Assassin's Creed: Syndicate

London har brug for os! Fordi dem der kontrollerer London, vil kontrollerer verden. Templar-mesteren Crawford Starrick ved dette alt for godt, og rækker ud efter alt han kan få fat i med sine beskidte fingre. Forretninger, politik, medicin og organiseret kriminalitet via den ondsindede Maxwell Roth og hans Blighters-bande. Nej, forholdene er ikke synderligt gode, når Jacob og Evie Frye kommer til byen for første gang. Hverken for Assassin-ordnen, dere far eller det undertrykte folk.

Ja, Assassin-ordnen står med ryggen mod muren, og de har ikke haft et godt fodfæste i London i over et århundrede. Dette vil nu ændre sige, og det er på grund af Evie og Jacob. De to blev trænet siden barndommen af Assassins. Jacob blev en atletisk kæmper med masser af hjerte, der ved hvordan han skal inspirere gaderne og dens beboere. Evie kæmper lige så hårdt og præcist, men hun er samtidig klogere, og ligger mere vægt på diplomati end sin bror. Sammen er de et ekstremt dynamisk par, bror og søster, og i dem venter Assassin's Creed: Syndicate, en større verden med flere muligheder end nogensinde før.

Denne Ubisoft-titel giver os af hvad vi har spillet i over et årti nu, og dette bør gøres klart for enhver. Der er endnu en gang en står åben verden, som spillet lader os udforske fra starten af. Man kan udforske verdenen som man vil, men man skal være forsigtig. Jo længere du begiver dig ind i det ukendte, og i de mere dystre distrikter, jo farligere bliver det. Der er politifolk og gangstere med et level hængende over sig rundt om ethvert gadehjørne, og du skal vokse og blive stærkere for at have en chance. Der er samtidig tonsvis af sideopgaver at give sig i kast med. Vi møder Charles Dickens, Charles Darwin og Karl Marx, og alle disse kan give dig opgaver, der belønnes på forskellig vis. Vi kan købe og opgradere våben, tøj og evner. Vi kan også købe Helix-point for rigtige penge, og bruge disse til at opgradere disse forskellige stykker grej hurtigere, eller købe konstruktionsplaner, såvel som skattekort og distriktoptegninger. Det er et komplekst system, og det er let at misse noget, eller misforstå konstruktionen. Dette betyder dog også, at der er masser af muligheder og variation gemt væk her, så kompleksitet er en nuanceret størrelse.

Ude på landet, eller parkeret på de mange veje er hestevogne, som du kan stjæle på bedste GTA-gangster-vis, som både er en skæg og åndssvag idé. Køreoplevelsen er fuldstændig absurd, for man leder konstant efter en håndbremse, selvom den selvfølgelig ikke er der. Den højredrevne trafik gør det ikke bedre, og vi lagde hele London øde hurtigt med disse vogne. Selvom Graham Bell endnu ikke har opfundet missilet på dette tidspunkt (taber), så reparerer han dog en Rope Launcher for dig tidligt i spillet, som bliver bygget ind i vores Assassin-handsker. Gennem disse reb kan vi få adgang til helt nye platforme og afsatser, og det hele går utrolig hurtigt. Parlamentet omkring Big Ben kan eksempelvis klatres på få minutter. Dette tager noget af vigtigheden fra klatringen generelt, men det gør spillet en del hurtigere på nogle tidspunkter, hvor det kan virke lidt tungt og langsomt. Det er ikke fordi at parkour (som til tider er helt automatisk denne gang) er helt unødvendigt, man bruger det bare anderledes, og i det mindste er det mere brugbart end de vogne der..

Du kan altid skifte imellem Jacob og Evie ved et enkelt knaptryk, hvis du da ikke er på mission. Deres respektive missioner er markeret specifikt på kortet, men de deler det fælles mål at indsamle midler. De kan optjene Skill-point sammen, så hver eneste du låser op for et, kan de bruges forskelligt på hver karakter. Dette er så sandelig brugbart i de forskellige missioner, hvor Evie og Jacob bruger vidt forskellige metoder til at løse opgaverne på. Evie kan eksempelvis fokusere på stealth og snigeri, og det tillader hende at gennemføre missioner hurtigt og lydløst. Med en hårdfør herre som Jacob, vil du måske gerne bare tonse igennem det hele.

Ubisoft vil gerne samle seriens fans hurtigt op, så derfor bliver du hurtigt sat til at jagte Eden-dele, og bliver blandet ind i et episk komplot. Historien er ikke blevet mere gennemsigtig med årene, og Assassin's Creed: Syndicate forsøger da også at sammenbinde det hele. Hvis du kender alle spillene, finder du måske mange spor som forvirrer dig lige så meget som det oplyser dig, men du kan selvfølgelig også bare fokusere på Evie og Jacob, der faktisk virker rigtig interessant. Begge er stærke karakterer, som understøttes af nogle meget stærke stemmeskuespillerpræstationer. De stoler begge på hinanden som bror og søster, men går også deres egne veje. Mellemscenerne fanger London, og de forskellige distrikter, perfekt, og selvfølgelig bugner det hele med muligheder, som altid.

Men Assassin's Creed Syndicate ønsker at fokusere mere på forholdet imellem de to stilarter, action og stealth, mere end nogensinde før. Evie og Jacob kan forklæde sig, alt efter hvilke Skills de har valgt, og fuldstændig smelte sammen med miljøerne. Dette gør missionerne lettere at gå til, og gør enhver stealth-fan glad. Disse spillere vil ikke gøre brug af det forstørrede arsenal af våben alligevel, og disse systemer er blevet strømlinede, gjort simplere. Synes du dog at tempoet bliver for langsomt på denne måde, står det hele parat til dig, og Jacob kan flydende skifte imellem knive, køller og skydevåben. Han kan endda henrette sine fjender på grusommeste vis, og større grupper af fjender bliver hurtigt til bankekød, hvis man vælger at gå action-vejen.

Jacob og Evie kan skabe deres egne bander, og forbedre deres medlemmer, der kan hjælpe dig me at overkomme uoverskuelige udfordringer. Samtidig har du hjælperen Henry Green, der aktivt kan hjælpe dig på nogle missioner. Du kan sende ham ud som deflektor, hvorefter han kan drive større grupper af fjender til vanvid, for så at forsvinde ved brug af en røgbombe. Selvfølgelig kan man også selv bruge disse røgbomber, og det er en fed, lydløs gadget, der forstærker ideen om en snigmorder-simulator, som Assassin's Creed fortsat forsøger at være.

Så stor og episk som verdenen er, kan den tit falde sammen. Vi spillede sekvens 3 og 7, som alle er separate minder, som man skal afkode gradvist. Der var problemer med kollisioner, når man både klatrede eller racede i vognene. Kameraet kan også være irriterende. Nogen gange gemmer Evie sig ufrivilligt bag blade i lav opløsning på træerne, og Jacob kan til tider blive muret inde af usynlige vægge, når han er oppe og slås. Selvfølgelig foregik testen på en PS4 debug-kode, men Ubisoft insisterede på, at ved at skære multiplayer-delen væk i år, vil sikre et højere kvalitetsniveau over hele linjen. Der mangler dog stadig en del polering.

Assassin's Creed Syndicate er, udover historien, præcis det spil du forventer det er, men det betyder så sandelig ikke, at det er noget dårligt spil. Ubisoft satser på genkendeligheden ved den succesfulde formular, og fifler kun med grundstenene i fundamentet hist og her, uden at fjerne det der gør Assassin's Creed til Assassin's Creed. Det er seriebaseret, sofistikeret underholdning kan man sige, og nu hvor Assassin's Creed: Unity havde så mange problemer ved udgivelsen, er det meget vigtigt at Ubisoft leverer et poleret produkt denne gang. Om dette vil lykkedes, kan kun det færdige produkt fortælle os.