Dansk
Gamereactor
Serieanmeldelser
Avatar: The Last Airbender

Avatar: The Last Airbender

Netflix leverer deres nok bedste live-action-filmatisering til dato, men den kan stadig ikke hamle op med originalen.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

På papiret er Netflix' Avatar: The Last Airbender en ret forvirrende serie. Som fan af originalen - der stadigvæk holder rigtig godt op i dag - undrer man sig over, hvorfor det var nødvendigt at lave denne live-action-serie. Kan den forbedre det oprindelige værk? Næh, egentlig ikke, og selvom det er næsten 20 år siden, at Avatar: The Last Airbender første gang rullede over vores skærme, er der meget lidt ved den serie, der fremstår forældet. Man står tilbage med en indlysende forklaring: Netflix vil have flere seere og penge og har derfor endnu en gang besluttet sig for at malke en populær IP frem for at lave noget nyt.

Det er et ret kynisk synspunkt, men det er altså det scenarie, der virker mest sandsynligt. Derfor mener visse inkarnerede fans, at denne filmatisering slet ikke burde eksistere. Men til dem kan jeg sige: Too bad, serien er faktisk ret god.

Avatar: The Last Airbender

Lad mig først og fremmest få de dårlige ting af vejen, for overraskende nok har Netflix som sagt formået at gøre et ret godt stykke arbejde med Avatar: The Last Airbender. Men ikke alt er lige godt. For det første er jeg endnu en gang nødt til at forholde mig til, hvordan Netflix fortsætter med at lave indhold, der stort set ser identisk ud. Belysningen er et stort minus, og det føles altid, som om karaktererne bliver badet i lysstråler, når de er ude i dagtimerne, og det får desværre visse baggrunde til at se falske ud. Det er en skam, når mange af de andre effekter, kostumer og scenografier vidner om en god indsats. Det er et personligt problem, jeg har med mange af Netflix' nyeste kreationer, men jeg synes, det ofte får deres serier til at mangle personlighed.

Dette er en annonce:

Apropos manglende personlighed, så føles denne live-action version af Avatar: The Last Airbender til tider en smule identitetsløs. Serien har generelt en meget mindre fjollet og munter tilgang end originalen, hvilket betyder at meget af charmen ved karakterer som Iroh og Aang går tabt. Det hjælper ikke, når serien så af og til forsøger at skildre nogle af de oprindelige tegneserieagtige sider af karaktererne, da det ender med at føles selvmodsigende. I episode 4 møder Aang for eksempel en gammel ven, Bumi, som udfordrer ham i en række lege. Aang starter afsnittet med at sige, at han ikke har tid til at lege, når verden har mest brug for ham, men midtvejs i samme afsnit beslutter Bumi pludselig, at han er helt færdig med at lege, mens Aang desperat forsøger at få sin legesyge ven tilbage.

Der er mange af den slags lidt akavede øjeblikke, hvor det føles, som om personerne siger for meget, og serien viser os for lidt. Der er aldrig et fredeligt øjeblik, hvor en scene kan få lov at ånde eller bare skille sig ud rent visuelt. Når der sker noget stort, giver en sidekarakter fem sekunder senere en uddybende forklaring på, hvad der foregår, hvilket ødelægger enhver form for mystik og føles en smule nedsættende over for seerne - som om vi skal have skåret alt ud i pap i langt højere grad end originalens børnepublikum. Der sker hele tiden noget, men der bliver aldrig rigtig plads til introspektion, intimitet og nuance. Det bliver heller ikke bedre af, at tempoet kan være helt vildt fremadstormende; især i starten, men også senere føles det, som om man får alt for lidt tid til at se Team Avatar sammen som venner. I stedet for at knytte bånd mellem karaktererne har en stor del af replikkerne til formål at forklare plotrelaterede elementer, der giver karaktererne undskyldninger for at være, hvor de er. Det rammer lidt ved siden af, især når vi sjældent fokuserer på Aangs bøjningstræning - den ene ting, han skal bruge for at blive Avatar. I slutningen af første bog i den originale serie er han ingen mester, men han har da lært en hel del vandbøjning og endda lidt ildbøjning.

