Dansk
Gamereactor
artikler
Deus Ex: Mankind Divided

Glædelige Genbesøg: Deus Ex: Mankind Divided

Eidos Montreal bør vende tilbage og lave et tredje spil med det samme.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Som jeg skrev i anden del af den her serie, så er det umuligt for mig at fremmane en helt lige så personlig historie, som med The Legend of Zelda: Breath of the Wild, et spil som stort set hjemsøgte mig i mine drømme i månedsvis, inden jeg langt om længe gav det et yderligere skud. Ligeledes er opsætningen ikke helt den samme denne gang som med State of Decay 2, et spil der i første omgang efterlod et middelmådigt indtryk, men som i dag er en kende bedre.

Nej, her snakker vi om et spil som jeg vidste første gang var fantastisk, og denne følelse er kun blevet forstærket gennem årene siden, og til sidst øjeblikkeligt verificeret, idet jeg satte gang i det igen. Samtidig er det tragisk, for netop dette spil synes elsket af fans verden over, men udviklerne, og udgiverne også, virker bare ikke synderligt interesserede i at fortsætte.

Jeg snakker naturligvis om Deus Ex: Mankind Divided, et spil der hentede nærmest universel ros fra anmeldere og fans ved udgivelsen i 2016, men som samtidig stort set øjeblikkeligt blev vurderet til at være en økonomisk skuffelse af Square Enix, til trods for at de tilsyneladende febrilsk havde forsøgt at introducere mikrotransaktioner i sidste øjeblik mod udviklernes vilje, og sågar tilføje en ret ligegyldig multiplayer-del ved navn Breach.

Dette er en annonce:
Deus Ex: Mankind Divided
Deus Ex: Mankind DividedDeus Ex: Mankind DividedDeus Ex: Mankind Divided

Ja, efter Mankind Divided mistede Square Enix tilsyneladende helt interessen i at udvikle Deus Ex-spil, og de flyttede efterfølgende Eidos Montreal over på Shadow of the Tomb Raider, for nu at sætte dem til at lave Marvel's Guardians of the Galaxy, som måske er godt, det er endnu for tidligt at sige.

Pointen er at Deus Ex: Mankind Divided sank serien, men hvis man samler det op og spiller det i dag, særligt med FPS Boost til 60fps på Xbox Series X, så bliver man næsten mere ærgerlig end tilfreds, for det er så ufortjent en skæbne, og endnu et bevis på at det er historier som denne der gør at "we can't have nice things".

Dette er en annonce:

Deus Ex: Mankind Divided fortsætter Adam Jensens rejse efter begivenhederne i Deus Ex: Human Revolution (der i øvrigt er decideret glimrende), og selvom spillets historie synes kun at være en brøkdel af den samlede fortælling, så er det tydeligt at Eidos Montreal troede at de ville kunne fortsætte stort set direkte på mere indhold, og et tredje kapitel, efter lanceringen. Dermed kan plottet, fra ende til anden, her virke en kende utilfredsstillende, umiddelbart fordi så mange åbne spørgsmål efterlades. Det er forståeligt nok, men her i anden omgang viste det sig ikke at være et lige så stort problem. Jeg fikserede nemlig på den del af plottet jeg vidste ville blive forløst, en skyggeorganisation i Dubai, en voldelig politisk aktion mod koalitionen for "augmented", ARC, og til sidst en skurk ved navn Marchenko. De andre spørgsmål, blandt andet omkring det her mystiske råd bestående af hvad der ligner moderne Tempelriddere, fokuserede jeg helt forsætligt mindre på, og med bedre resultater.

Deus Ex: Mankind Divided har nemlig både en lille fortælling, og en større samfundskommentar, og begge støtter hinanden, og giver hinanden kontekst. Det er en glimrende fortælling fyldt med twists og svære valg, som kun accentueres af det lille "overbevisningsminispil", der giver dig fredelige måder at afslutte potentielle boss-kampe på.

Deus Ex: Mankind Divided
Deus Ex: Mankind DividedDeus Ex: Mankind DividedDeus Ex: Mankind Divided

Og det her minispil er bare ét led i hvad der nærmest kun kan beskrives som en genial samling mekanikker og strukturer, der arbejder sammen om at skabe en uhyre dyb oplevelse. Jensen har et væld af tilgængelige opgraderinger, og med kun et sparsomt antal Praxis Points må han løbende vælge imellem forskellige af disse. De hjælper ikke bare i kamp, men bruges primært til at åbne op for taktiske muligheder. Muligheden for at overleve indånding af giftig gas, muligheden for at kunne bære tunge ting der kan afsløre flere smutveje, bedre hacking-evner - alle de her point man selv fordeler forøger mængden af kort du har på hånden. Det er så meget mere end bare statistiske procentopgraderinger af din skade med ethåndsvåben, eksempelvis. Det er nærmest hele spillet.

De her evner bruges til at udforske en verden, som stort set samtlige udviklere i verden kunne tage ved lære af. Jo, Prag er ikke ligefrem visuelt spændende, men der har igen været fokus på dybde, snarere end bredde. Du får friheden til selv at udforske enhver afkrog af den lille del af byen du har adgang til, og du kan faktisk, uden ved hjælp af markører, finde ud af vigtig information ved bare at være nysgerrig. Du hacker dig ind i en lejlighed, bruger dit røntgensyn og opdager at der er en hemmelig knap bag køleskabet. Takket være den specifikke opgradering kan du flytte det, og ved at trykke på knappen får du adgang til et hemmeligt rum, der byder på dokumenter der giver dig et tidligt hint om, at en ret central karakter ikke er til at stole på.

Det er præcis sådan noget Deus Ex: Mankind Divided gør hele tiden. Du inviteres til at udforske uden støttehjul, og så belønnes du både mekanisk og narrativt for at gøre netop dette.

Jo, brugerfladen er stadig lidt klunset, og spillet er uden tvivl skabt til at man forsøger at undgå direkte konflikter. Men 95% af tiden er Deus Ex: Mankind et stilistisk, mekanisk og strukturelt mesterværk, med en dybere verden end stort set alle andre, og med reelle taktiske valg der får en til at tænke over hvordan man skal gebærde sig, og forme sin personlige version af Adam Jensen.

Det kan virkelig ikke anbefales nok. Og Square Enix, tag jer sammen. I har fat i guld her.

HQ

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold