Hvis du har gennemført Assassin's Creed Origins samt alle dets sidemissioner og aktiviteter, men stadig har blod efter mere, kan vi glædeligt meddele at spillet får en New Game+-funktion.
Det vides endnu ikke hvornår den nye funktion kommer, men Community Manager Dominik Voigt har på Reddit svaret en fan, at New Game+ er på vej, og at Ubisoft snart vil fortælle mere om den kommende tilføjelse. Det vides endnu ikke hvad New Game+ indebære, men normalt for disse type spil betyder det at man starter forfra, formentligt med det udstyr man allerede har opnået, for derefter at skulle nedlægge endnu hårdere fjender, og atter engang lede med lys og fakkel efter nyt udstyr.
Men selvom vi endnu ikke ved hvornår vi kan forvente denne nye spiltype er der stadig masser af nyt indhold på vej, både i form af The Hidden Ones-DLC'en der netop er udkommet, men også den kommende DLC Dicovery Tour, der er sat til udgivelse den 20. februar.