Dansk
Gamereactor
artikler

Her er Opening Night Live 2021's største overskrifter

Geoff Keighley stod foran et ret spektakulært show, som var fyldt til renden med afsløringer. Vi giver dig et overblik.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Selvom Xbox-fremvisningen naturligvis også bød på nyt til blandt andet Game Pass, og generelt bare til Xbox-platforme i løbet af efteråret, så ville man let kunne argumentere for, at Opening Night Live er Gamescom-messens hovedattraktion.

Forventningerne blev ikke ligefrem mindre af at vært Geoff Keighley løbende har teaset ting på sin Twitter, hvor vi fandt ud af at et nyt Saints Row var på vej, til at vi ville få mere at se til Death Stranding: Director's Cut.

Og nu er showet så færdigt, og støvet har lagt sig efter omtrent to timer med et konstant flow af trailere, afsløringer og nyheder. Vi har samlet de vigtigste herunder, så du let kan danne dig et overblik over aftenens nyheder.

Vi vil desuden også gerne høre fra dig om hvilke spil fra showet der imponerede dig mest.

Dette er en annonce:

Et nyt Saints Row kommer til februar

Ja, vi vidste det jo lidt godt, eftersom Embracer Group selv havde afsløret det helt tilbage i 2019, og at Keighley også fik teaset det for nogle dage siden. Men ja, Volition arbejder på et nyt Saints Row, og det udkommer d. 25 februar. Den første trailer viser desværre ikke gameplay, men bare hvilken tone spillet sigter efter.

HQ

Call of Duty: Vanguard fik endelig gameplay

Sledgehammer Games havde allerede lovet os en gameplay-fremvisning af det kommende spil ved Opening Night Live, og det fik vi naturligvis. Sekvensen viser Polinas del af kampagnen, hvor hun skal hjem for at redde sin far i 1945. Der er skruet op for de grafiske detaljer, uden tvivl, og du kan se med herunder.

HQ
Dette er en annonce:

Firaxis afslører Marvel's Midnight Suns

Selvom vi først får reelt gameplay at se d. 1 september i en ny udsendelse, så fik vi dog alligevel endelig en bekræftelse. Ja, Firaxis, studiet bag XCOM-serien, arbejder på et Marvel-spil, som de beskriver som et "tactical RPG". Det udkommer til marts, og du kan se den første trailer her.

HQ

Halo Infinite får endelig en udgivelsesdato og multiplayer trailer

Præcis som rygterne allerede havde lækket inden, så ankommer Halo Infinite både i singleplayer- og multiplayer-form d. 8 december. En ny trailer sætter sågar fokus på på spillets første multiplayer-sæson. Vi glæder os, gør du?

HQ

En Halo-inspireret Series X-konsol og en Elite Series 2 controller

Microsoft og 343 Industries løftede desuden sløret for flere fejringer af Halo-seriens 20 års jubilæum. Det skete blandt andet via afsløringen af en særlig Xbox Series X-konsol, og en Elite Series 2 controller. Begge sættes til salg d. 15 november, og du kan se dem herunder.

HQ
Her er Opening Night Live 2021's største overskrifter

Lego Star Wars: The Skywalker Saga har fået en ny trailer og et udgivelsesvindue

Hvis man godt kan lide Lego Star Wars, så glæder man sig uden tvivl til Lego Star Wars: The Skywalker Saga, for spillet byder indenfor til at opleve alle ni film i spilformat. Spillet har nu fået en ny trailer, men ikke nogen konkret udgivelsesdato. Faktisk bare et vindue, foråret 2022.

HQ

Koreanske Pearl Abyss løfter sløret for det spændende DokeV

Pearl Abyss kender du sikkert primært som udvikleren bag Black Desert Online, og det kommende Crimson Desert, men under Opening Night Live løftede de sløret for en helt ny IP, der virker lidt til at være en blanding af Pokémon, og Digimon, og Final Fantasy, og alt mulig andet.

Du kan se den første trailer herunder.

HQ

Far Cry 6 får spændende ny trailer

Det er meget snart tid til at udforske et nyt farligt paradis i Far Cry 6, men i den nyeste trailer er der udelukkende fokus på historien. Du kan se den herunder.

HQ

Bandai Namco løfter sløret for Park Beyond

Savner du at bestyre din egen forlystelsespark? Jamen det er præcis det du kan i Bandai Namcos kommende Park Beyond, der kommer til PC og konsollerne næste år. Her er det netop målet at bestyre en forlystelsespark, og designe helt nye forlystelser, der skal trække gæster til.

HQ

Jurassic World Evolution 2 har fået en udgivelsesdato

Det er meget, meget snart tid til at bygge nye store Jurassic-parker, og skabe nye indhegninger, kreere nye dinoer, og forhåbentlig forhindre det hele i at kollapse.
Gamescom Opening Night Live bød på en ny trailer, og en konkret udgivelsesdato, mere specifikt d. 9 november.

HQ

Horizon Forbidden West ankommer først næste år

Desværre havde Guerrilla Games ikke nogen ny trailer med til Opening Night Live, men de havde dog en lille afsløring, som nok er lidt skuffende for mange. Horizon Forbidden West ankommer ikke i år som håbet, men er i stedet blevet skubbet til d. 18 februar. 2022.

Death Stranding: Director's Cut får en forlænget gameplay-demonstration

Death Stranding ankommer i en Director's Cut-udgave i næste måned, og derfor så Kojima sit snit til at fremvise alle de nye features i denne nye udgave af spillet under showet. Du kan se den forlængede gennemgang herunder.

Og det var alt for denne gang. Hvilket spil var du gladest for at se i aktion? Lad os høre i kommentarfeltet.



Indlæser mere indhold