Med Lone Echo 2 sættes der punktum for et vigtigt kapitel i VR-historien

Vejen til det virtuelle butiksvindue har ikke været ligetil for Ready at Dawns længe ventede Lone Echo II. Spillet skulle oprindelig have været ude i 2019, men blev flere gange forsinket, inden det for en måned siden fik en konkret udgivelsesdato, blot for i går at blive forsinket igen til "senere i år". Da den nu skrinlagte udgivelsesdato i sidste måned blev annonceret, blev nyheden akkompagneret af den lidt ærgerlige, men langt fra overraskende melding om, at titlen bliver den sidste PC-eksklusive udgivelse fra Oculus Studios. Lidt ærgerlig fordi udgiveren med sine stort anlagte PC-eksklusive spil som Lone Echo og Asgard's Wrath har været med til at hæve barren for VR-spil, men langt fra overraskende fordi firmaet med afviklingen af Rift-linjen og manglen på annonceringer af PC-eksklusive titler har bevæget sig længere og længere over på den mobile side af den virtuelle slagmark.

Til Facebooks (som ejer Oculus) forsvar skal det siges, at beslutningen umiddelbart giver virkelig god mening. Efter pæn succes med den første Quest har Quest 2 solgt langt mere, end man kunne forvente. Estimater lyder på 5 millioner solgte headsets fra udgivelsen d. 16. oktober 2020 og frem til udgangen af første kvartal 2021, hvilket er nærmest svimlende tal for et VR headset. Faktisk minder det om de tal, vi ser fra de store konsolproducenter. VR har siden sin (gen)fødsel kæmpet en lang, sej kamp for at bryde igennem mainstream-muren med PSVR som det hidtil mest succesfulde bud, men Quest 2 har et helt andet potentiale. Sony kunne i starten af 2020 annoncere, at de havde solgt 5 millioner eksemplarer, og med den hidtidige salgskurve in mente er der en god chance for, at det tal nu er ca. 6 millioner. Absolut ikke ringe, men det tog altså 8 måneder at sælge den første million, hvorimod Quest 2 ser ud til at have klaret det femdobbelte på lige under et halvt år.

Salgstal som disse forpligter. Hvorfor skulle man efterlade en (med VR-øjne) enorm brugerbase på gulvet ved at satse på dyre prestige-produktioner, som et fåtal af ens kunder har adgang til (ok, en pæn del af Quest-brugerne har givetvis også en PC og kan dermed være med, men man taber unægtelig en stor del af brugerne i svinget)? Facebook og Oculus Studios kan vel rent faktisk puste og have mel i munden ved at udgive alt til Quest og samtidig tilbyde en grafisk pænere version til de personer, der har hardwaren til det? Noget kunne faktisk godt tyde på det, i hvert fald i et vist omfang. Der har i den seneste tid været en høj frekvens af doom and gloom-kommentarer blandt PCVR-brugere, som nu mener, at udviklingen går mod små, overfladiske titler frem for mere omfattende spil med høje produktionsværdier som netop Lone Echo II. Så galt tror jeg ikke det går. Vi har med spil som Walking Dead: Saints and Sinners set, at mere omfattende oplevelser fint kan lade sig gøre på selv Quest 1 - selvom den grafiske kvalitet selvfølgelig er en noget anden. Og med en større brugerbase vil der i højere grad blive åbnet for, at spil med højere budgetter også bliver lavet ud fra kortsigtede økonomiske hensyn, frem for de pionerargumenter der hidtil har hersket.

Det lyder jo alt sammen meget godt, så hvorfor er jeg ikke uforbeholdent positiv over udviklingen? For det første er det vigtigt at pointere, at jeg er enormt glad for det gennembrud, noget kunne tyde på, at VR med Quest 2 er i gang med. Som en der i årevis har fulgt den gren af branchen og gerne vil have mere godt indhold, er det på mange måder en glædelig nyhed. Når Quest 2's succes alligevel føles bittersød skyldes del det i høj grad tabet af det, der kunne have været. Oculus har med spil som det første Lone Echo, Asgard's Wrath, Stormlands og selv det lidt skuffende Medal of Honor: Above and Beyond (som de ikke udgav, men stadig fundede) være forkæmpere for ideen om, at VR-spil kan være mere end hurtige oplevelser baseret på en enkel mekanik. Asgard's Wrath er for eksempel et enormt rollespil med masser af underliggende systemer, som byder på en rig verden - både mytologisk og visuelt - med veludført sideindhold, mens Lone Echo fortæller en af de senere års mest medrivende spilhistorier. Begge spil - især Lone Echo - er derudover skræddersyet til VR og giver en oplevelse, som ganske enkelt ikke ville være mulig på en flad skærm. Jeg ville gerne have set Ready at Dawn og Sanzarus kommende spil blive udviklet uden de hardwaremæssige restriktioner, der nu bliver lagt ned over dem. Oculus skal desuden have ros for at være medvirkende til at hive dygtige udviklere som Insomniac og Respawn ind i VR-verdenen, for når kendte navne laver spil, er det med til at udbrede kendskabet til platformen, hvilket særligt har værdi, når vi snakker VR, hvor de fleste udgivelser kun omtales af dedikerede sites som Roadtovr og Uploadvr. Her spillede PCVR nok også en rolle, for jeg er ikke sikker på, at førnævnte udviklere havde været til at overtale, hvis de i første omgang skulle arbejde med det noget mere begrænsede mobile hardware.

At male fanden på væggen er noget man skal være påpasselig med, og som før nævnt tror jeg stadig, at vi i de kommende år vil se store produktioner til Quest, men det er svært at komme uden om, at den teknologiske kløft mellem selv Quest 2 og en kraftfuld PC er af Grand Canyon-mæssige proportioner. Det er den samme bekymring mange har med Sonys beslutning om ikke at udvikle titler som Horizon: Forbidden West og det næste God of War eksklusivt til PS5, men kløften er større i tilfældet Quest vs. PC, og modsat konsolsituationen vil vi om et års tid ikke stå i en situation, hvor der udvikles til den kraftigste hardware. Tværtimod.

Apropos Sony kunne noget godt tyde på, at PSVR2 kunne blive hjemsted for de mest cutting edge oplevelser på softwaresiden i den overskuelige fremtid, selvom et nyligt leak der rapporterer at Sony ønsker spil, som både fungerer i VR og som "flad" oplevelse ikke er et godt tegn for de dedikerede VR-spil. Og nu vi er ved leaks, så rapporterer Digital Foundry om overraskende imponerende specifikationer for Sonys kommende headset. Det bliver nok ikke helt på niveau med næste generation af high end PCVR headset, men det er svært at forestille sig AAA-produktioner eksklusivt udviklet til PCVR, altså medmindre Valves glæde ved platformen varer ved. Dertil er brugerbasen sandsynligvis for lille, ligesom det er svært at ignorere de svulmende masser på Quest-siden af hegnet.

Som nævnt indledningsvis er udviklingen dog logisk, og i sidste ende er det ikke noget at vinde ved at hænge fast i et muligt scenarie, der i lyset af de seneste års udvikling er ganske urealistisk. Man skal også passe på med at tage sorgerne alt for meget på forskud, for selvom jeg havde håbet på flere PC-eksklusive titler, der pressede hardwaren, ved vi stort set intet om, hvilke titler der er i støbeskeen hos de fem interne Oculus-studier og de mulige samarbejdspartnere. Hvem ved, måske er der virkelig spændende ting på vej? Og i stedet for at gruble over, hvad der kunne have været, kan man jo også glæde sig over de mange glimrende titler, det rent faktisk blev til. Titler som har spillet en stor rolle i formningen af VR-landskabet. Slutteligt skal man jo også huske at leve i nutiden, som jo heldigvis byder på en af de mest lovende spil, der hidtil er skabt til VR. Jeg kan i hvert fald ikke vente med at se, hvordan Jack og Olivias historie fortsætter i Lone Echo II - selvom der altså går lidt længere tid endnu, inden det bliver muligt.