Dansk
Gamereactor
anmeldelser
BattleTech

BattleTech

Mech-fans bliver godt nok forkælet her i 2018. Anders kigger nærmere på det ambitiøse nye strategispil, BattleTech.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Mech-fans bliver godt nok forkælet her i 2018. Jeg havde nærmest ikke sat sidste punktum i min anmeldelse af Subset Games' forførende pixellerede Into the Breach, før det mere realistisk udseende BattleTech indtog GOGs forside som pre-order. Begge spil byder på turbaseret mech-ravage, men i kontrast til Into the Breachs minimalisme, så er BattleTech en XCOM-lignende lejesoldat-simulator, sat i det svimlende komplekse BattleTech/MechWarrior-univers. Senere på året får vi endda MechWarrior 5, hvor vi kan se selvsamme univers fra mech-krigerens øjne i realtid. Heldigvis for BattleTech, så er det dog også ret sjovt at kontrollere hele mech-holdet på turbaseret vis.

Hvis du er ligeså grøn på BattleTech-området som undertegnede, så lad os lige se lidt på baggrunden for spillet. I stil med Warhammer 40.000 taler vi om et omfattende sci-fi univers, som centrerer sig omkring et tabletop-spil. Siden hen er der kommet over hundrede bøger, adskillige computerspil og en TV-serie. Kort sagt, så er det ikke mangel på lore, der vil holde dette Kickstarter-fundede hjertebarn tilbage.

I stedet kunne universets omfang intimidere, da det får andre sci-fi franchises til at ligne en pixi-bog. Det hele handler nemlig ikke om mechs. Baggrunden for at styre metalkæmperne er nemlig, at vor galakse i år 3025 er fanget i en cyklus af krig mellem adelige huse, som har hver deres bid af rummet. Ressourcerne til at føre krig er begrænsede, men kampene udføres med aldrene BattleMechs. At sælge sine evner som MechWarrior til højestbydende kan dermed være en glimrende forretning, og det er naturligvis din rolle.

Dette er en annonce:

En smule rollespil blandet i den ellers XCOM-lignende opskrift gør, at spillet formår at levere en mere personlig fortælling. Når man ikke er nede på landjorden og smadre mechs kan spillet minde lidt om en krydsning mellem Mass Effect og XCOM, hvor man både administrerer sin base, men også har dialoger med mandskabet og kontraktgivere. Rollespilselementet ses også i, at man i begyndelsen vælger sin baggrundshistorien og designe sit avatar. Baggrunden kan være som lejesoldat, ensom rejsende eller noget helt andet. Her får man også lidt fornemmelse for universets fraktioner. Det er ganske smart, at man kan føre musen henover de fleste lore-termer, således at man gradvist kan lære universet at kende. Dette er også smart ift. mere tekniske ting, såsom våben og stats, som man dermed altid kan få en forklaring på.

BattleTech
BattleTechBattleTechBattleTech

Spillet begynder i år 3022 i et stykke af rummet kaldet Aurigan Reach, hvor House Arano har magten. Sammen med din mentor, Raju "Mastiff" Montgomery, assisterer du tronarvingen Kamea Arano under en eskorteringsmission, efter hendes forældre er gået bort. Men det hele ender galt da hendes snu onkel, Santiago Espinosa, foretager et kup mod hende. Tre år senere vågner du ombord på et skib af lejesoldater, som reddede dig i sidste øjeblik. Espinosa har i mellemtiden gjort House Aranos land til en diktaturstat, og det må nogen jo sætte en stopper for.

Dette er en annonce:

Imponerede over dine evner får du rollen som kaptajn på skibet. Med denne magt kan du sige ja til kontrakter, som din andenkommanderende Darius finder, ligesom du kan hyre nye krigere, opgradere og reparere mechs, vælge evner for dine krigere og meget andet. Man kan også manuelt rejse til forskellige dele af The Rimward Periphery, hvor Aurigan Reach ligger. Specielle kontrakter skubber historien fremad, og dette indebærer at give Espinosas nye diktaturstat kamp til stregen. En stor del af spillet består dog i at tage mindre missioner, ganske enkelt for at kunne betale regningerne, opgradere basen og reparere mechs.

