledes rytme i førstnævnte, en behagelig konstellation mellem strygere og guitarer i næste og sjælerkvaliteter i sidstnævnte. Men fælles for alle disse numre såvel som resten af albummet er, at de aldrig løfter fødderne fra jorden. Det virker tydeligvis, som om der har siddet producere med deres skræddersyede skabeloner, hvor pigerne er blevet skubbet på plads.

Det er helt sikkert et album som man sagtens kan have kørende i baggrunden, med dets flirten til såvel Coors som Sugababes appelerer det selvsagt til en bred skare. I de sene sommertimer vil det blidt smyge sig omkring de sidste solstråler, og klemme den sidste behagelige varme fra. Det ændrer dog ikke på det faktum, at man står tilbage med et album der konstant balancerer på gennemsnittet, uden nogensinde at distancere sig - uden nogensinde at ønske at distancere sig. Har man plads i samlingen til endnu et studiealbum uden den store snært, men med velproducerede sange, så er det ikke det værste at hive fra hylden.

05 Gamereactor Danmark
5 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold