Astro's Playroom

Nogle spil har det lidet attråværdige lod primært at eksistere som akkompagnement til ny hardware. Især Nintendo har med gode (Wii Sports) og mindre gode (1-2-Switch) resultater parret deres nye hardware med et spil, der skal vise de nye muligheder, den funklende maskine bringer med sig. Det samme forsøger Sony nu med Astro's Playroom, som er 1 del DualSense tech demo, 1 del nostalgisk tilbageblik på Playstation-brandet og, heldigvis, 1 del ren spilleglæde.

Astro's Playroom foregår på kæk vis inde i Playstation 5, hvor Astro for eksempel kan besøge Memory Meadows eller SSD Speedway. Hver af de fire verdener har sit eget tema og det er en fornøjelse at se, hvordan Asobi Team tilfører techelementer til klassiske biomer som jungle og is. I forhold til Astro Bot: Rescue Mission føles Astro's Playroom som en mere sammenhængende oplevelse med en tematik, der i langt højere grad end sin forgænger har en decideret rød tråd. Det hele renderet med farver, der virkelig popper og flotte effekter som for eksempel fin brug af ray tracing. Udtrykket er simpelt men effektivt og ASOBI Teams sans for udtryksfuldt bane- og karakterdesign fornægter sig heller ikke denne gang. Det er derudover virkelig dejligt at se udviklerens visioner udfoldet på hardware, der virkelig viser omgivelserne fra deres bedste side. Jeg er en kæmpe fan af Astro Bot: Rescue Mission, men som alle andre PSVR-spil lider det under den lave opløsning og screen door-effekten, som Sonys aldrende hardware bringer til bordet.

Har man spillet netop Astro Bot: Rescue Mission vil Astro's Playroom være velkendt territorium - også selvom det ikke er i VR. Det er en simpel og let tilgængelig 3D platformer, hvor den præcise styring opvejer Astro's begrænsede moveset. Det er platformeren skåret ind til benet. Du kan løbe, hoppe, svæve, hive i ting og slå til fjender. Det er ikke mere kompliceret end det og simpliciteten taler til spillets fordel. For det første fordi de enkelte elementer føles helt som de skal og derudover fordi, det lader ASOBI Team introducere en masse nye elementer uden det bliver overvældende. Astro's Playroom skifter mellem mere åbne sektioner, hvor udforskning er vigtigere end finmotorik, mere snævre sektioner med højere krav til præcision og særlige sekvenser, hvor Astro indtager forskellige dragter eller maskiner, som fuldstændig ændrer på gameplayet. I hver verden introduceres en ny dragt. Cooling Springs byder således på en form for fjeder, der kræver præcis brug af højre trigger samt den rigtige vinkel på DualSense, mens en anden dragt gør brug at det kraftigt forbedrede touchpad. Fælles for de fire dragter er, at de er sjove at bruge og virkelig udnytter de nye muligheder i controlleren. Særlig de adaptive triggere får meget tid i rampelyset og måden de ændrer fornemmelsen for det, du styrer, er en mindre revolution - også når det gælder spillets våben, der føles præcis så forskellige at bruge, som man kan ønske sig. Jeg vil undlade at gå for meget i dybden med dem her, for overraskelsen ved en ny dragt er en af de helt store fornøjelser i Astro's Playroom og det er imponerende, hvordan ASOBI Team formår at bruge controlleren på så mange forskellige måder, uden det føles påtaget eller halvbagt.

Som teknisk showcase udnytter Astro's Playroom naturligvis også både 3D lyd og haptisk feedback. Førstnævnte er med til at give en mere omsluttende oplevelse, som når de flyvende biler på SSD Speedway lader til at suse rundt om ørerne på en. Sidstnævnte får for eksempel forskellige typer underlag til at føles forskelligt, hvilket er en større game changer, end man skulle forestille sig. Der er en verden til forskel mellem at trippe afsted på en frossen sø og lande på en blød sky. Særligt skal isen fremhæves, for aldrig før har en kombination af lyd og vibration fået den simple handling at løbe over noget til at føles så tilfredsstillende. Som helhed er det en fantastisk demonstration af de muligheder, der er i DualSense. Jeg var skeptisk, da Sony annoncerede sin nye controller, men hvis Astro's Playroom er en indikation for potentialet, er jeg meget spændt på at se, hvad andre udviklere kan finde på.

