Baldur's Gate: Enhanced Edition

"Baldur's Gate". Sig det på et hvilket som helst sted, og du kan være sikker på at alle PC-spillere over 20 år, vil få voldsomme kuldegysninger med det samme - eller noget i den stil.

Baldur's Gate-serien betragtes af mange som den ultimative krydsning af de klassiske papir-og-blyant-rollespil og den digitale version som er muligt på moderne computere. Uden Baldur's Gate rollespil havde den vestlige verdens rollespil set helt anderledes ud. Uden eventyret var en så dyb integrering af historien sikkert aldrig blevet del af mediet. Uden eventyret havde vi potentielt slet ikke spillet på vores PC'er mere.

Der er derfor ikke noget at sige til at forventningerne har været store til opdateringen af spillet, eller at udvikleren Beamdog har haft fløjlshandsker på under hele restaureringen, for man gør ikke bare hvad man vil med Bioware-klassikeren.

Beamdogs arbejde har båret frugt. Med en arkæologs forsigtighed har man poleret, børstet og analyseret. I Baldur's Gate: Enhanced Edition får vi igen de gode gamle Advanced Dungeons & Dragons-regler i deres helhed.

Intet er blevet fjernet eller redigeret, og det er stadig forbløffende hvor godt Bioware formåede at efterligne systemerne fra papir-og-blyant-rollespillet digitalt. Det får mig med det samme til at ønske at der var flere spil som gjorde brug af det samme system, altså bare med andre licenser. Tænk bare på Burning Wheel, Pathfinder eller Mutants & Masterminds. Jeg havde gerne spillet det hele, hvilket i særdeleshed skyldes at den fjerde og seneste udgave af Dungeons & Dragons til tider minder mere om en gang World of Warcraft, end et typisk brætspils-rollespil. Jeg tror at det er det der normalt kaldes ironi.

Selvom terningerne her er usynlige, giver hele konceptet en atmosfære til spillet som jeg aldrig har oplevet siden. Der er et eller andet specielt ved at vide at maskineriet hele tiden skal regne situationerne ud løbende. Godt nok betyder at det, at kampene tager lidt længere tid, men de kommer stadig ikke op i nærheden af det man eksempelvis oplever i Mass Effect. Baldur's Gate tilbyder ganske vist ikke den bredde som et rigtigt rollespil gør (det er der ingen digitale rollespil der gør), men det gør ikke desto mindre et fremragende stykke arbejde når det gælder om at dræbe monstre, finde skatte og gå på eventyr.

Det eneste problem men emuleringen er faktisk at den næsten er for præcis. Jeg ved godt at det lyder som om jeg er umulig at tilfredsstille, men reglerne i Advanced Dungeon & Dragons har altid været middelmådige - dengang som nu.

Regelsættet er på det nærmeste et historisk artefakt, der godt nok er historisk interessante, men har store mangler når det gælder spilbalancen. Reglerne er et upædagogisk, snørklet rod som kræver tålmodighed i så store mængder at jeg tvivler på der er særlig mange af nutidige spilfanatister, der kan være med. Jeg mener ikke at Baldur's Gate bør holde dem i hånden, som så mange moderne spil gør, men et venligt skub i ny og nå ville have været velkommen. Beamdog har forsøgt at hjælpe ved at inkludere en tutorial, men det ændrer ikke ved at eventyret er vældig svært, og til tider decideret ubarmhjertigt.

Den slags garanterer naturligvis også en slags fascination, for du bliver simpelthen nødt til at udforske alle mulighederne hvis du vil have en chance for at klare dig bare nogenlunde. Din gruppe af eventyrere vil møde mere end nok modstand, og her er ingen smutveje eller lignende. Det handler derfor om at lære systemerne, om at toptune holdet og skabe en stærk synergi mellem de mange forskellige evner og det er når alt det fungerer bedst, at man oplever Baldur's Gates absolut bedste stunder.

Her er dog mest tale om et eventyr man spiller for historien. Fortællingen er egentlig ganske simpel og når aldrig op i nærheden af den man oplevede i efterfølgeren Baldur's Gate II: Shadows of Amn, men god er den stadig. Her er stadig den stærke grundhistorie om hovedpersonen, samt et rigt galleri af andre flerdimensionelle figurer og sidemissioner, der viser Dungeons & Dragons Forgotten Realms-verdenen fra sin bedste side.

Det nye materiale der er blevet tilføjet af Beamdog, passer gnidningsløst ind i oplevelsen. De nye karakterer er måske nok en smule mere eksotiske end de øvrige figurer i historien, men blander sig godt ind i spiluniverset. De udgøres af Calimshitemunken Rasaad yn Bashir, halvelver-magikeren Neera og Blackguard halv-orcen Dorn Ill-Khan.

Yderligere nyheder består af en journal der overraskende nok fungerer som en journal, og nemt holder styr alskens detaljer, såsom nye områder og figurer. Der er også blevet plads til redesignede mellemsekvenser, nye karakterportrætter af Icewind Dale-tegneren Jason Manley, og en oprydningen af menuerne, som gør det hele lidt mere håndgribeligt. Beamdog har også forsøgt at lukke nogle af de huller, som opstod i skiftet mellem Baldur's Gate 1 og 2, og som påvirkede hvilke evner og erhverv man kunne vælge.

Spilmuligheden "Black Pits" som er blevet opreklameret som en af de største nyheder i den nye udgave, tilføjer derimod ikke særlig meget til oplevelsen. Det er en slags Firefight-mulighed i Baldur's Gate-klæder, hvor man med et hold på seks figurer, skal klare sig igennem så mange rum som muligt. "Black Pits" er på mange måder et kig tilbage på rollespillet dengang det kun handlede om et besejre monstre, men variationen er simpelthen ikke stor nok til at holde det interessant.

Rent audiovisuelt er der heldigvis ikke sket meget med Baldur's Gate: Enhanced Edition. Beamdog har taget det rigtige valg, og beholdt de malede baggrunde men sørget for at eventyret nu også understøtter større opløsninger og et bredere billede, samt tilsat muligheden for at zoome ind på vigtige elementer. Godt nok ser det ikke altid helt godt ud hvis man zoomer for meget ind, men heldigvis styrer man det selv.

Baldur's Gate: Enhanced Edition har fået en værdig opdatering som giver nye rollespillere mulighed for at prøve et af genrens vigtigste og bedste eventyr. Man skal dog huske at det kun er dem med en enorm tålmodighed som virkelig vil få noget ud af eventyret, men er den på plads, er her også stadig et højest fornøjeligt eventyr.