For nylig fik de populære Funko Pop-figurer deres eget spil i form af det Lego Star Wars-inspirerede Funko Fusion.
Det betyder dog langt fra, at de allestedsværende bobblehead-figurer med de nær identiske ansigter er færdige med spilbranchen.
Som IGN kan rapportere, så udgiver legetøjsfabrikanten snart tre nye figurer baseret på det anmelderroste CRPG Baldur's Gate 3.
De tre figurer er fanfavoritterne Asterion, Karlach og Shadowheart.
Asterion kommer endda i to varianter, så reelt set er der tale om fire forskellige produkter.