Assassin's Creed: Unity

Takket være et sjusket skemasammenstød bliver demo-sessionen med Assassin's Creed: Unity afviklet i omvendt rækkefølge, og vi sjosker igennem slutningen af én omgang og er med fra starten i den næste for at kunne indhente dét, vi gik glip af. Således er vi hands-om med en co-op-mission før vi hører om, hvordan firmaet vender tilbage til rødderne i en single player hands-off-demo. Som tingene står, ville vi ønske, vi havde gjort den anden vej rundt.

Så altså, i omvendt kronologisk rækkefølge. Creative director Alexandre Amancio skitserer en vision, hvori spilserien bliver tvunget tilbage til rødderne. Amancio hylder de to første Assassin's Creed-spil, og håber af finde en renhed i gameplayet med inspiration fra dem. Inspiration, som serien enten mistede i Assassin's Creed III eller afveg fra (uanset hvor brilliant den end gjorde det) i Black Flag. Det er så tæt på en ny begyndelse som serien kommer indtil videre. Og som sådan et godt sted for nye Assassin's Creed-spillere at stå på, i hvert fald efter Ubisofts mening.

Ligesom med E3-afsløringen er der rigeligt med tweaks, om end de er små: Man kan ligge på spring i stealth-mode. Det er lettere at løbe parkour op og ned af bygningerne. Fjenderne er mere dynamiske og farligere, hvilket betyder, at spilleren har større behov for ikke at blive opdaget. Listen med småændringer er lang. Men der er også kærkomne større ændringer.

Smuglytningsmissionerne er stadig med, men man fejler ikke missionen, hvis du mister målet af syne. I stedet går du glip af chancen for eksempelvis at høre om en alternativ rute til din næste mission eller et ellers hemmeligt mødested, som kunne have resulteret i et stealth kill. Sidstnævnte ser vi, da vi myrder vores mål i skriftestolen, efter at have skygget ham fra Notre Dames tagspær og balkoner. Det passer fint ind den idé, at usete snigmord bliver bedre af de muligheder, du tager dig tid til at opdage. Således bliver antallet af passager og gange (både frit tilgængelige og hemmelige), antallet af mål og andre faktorer, der vil få dig til at overveje at bruge missions-reloads, så du kan afprøve alle de forskellige varianter, oplistet i starten af hver mission.

Endnu bedre er de udvidede muligheder for at lave om på din spilfigur, hvilket vi fik demonstreret forud for vores hands-on med coop-delen Heist. Der er mange hundrede valgmuligheder, med udrustning og våben, som udvider eller formindsker XP buffs på tværs af din snigmorders fire hovedkarakteristika, og der bliver lagt op til, at du kan skifte mellem forskellige loadouts undervejs i missionerne for at tilpasse dig situationen. Så du kan iklæde dig bedre udrustning og bevæbne dig med sværd, hvis du skal i kamp, og vælge grålige hætter og kapper for bedre at gå i ét med mængden, når du flygter.

Heist hører under co-op-missionerne og minder lidt om katakomb-sekvenserne i Assassin's Creed II. Du og din gruppe skal infiltrere et tungt bevogtet sted, stjæle varerne og flygte. Der er flere forskellige ruter på områderne, der gør, at I er nødt til at arbejde sammen for at sætte soldaterne ud af spillet, hvor én lægger sig i baghold, mens en anden laver en afledningsmanøvre. Eftersom vi har været til søs i et år, er vi ikke helt så skarpe i bymidten, så vi bliver opdaget gang på gang, og kuppet udvikler sig hele tiden til det rene blodbad. Disse sekvenser vil helt sikkert nyde godt af spillere, der mestrer deres evner. Vi har det bare som om, vi er til besvær for holdet i al den tid, vi spiller, selvom det dog lykkes os at flygte før spil-sessionen er slut.

Det er en længere og mere fri hands-on-demo end den strengt kontrollerede E3-gennemgang, og dog har vi stadig kun prøvet en ganske lille bid af spillets gameplay. Men set i lyset af den vægt, der bliver lagt på, at man vender tilbage til det klassiske gameplay, er vi bekymrede for, om ikke vi allerede har set dét, spillet har at byde på. Og på trods af co-op med fire spillere og Paris i én-til-én-skala, er der ikke nok til at det klør i os for at spille videre. Black Flag genoplivede vores interesse i serien med udforskning af nye vidder. Unitys tilbagevenden til det (fornyet) grundlæggende føles i øjeblikket for sikkert spillet til, at denne new gen-titel for alvor skiller sig ud fra forgængerne, og vi er ikke helt så spændte, som vi havde håbet på at være. Måske bliver vores forventninger gjort til skamme i de kommende måneder. Det håber vi.