For en krigssimulator fortæller BattleTech en ganske spændende historie om bedrageri og politiske magtspil i et komplekst rumeventyr. Man kunne godt ønske sig lidt mere livlige karakterer, men spillets primære opgave er trods alt, at give dig følelsen af at lede et hold rumrejsende lejesoldater, og det lykkes totalt. Dette hjælpes på vej af små begivenheder, som du skal tage stilling til, mens du rejser i rumskibet. Det kan være, at mandskabet beder om mere plads, eller finder noget besynderligt i lastrummet. Her vil din beslutning påvirke, om du tjener penge, finder vragdele til mechs, eller dit mandskab måske får ekstra holdånd/Morale.

Afhængig af din valgte baggrundshistorie har du forskellige dialog-muligheder, og det hjælper til, at du ikke blot er en anonym "commander" i stil med XCOM. Dette rollespils-aspekt er dog lidt hult. Mens ens allierede reagerer på ens respons i samtaler, så har man sjældent nogen egentlig indlydelse på udfaldet af diskussionen. Eksempelvis kan man tale med besætningen, men samtalerne handler mest om at få information om skibet eller om dem selv. Når forholdene til ens allierede er så veludviklede i egentlige rollespil, fremstår dette element lidt tamt her. Vi må dog huske på, at det ikke er spillets primære opgave, at være et dybt RPG, men at være et taktisk strategispil.

BattleTech
BattleTechBattleTech

Den beskidte, strategiske kamp mellem BattleMechs er naturligvis central, og nede på planeternes overflade får man lov til at destruere alverdens bygninger, mechs og tanks. Over 30 forskellige mechs kan kombineres og sendes i kamp, fra lette scouts som Locust på 20 ton, til den frygtindgydende og ikoniske Atlas på 100 ton. De kan tilpasses med et væld af våbenkombinationer, ligesom krigerne indeni kan udnytte mechs forskelligt. Mens selve mængden af våben og mechs er totalt forvirrende i starten, så bliver det hurtigt lettere at danne sig et overblik.

Det skal siges, at vi ikke har haft mulighed for at teste multiplayer-delen, men kun Campaign og Skirmish. Skirmish er blot enkeltvise 1v1-kampe, hvor man sætter kriterier for, hvor dyre ens mechs må være, og ellers går i krig.

Som nævnt er kampene turbaserede. Man kan sende op til fire mechs afsted, og disse rykkes på i bestemte dele af en runde, ligesom i tabletop-udgaven. Man kan enten sprinte, hvilket udelader angreb, eller bevæge sig kortere, og derefter foretage øvrige handlinger. Mens man kan undlade at bevæge sig, så gør bevægelse, at ens mechs kan undvige angreb, hvilket minimerer skade. Man kan også bruge JumpJets i stedet for at gå, hvilket giver ekstra mobilitet.

Den mest oplagte handling er at affyre sine våben mod en fjende, hvilket kræver at man har vendt sin mech rigtigt, men også at ens våben kan ramme. Større mechs kan have et hav af våben monteret samtidig, og mens nogle kræver en lige linje til målet, så kan langdistancemissiler sendes over forhindringer. Forskellige våben kan kun affyres i en vis afstand, så det er vigtigt at være klædt rigtigt på til kamp. Chancen for at ramme med hvert våben vises i procent, naturligvis, og ligesom i XCOM sidder man ofte og bidder negle i håb om, at ens soldat nu kan ramme.

HQ
HQ

Man kan også sende sine mechs ind i nærkamp. Modsat almindelig beskydning bruger dette mech-krigerens Piloting-skill, og derfor kan det variere, hvor effektivt angrebet er. I visse tilfælde kan det dog fungere fantastisk og vælte modstanderens mech, hvis det ikke destruerer den totalt. Hvis man er lidt modig kan man bruge en særlig Death From Above-manøvre, hvor man flyver med sine JumpJets, og derefter går i nærkamp. Dette kan være ekstremt effektivt, men man risikerer at skade sin egen mech en del.

