Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

Asus ProArt PA32UCG

40.000 kroner. Hvis du har 40.000 at bruge på en monitor, ja så er det her et godt bud.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Ret ofte starter vi anmeldelser af store, ambitiøse skærme med at sige; "tidligere har du skulle vælge imellem feature A, B eller C, men nu kan du få dem alle". Det er lidt en floskel efterhånden, men det er samtidig også et uomtvisteligt faktum, at vi ser en slags konsolidering af funktionalitet på markedet, hvor features der før blev betragtet som noget der skulle ofres for at få fingrene i, nu indgår sammen med andre i én og samme produkt.

HQ

Det er også tilfældet for Asus' ProArt PA32UCG, men her er det taget ud i det yderste ekstrem. Se her betaler du Apple Display XDR-lignende priser, men du betaler for noget der kan bruges til noget nær professionel billede- og videoredigering, samtidig med at du reelt set kan bruge den som den mest overkill gaming-skærm nogensinde.

Asus ProArt PA32UCG

Så lad os lige få på plads hvad der menes her. Det her panel er et Full-Array Mini-LED IPS, med et Quantum Dot-lag over, og hvor der er afsat 1152 individuelle dimming-zoner til at skabe langt mere lokal lyssætning. Det er desuden 32 tommer, 4K ved 120Hz (eller 144Hz over DisplayPort), G-Sync kompatibelt, 10-bit - og når ja, det er DisplayHDR 1600-certificeret, fordi det kan ramme 1700 NITS. Desuden er det udstyret med en HDMI 2.1-port, så du vitterligt kan drage fordel af 4K/120Hz.

Netop fordi at det er et ProArt display til professionel brug, så får du alt det som loves igennem det program. Det er Calman-kalibreret til professionelle, det er Pantone-valideret, der er officielt understøttelse af det ret seriøse Rec.2020-farvespektrum og 100% DCI-P3, og Delta-E afvigelsen er på cirka 0.7 i vores tests, som betyder at selv ikke trænede pixel peepere kan se en afvigelse.

Dette er en annonce:

Med andre ord er det det mest kontrastrige, lysstærke, farvekalibrerede display du kommer til at finde, hvor ordet "gaming" aktivt nævnes i pressematerialet, for det gør det. Ja, for ved første øjekast ligner dette et typisk ProArt-produkt, men som du sikkert studsede over i ovenstående paragraf, så er der G-Sync kompatibilitet, der er også FreeSync, og Asus har aktivt sørger for en GtG-respons på cirka 4ms, som for mange vil være acceptabelt. Og så er der de 120Hz.

Asus ProArt PA32UCG

Så tænk lige over det. 4K, 32 tommer, 1700 NITS, Mini-LED, G-Sync og understøttelse af HDR10, 10-bit farver og HLG-formater. Det er en pærevælling af imponerende funktionalitet som vi her på Gamereactor virkelig aldrig har set før.

Og i samtlige af vores tests, samtlige, slår PA32UCG alt vi har data på. Farvekorrekthed, lysstyrke, HDR-performance, afvigelser. Det er virkelig et bæst, men det er også et bæst du betaler for. Du betaler faktisk noget der ligner 40.000 for den her skærm. Det er meget, men det er meget, meget vigtigt at se den her prissætning i kontekst, for i professionelle kredse, der er det faktisk ret så billigt.

Dette er en annonce:

Professionelle videoer og billeder redigeres på referencemonitorer til tre gange det beløb, og den eneste anden "disruptor", der går hårdnakket og direkte efter de har referencemodeller, som oftest produceres af eksempelvis Sony, er netop Apples DisplayXDR, som vil stå dig i cirka 60.000 hvis du vil have en stander og glas med nanotekstur med.

Med de briller på er PA32UCG 20.000 kroner billigere, og du får sågar en upstream USB-C port, tre USB-A 3.1-porte og en langt mere dybdegående OSD-menu med 14 modes.

Asus ProArt PA32UCG

Og PA32UCG har leveret på alle parametre, det kan ikke siges på nogen anden måde. Om man så spiller Cyberpunk 2077, det nye Dune: Spice Wars eller Teardown, så er det her et af de bedste, hvis ikke det bedste, gaming displays vi nogensinde har testet, både hvad angår bred HDR-ydeevne og responsivitet fra panelet. Desuden har kalibreringen været spot on hele vejen igennem, og selv vores grafikere her på kontoret kunne ikke forbedre den kalibrering der er kommet fra fabrikken. Samtidig med det har Mini-LED-integrationen gjort at vi ikke har set nogen ujævnhed i bagbelysningen. Det er virkelig et home run det her.

Det er naturligvis også et home run du betaler det samme for som en lille bil for, og det ville måske have været passende, at Asus havde droppet den sorte plastikæstetik her til fordel for netop aluminium, som Apple, så PA32UCG havde skilt sig mere ud visuelt. Når det så er sagt, så hvis du er den slags forbruger, der ønsker at fremtidssikre dig selv, arbejder professionelt med video eller billeder, samtidig med at du spiller og er seriøs omkring din hobby også, så er det her alt du kan ønske dig, virkelig.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold