Attack on Titan: Wings of Freedom

Attack on Titan-mangaen og anime-serien har fået lidt af en positive modtagelse rundt omkring i verden. Det er ikke synderligt overraskende, når man tænker på kvaliteten af historierne, og hvor solidt et koncept det er. Andre ganske solide manga-serier har dog fået spilbehandling før, uden at det er lykkedes synderligt godt. Can Hajime Isayamas interessant univers gøre sig i interaktiv form?

Spillets historie følger den første sæson af anime-serien, og leverer endda en lille forsmag på begivenhederne i anden sæson. Du får lov til at se hvad der sker indenfor byens vægge, og nogle scenarier foregår endda udenfor byen. Hvis du endnu ikke har læst mangaen eller set anime-serien, så får du her en kort synopsis. Historien i Attack on Titan handler mest om Eren Yeager og hans eventyr, hans søster Mikasa Ackerman og deres barndomsven Armin Arlert. De lever i en by der er beskyttet via gigantisk høje vægge, der forhåbentlig skal beskytte dem fra store væsener kaldet Titans, som spiser mennesker. En dag falder den ydre væg sammen, og en Titan kommer ind og dræber Erens mor. Han sværger at han vil udrydde alle Titans, og slutter sig til militæret.

Fem år senere ser vi hvordan Eren bevæger sig op igennem militærets rækker, fordi han nu har lært at transformere sig til en Titan. Denne evne vil blive ganske nyttig, for de andre Titans lader til at ændre sig. Mere vil vi ikke sige, da vi ønsker for alt i verden at undgå spoilers. Hvis du har læst eller set Naruto, Dragon Ball eller lignende manga-serier, så ved du hvad du har skrevet dig op til.

Det samme gælder spillets gameplay. Attack on Titan: Wings of Freedom er et 3D-arenakampspil i samme stil som Naruto Ultimate Ninja Storm-serien og Dragon Ball Xenoverse. Hvad der virkelig adskiller spillet fra de andre er Omni-Directional Mobility Gear (to gaspropellerede gribekroge som kan affyres på overflader, og trække dig imod dem). Dette gør ikke bare at du konstant føler dig som Spider-Man når du bevæger dig igennem miljøerne, men er også kampsystemets hovedfokus. Når du kæmper imod disse gigantiske skabninger, skal du bruge dette værktøj til at angribe specifikke kropsdele. Titanernes hårdføre hud er ikke let at skære igennem, så du skal bruge værktøjets ekstra boost til at gøre mere skade. Det lyder meget let ikke? Det er lidt mere kompliceret end det. En Titan regenererer ganske hurtigt, og har virkeligheden kun én svaghed, og det er nakken. Du kan skære så mange kropsdele af som du vel, men en Titan giver ikke op før du har gjort nok skade på nakken og hovedet. Det er ikke en let opgave, når man tager i betragtning at skabningerne bliver ved med at bevæge sig. Det er derfor at afskæring af legemer er en stor del af spillet. Skær armene af og begræns deres mulighed for at angrib, og skær deres fødder af for at immobilisere dem.

Derfor hjælper det ret meget, at der er et ret godt automatisk sigtesystem. Her kan du vælge imellem fem kropsdele: fødderne, armene eller nakken. Skyd din gribekrog ind i de kropsdele du ønsker at angrib, og så vil gassen i dit Omni Gear propellere dig imod den. Det er ikke så let, for Titans bliver ved med at bevæge sig, selv efter du har hægtet dig fast, så derfor skal du manøvrere dig rundt for til sidst at ramme dit mål. Rammer du forkert gør du næsten ingen skade overhovedet, og bevæger du dig rundt for meget vil du til sidst blive langsommere. At undgå bygninger, andre Titans og andre kropsdele end den du sigter på gør kampene ganske spændende og udfordrende. Du kommer til at kontrollere forskellige karakterer, hver med deres egne animationer og angreb. Angrebene føles fysiske og ægte, og det hjælpes på vej af meget blodige animationer.