Førnævnte holdånd/Morale kan bruges på at lave specielle angreb, heriblandt Called Strikes, hvor man rammer noget meget specifikt. Her kan man f.eks. sigte på en særlig "kropsdel" på fjendtlige mechs. I Skirmish kaldes Morale i stedet Rage, og optjenes over denne ene kamp.

Når ens krigere stiger i level, får de særlige evner. Ens "Tacticians" kan f.eks. foretage en Sensor Lock i stedet for at angribe. Denne evne er smart i starten, hvor man endnu ikke har afsløret sig for fjenden. Her optræder fjenderne blot på ens radar, men kan afsløres med en Sensor Lock runden ud, mens de også får sværere ved at undvige. Ens andre mechs kan dermed angribe fjenden, uden at rykke tæt på. Man kan derfor med en kombination af langdistance-skud og Sensor Lock give solid skade tidligt i spillet.

Selve området, man spiller på, har selvfølgelig også betydning. Man kan bruge skovområder som cover, ligesom højder og terræn også har betydning for, hvordan du er positioneret. Det kunne dog godt fremstå tydeligere i spillet, hvordan dette reelt påvirker situationen. Banerne giver god variation, men kan fremstå en anelse øde. Det passer dog med den lidt desperate atmosfære i denne slags rumeventyr, men lidt by og mennesker kunne være rart.

BattleTech
BattleTechBattleTechBattleTech

Højdepunkterne i BattleTechs kampe er, at se ens valg give et payoff i form af destruktion. Netop derfor har Harebrained Schemes valgt at lave små cinematics ud af angrebene, således at kameraet følger dine skud. Resultatet er, at man nøje udvælger sit træk, inklusive hvor mange våben man vil fyre afsted, og derefter krydser fingre, mens man følger skuddenes vej til fjenden. Det ender i bedste fald med et festfyrværkeri, afrevne arme og kortslutninger. Det kan se ret fantastisk ud.

Kameraet er generelt et andet højdepunkt i kamp, da det giver et rigtig godt overblik, kan drejes til dit behov. Når du rykker dine mechs eller sigter rykkes kameraet til over skulderen, og det giver også ekstra indlevelse. Når nye fjender kommer til syne er det ligeledes cinematisk, og denne variation gør kampene ekstra episke.

Det er ligeledes imponerende, hvordan alting i BattleTech er en konsekvens af dit mech-build, og hvor vellykket det er. Der er så mange detaljer at skrue på, og så mange mulige kombinationer. Når man har overlevet en mission og er tilbage i ens Mech Bay for at reparere ens sønderrevne rustbunker, så er det fristende at afprøve en ny kombination. At skrue på sit build er interessant sig selv, men også nødvendigt for at du som lejesoldat har en god forretning, og at dine mænd ikke dør. BattleTech er rigtig kompetent til at engagere én i mech-bygning, og det er super godt gået.

Da jeg gik i gang med spillet var jeg i tvivl om, hvor meget dybde der kunne være i kampsystemet. Det skyldes, at de store armerede mechs, kombineret med manglen på cover-system, kan friste til blot at vade frem og fyre hele batteriet i hovedet på modstanderen. Dette er naturligvis sjældent vejen frem, selvom det godt kan virke. Efterhånden opdager man de små finurligheder, såsom hvor meget varme mechs bygger op, og konsekvenserne i kamp. BattleTech er absolut et spil, man skal vænne sig til, og hvis kvaliteter man langsomt begynder at værdsætte.

BattleTech
BattleTechBattleTech

Kampene kan dog virke meget langsomme. Ofte vil man egentlig bare gerne rykke sine mechs lidt hurtigere, men det tager en evighed, fordi det er turbaseret. Fordi mechs ikke just altid er nemme at dræbe tager kampene endnu længere tid, og kan stagnere en del. Det kan virke lidt monotont, især hvis man er nybegynder og ikke værdsætter strategien til fulde.

