Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Baba Is You

Baba Is You

Vi er lidt sent ude med anmeldelsen - men Hempuli har altså leveret et meget originalt bud på en puzzler, der lader dig ændre reglerne, som du spiller.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
Baba Is You
Baba Is YouBaba Is You

De bedste puzzle-spil efterlader dig med en glæde, når du endelig løser mysteriet og kommer videre. Sådan har vi bestemt også haft det, når vi har stille og roligt har kæmpet os igennem Hempulis Baba Is You. Et spil der har startet sit liv ved Nordic Game Jam i 2017, udtænkt af Arvi 'Hempuli' Teikari. To år senere kom spillet til PC og Switchen, som vi har anmeldt på og er et perfekt match til spillet.

Spillets mekanikker er egentlig ganske simple - på overfladen, men i Hempulis hænder bliver de utroligt komplekse. Hver bane har nogle bestemte regler, og de er dikteret af blokkene på skærmen - eller rettere ordene. Sætningen 'Baba is you er eksempelvis skrevet ud i tre blokke i de fleste baner, som indikerer en af banens "regler". Den betyder, at du spiller som Baba. Så er der andre sætninger som 'wall is stop', der indikerer en regel, der siger, at du ikke kan bevæge dig igennem vægge. Du kan ændre reglerne ved at rykke en blok og dermed ændre reglen.

Dette er en annonce:

Det er en af nøglerne til at komme igennem de forskellige puzzles. Hvis du eksempelvis tager 'you' fra 'Baba is you' og sætter det ind istedet for 'stop' i 'wall is stop', blive sætningen 'wall is you', og du kan nu spille som væggen. Senere kommer der endnu flere interessante funktioner som 'open', 'float', 'melt', og 'move'.

Formålet med hver bane er at knytte objektet, du styrer, med det 'item', der lader dig vinde. Til at begynde med er 'flag is win' reglen er i hver bane, men igen kan dette blive rykket og ændret på. Du kan altid genstarte hele banen eller spole et træk tilbage (det er et grid-baseret spil). Du kan derfor altid gøre dine fejl om og eksperimentere.

Baba Is You
Baba Is YouBaba Is You
Dette er en annonce:

Hempuli tænker virkelig ude af boksen med dette koncept, og du er tvunget til at tænke lige så kreativt, som de har været. Ofte er der meget få parametre at arbejde med, sså det handler hele tiden om at nytænke måden du kan bryde sætninger og blokke op og sætte dem sammen på nye måder. Det er den type spil, der får dig til at føle de grå hår komme frem i begyndelsen af en ny bane, men som også får dig til at føle dig som den klogeste person i live, når du endelig ser 'congratulations' stå på skærmen.

Det er måske et af de sværeste spil at snakke om, fordi ord ikke kan beskrive konceptet fyldestgørende. Det er et af de spil, som du bare må opleve, for rigtigt at forstå det. "Skal du bare rykke ord rundt?," siger du måske. Det lyder simpelt, men lagene er dybe og du må virkelig grave dybt i værktøjskassen, som du kommer længere i spillet.

For puzzle fans er Baba Is You et must. Det er et unikt spil, der tvinger os til at tænke på måder, vi aldrig har tænkt på før. Det handler ikke om at rykke rundt på puslespilsbrikkerne, men at ændre på måden, hvorpå selve spillet fungerer. Det er en hård udfordring, men det er én, som det er svært ikke at sidde og gruble over, især fordi du lige kan hive en udfordring frem på farten, når du har det på Switch.

HQ
Baba Is YouBaba Is YouBaba Is YouBaba Is You
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Utrolig opfindsomt og unikt, Føles fantastisk at finde løsningen, at tænke ude af boksen bliver belønnet.
-
Nogle regler kunne være blevet forklaret bedre.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Baba Is YouScore

Baba Is You

ANMELDELSE. Skrevet af Sam Bishop

Vi er lidt sent ude med anmeldelsen - men Hempuli har altså leveret et meget originalt bud på en puzzler, der lader dig ændre reglerne, som du spiller.



Indlæser mere indhold