HQ

Okay, nok negativitet. Som jeg sagde i starten, har jeg faktisk nydt min tid med Netflix' Avatar: The Last Airbender. Sammenlignet med filmatiseringer som The Witcher og endda One Piece, vil jeg faktisk gå så langt som at sige, at det er det bedste, Netflix har lavet i et godt stykke tid. Det skyldes i høj grad, at folkene bag har en god forståelse for kildematerialet. Som nævnt rammer de ikke rigtigt med alting, men visuelt er det her præcis, som man ville forestille sig, at en live-action version af Avatar: The Last Airbender skulle se ud. De fleste af effekterne er ret gode, og der er så mange af dem, at man alligevel glemmer de mindre gode. Udover special effects er actionscenernes koreografi også solid, som efterhånden er kotume med Netflix' dyrere serier. Især på den visuelle front, men også generelt i serien, får man følelsen af, at skaberne ikke bare foretager ændringer for at lokke det oprindelige publikum til. Det virker, som om alt er blevet gjort for enten at strømline visse aspekter eller udbygge karakterer, der ikke fik nok spotlys i originalen.

Dette er en annonce:

Azula er fx ikke med i seriens første sæson, men spiller alligevel en større rolle her, hvor hun forberedes på at blive den skurk, vi ved, at hun senere bliver. Ozai får også meget mere skærmtid, så vi kan få et ordentligt indtryk af den ultimative skurk i stedet for at holde ham i skyggerne. Nogle af ekstrascenerne hjælper ikke det store, men alligevel tilbyder mange af dem interessante afvigelser fra kildematerialet uden at undergrave det. Vi får flere baggrundshistorier om vores karakterer, og selvom de måske igen kan ødelægge noget af mystikken, så tilbyder de også både gamle og nye seere noget nyt at forholde sig til.

Episoderne er også struktureret på en anden måde end i originalen. Vi får færre men længere episoder, der kondenserer flere episoder af historien til et eller to steder. Det er et klogt valg at beholde så mange af fans' yndlingsøjeblikke som muligt, og selvom de fleste af de midterste episoder er relativt forglemmelige, så leder de til to meget stærke afsluttende episoder, hvor fokus bliver rettet ind igen.

HQ

Ud fra de billeder af skuespillerne, som du formentlig har set på nettet, vil du have bemærket, at mange af karakterernes fysiske udseende er så tæt på perfektion, som man kan komme. Deres skuespil er også overvejende solidt, men der er desværre nogle afstikkere. Heldigvis giver Gordon Cormier den hele armen og er en virkelig imponerende Aang, men Katara og Iroh formår ikke at tage karaktererne til nye højder eller omforme dem på en interessant måde. Det kan ofte føles som en skoleforestilling, når de er alene for længe på skærmen, men for det meste gør alle andre et fint til godt stykke arbejde. Jeg vil især gerne fremhæve alle i Ildnationen (lige på nær Iroh, desværre): Fra Zuko til Zhao formår de alle at krydre karaktererne på en spændende måde uden at afvige for meget fra originalerne.

Denne serie er langt fra perfekt, og hemmeligheden bag dens succes er i høj grad, at den har så stærkt et kildemateriale at forme sig efter. Den skulle bare lade være med at gøre ligesom M. Night Shyamalan. Og så alligevel kunne den ret nemt have floppet. Der er fans af originalen, som ville elske hvis det skete, så de kan blive ved med at hylde originalen som det bedste, urørlige værk nogensinde. Og så vil der være live-action-fans, som synes, at det her er noget af det bedste endnu. I virkeligheden vil ingen af disse grupper have ret: Avatar: The Last Airbender er en god serie - nogle gange rigtig god! - men der er et stykke vej endnu til storhed. Jeg havde i starten svært ved at finde ud af, hvad jeg synes om den, for den er egentlig bedst, når den følger kildematerialet stringent, og at rose den for det føles lidt som at fejre en overbevisende kopi af en andens hjemmearbejde.

Alligevel vil jeg forblive en smule optimistisk på seriens vegne, for selvom den ikke kan hamle op med den geniale original, så er det værd at huske på, at sæson 1 af den animerede serie også havde sine problemer i begyndelsen (behøver jeg at minde dig om The Great Divide?) Selvom den i sidste ende bare er en pengemaskine, er den ganske solid, og hvis du af en eller anden grund ikke kan fordrage animation, så kan du vel se denne her i stedet for originalen.

07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Solid action, interessante twists på originalen, ret gode effekter
-
Pacing-problemer, overpædagogisk, svag dialog, ringe skuespil hist og her
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

1
Avatar: The Last Airbender

Avatar: The Last Airbender

SERIES-TEKST. Skrevet af Alex Hopley

Netflix leverer deres nok bedste live-action-filmatisering til dato, men den kan stadig ikke hamle op med originalen.



Indlæser mere indhold