Hvis det hele bliver en smule for svært, så er det muligt at rekruttere andre soldater, der er spredt rundt på slagmarken, eller at gennemføre sidemissioner. Du kan have op til fire kammerater med dig på alle tidspunkter, og de vil følge dine instrukser. Selvfølgelig er dette et kampspil, så dine muligheder er ret begrænsede. De kan fokusere på at forsvare dig, angrib forskellige fjender eller angribe den samme kropsdel som dig. Vi synes at rekrutterne er mest effektive når man kæmper imod mange fjender ad gangen eller store bosser. I disse situationer fungerer de nemlig som lokkeduer, eller som ekstra skade på en fjende der skal ned hurtigt. Du har samtidig mulighed for at fylde en såkaldt "super bar", der lader dig rekruttere meget stærke kammerater meget hurtigt.

Med kun ét angreb bliver kampscenarierne meget hurtigt ensformige. Selvfølgelig vil dit angreb variere baseret på din hastighed, din vinkel og dit mål, men det er stadig det samme angreb i længden. Titans er derudover meget ens i forhold til deres styrker og svagheder, så kampene begynder lidt efter lidt at blive kedelige. Hver mission indeholder kamp, så du får sjældent lov til at slappe af eller lave noget andet. Ind imellem missioner kan du begive dig rundt i et lille hub-område, hvor du skal købe og tilpasse dit grej. Dine sværd, dit Omni-Directional Mobility Gear og dine gribekrog kan opgraderes på forskellige måder. De eneste opgradering vi synes reelt var brugbare var at gøre vores sværd længere, og at gøre gribekrogene stærkere. På den måde kunne vi nemlig angrib længere væk fra end tidligere. Du får materialer til opgradering når du gennemføre missioner eller skærer forskellige legemer af særlige Titans, så for at få de opgraderinger du ønsker, skal du faktisk lave den samme mission mange gange. Det er da sjovt at opgradere ens grej, men det er ikke rigtig det værd, når nu spillet er så ensformig.

Dog er spillets grafik virkelig imponerende. De er ikke helt på niveau med Naruto Ultimate Ninja Storm, men det er stadig ganske solidt. Mellemscenerne er lige så pæne som i anime-serien, og selve grafikken er for det meste en fryd at kigge på. Når spillet kører stabilt i 60fps, og vi skærer Titans ned til højre og venstre, så er det ganske fortrinligt. Derfor er det kun mere skuffende, når vi er vidne til mange tekniske fejl. Billedehastigheden kan falde til 20-25 fps når der er mere end fire Titans på skærmen, eller når bygninger falder sammen. Som om dette ikke var nok er der også ret meget clipping. Dett er særligt irriterende når en Titans kropsdele forsvinder ind i dens krop eller i andre strukturer, der gør det umuligt at angrib. Omega Force lader til at være klar over dette, da de fleste områder er meget åbne. Men når nu masser af missionerne foregår inde i byen, bliver det hurtigt et irriterende problem. Det samme kan siges om spillets kamera. Det er fantastisk i de åbne områder, og hvert drab bliver fanget på en smuk og filmisk måde. Indsæt dog en struktur ind i denne ligning, og så er det virkelig rodet. Kameraet kan simpelthen ikke følge med.

Attack on Titan: Wings of Freedom formår på fantastisk vis at introducere nye spillere serien. Grafikken er pæn og den stilistiske kampstil er let at lære. At bruge Omni-Directional Mobility Gear får kampene til at skille sig ud fra lignende titler, men det er også her at spillet ikke helt formår at imponere. Der er for mange problemer, kampene er monotone, og kameraet vil ikke makke ret i nogle situationer. Hvis Omega Force havde skabt mere varieret kamp, rettet kameraet og poleret forskellige tekniske aspekter, så ville dette spil være fantastisk. Lige nu er det værd at købe for fans af serien, men ikke så meget mere end det.