BattleTech formår desuden at skabe en glimrende stemning. Det visuelle design er gennemtænkt, med smukke håndtegnede cinematics, såvel som et glimrende UI. Det detaljerige design af ens base skaber en fin følelse af omgivelserne og stemningen ombord, som minder lidt om Firefly. Lydsiden understøtter også denne episke rum-stemning på suveræn vis. Musikken består af bombastisk klassisk musik, og vækker minder om Mass Effect og Star Wars. Samtidig giver lyde og stemmer i rumskibet en følelse af, at der er travlt ombord, og dette fungerer rigtig fint.

Stemningen på planeternes overflade er selvfølgelig en lidt anden, hvor de tårnhøje, ofte halvt ødelagte mechs og deres snurrende, trampende og mekaniske lyde både intimiderer og fascinerer. I kamp er lyden af bombardementer, laserstråler og deslige naturligvis det, som stjæler prisen, og det er glimrende gengivet. Man føler missilerne ramme, både pga. lydsiden, men også det dynamiske kamera, som tilføjer til oplevelsen.

Den svagere del af lydsiden er dog stemmerne. Dialogerne har typisk ikke stemmer, men er i stedet tekstbaserede. Der er dog voice-overs i cinematics, så historien får noget personlighed. Karaktererne har i stedet stemmer når det kan genbruges, såsom når Darius fortæller, at man har fundet noget, der kræver din opmærksomhed. I kamp har ens squad dog stemmer, hvilket er positivt, og hjælper til at skille dem fra hinanden. Desværre lyder stemmerne som alle andre futuristiske strategispil, men de virker dog.

Trods spillets ambitionsniveau, så kræver det stramme budgettet nogle ofrer. Mens eksplosioner, mech designs og basens udseende er lige i skabet, så er teksturerne i banerne ikke altid lige flotte. På afstand er spillet generelt ganske pænt, men især i close-ups kan mechs, bygninger og vegetation se mere uheldigt ud. Kameravinklerne kan også give problemer, når spillet viser cinematiske close-ups af ens mech-manøvrer. Ofte vil der være andre teksturer i vejen, og man kan slet ikke se, hvad der foregår.

Spillet kører generelt fint, med få bugs, men hoster lidt når der skal loades indhold. Dette gør, at loade-tiderne kan være lange, men også at det fryser lidt, når man skal tilbage til basen. Det er dog ikke noget større problem, eller usædvanligt. Den eneste bug, jeg har lagt mærke til, er at ens karakterer nogle gange ikke kan sprinte, før man har valgt en anden ability og så vælger sprint igen. Det må dog siges at være en mindre ting.

Spillet har dog en imponerende skala, og fuld stemmelægning virker som et fornuftigt sted at skære, da resten af spillet fremstår virkelig gennemarbejdet, og har masser af sjæl. Der er rigeligt med timer at smide i BattleTech, uanset om du er garvet MechWarrior-fan, eller helt ny til franchiset. Gameplayet er dybt og engagerende, og både base-bygningen og kampsiden er tilgængeligt nok for et bredere publikum. Med solid historiefortælling, cinematisk kvalitet og en glimrende lydside rummer spillet stemning og hjerte, som giver én lyst til at spille mere. At budgettet ikke har rakt til en fuld AAA-produktion er naturligt, men kan også ses. Teksturerne er ikke lige flotte altid, og kameravinklerne kan være uheldige. Ligeledes kan kampene være lidt langsomme i det. Ellers er spillet dog en glimrende kombination af rumeventyr og strategisk mech-kamp.

HQ
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Spændende univers, dybt gameplay, flot design, godt soundtrack, gode lyde, god brug af cinematics, sjovt at smadre mechs, sjovt at bygge mechs.
-
Lidt grimme teksturer, øde lokationer, kampe kan virke lange, uheldige kameravinkler.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

3
BattleTechScore

BattleTech

ANMELDELSE. Skrevet af Anders Fischer

Mech-fans bliver godt nok forkælet her i 2018. Anders kigger nærmere på det ambitiøse nye strategispil, BattleTech.



Indlæser mere indhold