Ud over at fremvise den nye konsols muligheder har ASOBI Team heldigvis også husket at lave et charmerende og opfindsomt spil, med en af de mest præcise styringer i noget 3D platformspil. Enhver ny forhindring er en invitation til at udfordre sig selv og særligt i et par af time trial-banerne opnår man noget, der kan føles tæt på symbiose med den lille robot, når de simple men tilfredsstillende moves kædes sammen og udføres millimeterpræcist. Astro's Playroom er ikke et svært spil som sådan, men der er nok udfordring at hente, især hvis man ønsker at finde alle de artefakter og puslespilsbrikker, der er gemt på banerne samt sætte skarpe tider på de otte time trials. Den uforudsigelighed der også kendetegnede Astro Bot: Rescue Mission er fuldt ud tilstede her og ASOBI Team demonstrerer igen et stort kreativt overskud, som når de efter en klassisk platformsekvens med præcise hop, udstyrer Astro med den mest bedårende gatling gun, jeg er stødt på i et spil og pludselig kaster den lille robot ud i en herlig run-and-gun-sekvens, hvor modstanden i de adaptive triggere sætter prikken over i'et. Skift som dette er hyppige og, hvad vigtigere er, oftest vellykkede i deres udførelse. Min eneste anke er, at Astro's Playroom går for hurtigt igennem sine ideer. Det ville have været skønt at bruge længere tid med for eksempel de fire dragter og våbnene. Desværre når flere af dem kun akkurat at gøre deres entré for derefter at forsvinde for altid. Jeg elsker korte spil og synes for eksempel, at What Remains of Edith Finch og Journey begge har en perfekt længde, selvom de ikke varer længere end en gennemsnitlig Scorsese-film, men Astro's Playroom føles bare en tand forhastet. Det ville have været spændende at se de mange vellykkede dragter og våben blive anvendt i flere forskellige situationer og det er svært ikke også at savne et par bosser mere, specielt fordi ASOBI Team i Astro Bot: Rescue Mission viste, hvor dygtige de er til at kombinere sjove angrebsmønstre med sprudlende karakterdesign, som giver Nintendo kamp til stregen.

De fleste vil nå rulleteksterne på et par timer, men der er god grund til at finkæmme Astro-udgaven af Playstation 5's indmad. Dels fordi det betyder mere tid med det smittende glade soundtrack og de overnuttede lydeffekter, der burde være alt for meget, men slet ikke er det, men også for at finde førnævnte artefakter og puslespilsbrikker, som lige akkurat balancerer på den rigtige side af grænsen mellem med elskelig nostalgi og benhård corporate branding. Endnu bedre er Astro's venners uimodståelige genskabelser af kendte spilserier, som gavmildt er strøet ud over banerne. For en gammel Playstation-punggrævling som undertegnede, der har været med siden Sonys første konsol, sendte de mange easter eggs de nostalgiske følelser på overarbejde og er med til at forene Playstations mange karakterer og serier på en måde, som ellers er Nintendo forundt.

Ved at kigge humoristisk tilbage på Playstations flotte historie og samtidig vise vejen for, hvordan man kan bruge Playstation 5, er Astro's Playroom en perfekt partner til Sonys nye konsol. Lidt mere tid i Astro's charmerende univers havde dog været fantastisk, for det hele er lige vel hurtigt overstået. Forhåbentlig bliver det næste vi ser til Astro et fuldt formet spil, hvor ASOBI Team har bedre tid til at udvikle deres mange kreative ideer, for styringen af Astro er så god og dens univers så charmerende, at Sony for første gang siden Playstation 2 sidder med et platform-es på hånden.