Assassin's Creed Odyssey - Judgment of Atlantis

Efter at have brugt mere end 100 timer i Assassin's Creed Odyssey og dets udvidelser, er det blevet tid til at konkludere Kassandra eller Alexios historie i den sidste episode af The Fate of Atlantis. Ubisoft har brugt de sidste ni måneder på at polere den tekniske side af spillet og har lavet nogle fantastiske forandringer ganske gratis. Samtidig har vi fået ny og spændende lore, flere flotte omgivelser, og cool loot til dem, der er villig til at give lidt ekstra for de sidste udvidelser. Heldigvis har de franske spilfirma overgået sig selv i form af at tilføje indholdsrigt indhold, og vi er glade for at kunne fortælle, at de kommer rigtig godt over målstregen.

Det første vi lagde mærke til, da dette kapitel blev annonceret var selvfølgelig settingen. Både græsk mytologi og historier om Atlantis har været en let måde at få os i biografen, boghandlen eller spilbutikken gennem årene. Dette var ikke en undtagelse, især da det første concept art gjorde det klart, at den endnu ikke fortabte by Atlantis gav en helt ny visuel stil. Selv med disse store forventninger kunne vi ikke lade være med at tabe kæben, da vi så den bjergtagende by og dets overvældende design. Atlantis er uden tvivl noget som udviklerne noget som udviklerne skal skrive øverst på CV'et. Grækenland, Elysium og Hades var alle smukke på hver deres måde, men måden hvorpå Atlantis gør noget helt nyt med en blanding af futuristisk og klassisk arkitektur, der rammer helt nye højder for serien. Vi forstår godt, hvorfor at seriens mystiske Isu-race har besluttet sig for at slå sig ned her - også selvom de omgivet af irriterende mennesker.

Poseidon, havets gud, har bragt os til Atlantis for at forløse urolighederne mellem den gudelignende Isu og menneskerne. Siden det ville spoile nogle virkelig gode øjeblikke at fortælle, hvordan du skal gøre dette, nøjes vi med at fortælle, at der er nogle svære valg, spændende world-building og en del læsning involveret. De af jer, som udelukkende er der for action-delen, vil måske finde det en smule langtrukket, men det meste af det er optional og mest henvendt til dem af os, der har nogle store hængende spørgsmål fra Assasin's Creed: Brotherhood og Assassins Creed III. Ja, det har været lidt frustrerende at spille som en person, som har en umiddelbart tynd forbindelse til Assassins og Templars, men Judgment of Atlantis vil faktisk svare på nogle spørgsmål, du sikkert havde tænkt, du aldrig ville få svar på. Samtidig er der et større fokus på tråden, der binder alle spillene sammen, hvilket ender med at være en overraskende tilfredsstilende afslutning på Odyssen.

Derfor er det også det mere skuffende at se, at der stadigvæk er problemer med lange loading tider, frame-rate drops, og så er den nutidige rammefortælling stadigvæk den svageste del af spillet. Layla Hassan fik ikke meget tid i rampelyset i grundspillet, og vi kan forstå hvorfor, efter vi har brugt mere tid sammen med hende. Hvor Kassandra og Alexios historie for det meste rammer en god balance mellem semi-realisme og absurditet, Hassan og de sekvenser, der foregår i nutiden, føles som Hot Tub Time Machine til sammenligning. Hendes one-liners og naivitet får hende til at føles som en karakter, der alene er der for at biddrage med noget, der er noget andet. Hvilket tager rigtig meget tempo ud af den ellers fantastisk pacet udvidelse

Det er godt, at det meste af udvidelsen foregår inden i Animus og dens virkeligheds bøjende verden. Da Atlantis er en by, der er lavet og beboet af Isu, vil du komme til at møde en række nye fjende typer, som er mere end klar til at bruge magi eller overnaturlige kræfter mod dig, hvilket virkelig gjorde udfordringen sværere, især for de af jer, der hopper direkte ind i Fate of Atlantis uden at spille de andre udvidelser. Heldigvis får du også nye våben, nye rustninger, og evner, som kan gøre livet surt for dine fjender. Vi er ikke de eneste, der har nydt at dodge og parere på det helt rigtige tidspunkt for at komme ind i slow-motion, så nogle af de nye tidsbøjende evner og specielle effekter fra rustninge-sæt kommer til at opfylde dine superhelte-fantasier. Men bliv ikke for kæphøj. Nogle bosser og elite-fjender vil ikke have noget problem med at vise dig, hvorfor Isu har overlevet alle disse år.

Det viser også, hvorfor Ubisoft ikke behøver at udgive Assassin's Creed Kingdom i år. Odyssey har nemlig gjort et fantastisk job med at udfylde tomrummet med udvidelser, som sagtens kunne være mindre stand-alone titler i serien. Fair nok, de har ikke ændret formularen på nogen overvældende måde, men de nye omgivelser, karakterer, udstyr og historier gør det værd at investere tid og penge i. Assasin's Creed Odyssey har ikke bare påmindet os om, at denne franchise er mere end at løbe rundt og slå folk ihjel, det viser også, at selve konceptet stadigvæk ligger under overfladen og er klar til at bryde ud i fuld flor engang i fremtiden. Ubisoft skal bare gentænke, hvordan de behandler deres moderne rammefortælling, så den bliver mere engagerende - og de af jer der håber på et mindre RPG-fokuseret spil, må nok bare give op, for det virker til, at Ubisoft har ramt en helt speciel formular. Assassin's Creed Odyssey - Judgment of Atlantis viser, hvor langt franchisen er kommet på få måneder, og vi kan ikke vente med at se, hvad Ubisoft finder på, når de får år til at polere, tweake og introducere nye ideer til serien.