Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Bakushow

Bakushow

Et strålende eksempel på falsk varebetegnelse, hvis der nogensinde har været et. Asmus har tegnet, forklaret og drukket øl med vennerne, men det gør ikke spillet sjovere.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Et spil uden en singleplayerdel. Har man set magen? Bakushow er et art festspil for to til fire personer, så hvordan kunne man ellers anmelde det, end at lade fire personer spille det? Derfor indbød jeg tre venner, alle er anonymiseret af hensyn til privatlivets fred, og lod dem spille Bakushow. Læs nu med for at se, hvorfor jeg er blevet venneløs.

HQ

Tre mænd troppede de op, Ulrik, Andreas og Dennis. Hver gode venner. "Hvad er det så du vil have os til," spurgte Dennis. "Bakushow," sagde jeg og viftede med spilkassetten i den ene hånd og DSen i den anden. Pligtskyldigt trak de tre deres maskiner op af lommerne.

"Hvad betyder Bakushow," spurgte Ulrik. "Stort grin," svarede jeg. Dyb tavshed. "Du tager pis på os, ikke," spurgte Andreas. Jeg rystede på hovedet og indså at aftenen allerede på nuværende tidspunkt krævede lidt assistance. Således, efter et par øller, begyndte jeg at forklare reglerne.

Jeg agerede vært for dette virtuelle quiz-show og stillede spørgsmål til mine kammerater, som skulle tegne eller skrive det bedste eller sjoveste svar på spørgsmålet. Bagefter skulle man stemme om det bedste svar. Derefter stiller en anden spørgsmål, som de andre skal gætte. Spillet lægger op til, at jo sjovere dine venner er, så sjovere er spillet. Og eftersom jeg anser mig selv og mine venner som værende ret morsomme, var der rimelige chancer for en glad aften. Hvor jeg tog fejl.

Det største problem dukkede op i forbindelse med at skulle stemme. Der var nemlig ikke noget der forhindrede folk i at stemme på sig selv. "Hold nu op," udbrød jeg da Andreas, Dennis og Ulrik for femte gang stemte på sig selv og førte til stemmelighed. Ingen af dem smilede.

Dette er en annonce:

Jeg blev nødt til at spørge dem hvad de syntes. "Kun vi ikke skrue ned for musikken, i det mindste," spurgte Ulrik. Som sagt, så gjort. Men hvad med grafikken?

"Det er da nogle pæne farver de har brugt i skærmens kanter," bemærkede Dennis. "Som det eneste," vrængede Ulrik. "Med mindre du er da Vinci eller Anders Morgenthaler, ligner det jo billedkunst i tredje klasse." Andreas valgte at komme med en nogenlunde konstruktiv kritik. "Jeg forstår ikke pointen med spillet," sagde han. "Se nu!" Han slukkede sin maskine og bootede den op i Pictochat. "Det her er nogenlunde det samme!" Manden har ret. Bortset fra stemmemulighederne kunne man klare det meste af Bakushow i Pictochat. Det ville også være billigere.

Det er sådan set rigtigt, når spillet kun er så sjovt som du selv er. Men det er immervæk ikke pointen med spil. Jeg ville mene at et spils opgave var at tilbyde et incitament til morskab, i stedet for at sætte sig surt i et hjørne og mumle: "Jeg er kun sjov hvis I er det, tabere".

Det blev i hvert fald meget hurtigt klart, at man kunne have samme mængde sjov, det vil sige ingen, ved at dele fire post-it-blokke ud til folk og stille dem spørgsmål. Det ville faktisk være sjovere, da man så kunne placere disse post-its forskellige steder på kroppen efterfølgende.

Dette er en annonce:

Vi var kort sagt havnet i en af de meget få situationer, hvor et slag øl ikke kunne få stemningen i vejret. Da jeg således, efter lidt mad, foreslog at vi tog endnu et par runder, skulle drengene pludselig hjem. Andreas skulle hjem og tilse sin dødsyge hamster og Dennis havde glemt at han skulle klippe negle. Ulrik havde ikke nogen god forklaring, og forlod det Neergaardske hjem med replikken: "Det spil var elendigt. Aftenen var dårlig og du burde have det dårligt fordi du stod for den." Ingen af dem sagde 'På gensyn', og jeg har ikke hørt noget til dem siden.

Der er noget frækt ved Bakushow, som jeg ikke kan lade være med at beundre. Tænk at man rent faktisk har fået den idé at tage penge for et spil, der i den grad forlader sig på spillerens fantasi. Det ville være som at udgive et spil Halo, hvor man skal forestille sig handling, fjender og våben. En art Rudolf Steiner-tilgang til spilverdenen.

I hvert fald er det overhovedet ikke sjovt at spille Bakushow og dermed virker spillets titel fuldstændigt malplaceret. Men bortset fra den japanske betydning, så passer Bakushow nok også bedre på en spilæske end "Håbløs spild af tid og penge" gør det.

Bakushow
Bakushow
Bakushow
Bakushow
Bakushow
Bakushow
Bakushow
Bakushow
Bakushow
Bakushow
Bakushow
Bakushow
Bakushow
02 Gamereactor Danmark
2 / 10
+
Det kan udfylde tomrummet i ryggen på din Nintendo DS.
-
Er der virkelig nogen der vil købe dette spil i stedet for en stak papir og et par kuglepenne?
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

BakushowScore

Bakushow

ANMELDELSE. Skrevet af Asmus Neergaard

Et strålende eksempel på falsk varebetegnelse, hvis der nogensinde har været et. Asmus er ekstrem skuffet...



Indlæser mere indhold