Dansk
Gamereactor
artikler

Her er alle nyhederne fra dagens gigantiske Galaxy Unpacked

Z Fold 3, Z Flip 3, WearOS 3.0, Buds! Vi fortæller om det hele.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Og så kom vi endelig til d. 11 august, og når du læser det her, så har Samsung indtaget scenen, og har løftet sløret for ikke bare deres nye smartwatch-modeller, som byder på Googles nyeste Wear OS 3.0-platform, men også to opdaterede foldbare telefoner, direkte efterfølgere til Galaxy Z Fold 2 og Galaxy Z Flip.

Det må siges at have været lidt af et tætpakket program, så vi har forberedt en lille artikel her, der samler op på dagens mest afgørende nyheder, for at give dig et overblik. Det hele er inddelt efter hvert produkt.

Samsung Galaxy Watch 4 og Watch 4 Classic

De nyeste smartwatches fra Samsung er signifikante af flere forskellige årsager. Først og fremmest er det bare et sæt nye modeller fra én af de mest markante producenter på markedet, men disse er også de allerførste der kører på en helt ny software-platform.

Galaxy Watch 4, der fremstår som en slags efterfølger til Active-serien, og Watch 4 Classic, der bibeholder den samme roterende kant som Watch3, kører på Wear OS 3, som de har skabt i samarbejde med Google. Jo, der er et OneUI-skin klemt ned over, så helt stock er det ikke, men det betyder dog at uret har adgang til Google Play Store, og de hundredtusindvis af dedikerede apps der følger med. Det betyder også at der er en tættere integration med eksempelvis Google Maps.

Dette er en annonce:

Naturligvis er der endnu mange åbne spørgsmål, der kun kan besvares ved at bruge uret selv, men herunder kan du finde specifikationerne.


  • Galaxy Watch 4 fås i enten 44mm eller 40mm, Galaxy Watch 4 Classic fås i 42mm eller 46mm

  • Begge er udstyret med et Super AMOLED display i Corning Gorilla Glass DX+

  • Begge har en Exynos W920 5nm SoC

  • Der er 1.5GB RAM og 16GB intern lagring i begge modeller

Her er alle nyhederne fra dagens gigantiske Galaxy Unpacked
Dette er en annonce:

Samsung Galaxy Z Fold 3

Her på redaktionen har vi været ret glade for Fold-serien. Jo, der har da været åbne spørgsmål, og tydelige ankepunkter, fra start af, men samtidig er det her også begyndelsen på en branche, der langt om længe bryder med ideen om at alt absolut skal ligne den såkaldte "glass sandwhich". Det er forhåbentlig starten på en mere eksperimenterende æra, hvor producenter flirter med forskellige ideer og filosofier, for at finde ud af hvad en smartphone kan gøre for forbrugeren.

Den helt store nyhed er naturligvis delvis afvisning af vand og støv. Nej, det er ikke nogen IP68-certificering, men IPX8-certificeringen er dog et tigerspring på vejen imod at gøre foldbare telefoner mere hårdføre.

Derudover følger der også S-Pen understøttelse med, som må betyde at det tynde glas nu også kan tåle skarpere pres. Der er to af slagsen, hvoraf den ene er lidt billigere end den anden, men hvor man ofrer lidt funktionalitet i samme ombæring.

Herunder finder du specifikationerne:

Hovedskærm


  • 7.6-inch QXGA+ Dynamic AMOLED 2X Display (22.5:18)

  • Infinity Flex Display (2208 x 1768)

  • 374ppi, 120Hz adaptive refresh rate

  • 900 nits(HBM), 1200 nits(peak)

Frontskærm


  • 6.2-inch HD+ Dynamic AMOLED 2X Display (24.5:9), 2268 x 832

  • 387ppi, 120Hz adaptive refresh rate

  • 1000 nits(HBM), 1500 nits(peak)

AP:
5nm 64-bit Octa-Core Processor
12GB RAM with 256GB/512 internal storage (UFS3.1)

Opladning:


  • Hurtigopladning 25W

  • Hurtig trådløs opladning 10W

  • Omvendt trådløs opladning 4.5W

Galaxy Z Fold 3 starter på 14.199 kroner herhjemme, og lanceres d. 27 august.

Her er alle nyhederne fra dagens gigantiske Galaxy Unpacked

Samsung Galaxy Z Flip 3

Den største nyhed her er uden tvivl, at det tommelfingernegl store display på telefonens yderside nu er blevet en hel del større, og mere brugbart som resultat. Det er nu desuden muligt at interagere bedre med indholdet ude fra cover displayet, og at se mere af en given email, eller tekstbesked.

Samme IP-certificering gør sig desuden gældende her. Du kan se specifikationerne herunder:

Hovedskærm


  • 6.7-inch FHD+ Dynamic AMOLED 2X Display(22:9) Infinity Flex Display

  • 2640 x 1080

  • 425ppi

  • 120Hz adaptive refresh rate

  • 900 nits(HBM), 1200 nits(peak)

Frontskærm


  • 1.9-inch Super AMOLED Display

  • 260 x 512

  • 302ppi

  • 935 nits(HBM)

Opladning:


  • Hurtigopladning 25W

  • Hurtig trådløs opladning 10W

  • Omvendt trådløs opladning 4.5W

AP:
5nm 64-bit Octa-Core Processor
8GB RAM with 256GB/512 internal storage (UFS 3.1)

Den ankommer samme dag, d. 27 august, men koster kun 8199 kroner.

Her er alle nyhederne fra dagens gigantiske Galaxy Unpacked

Samsung Galaxy Buds 2

Samsungs strategi med deres in-ears er ærlig talt lidt svær at forstå. Der er Buds Pro, Buds Live og de almindelige Buds, og det er tilsyneladende sidstnævnte der får en ny version. De hedder nemlig Buds2, og har aktiv støjreduktion.

Ikke bare det, de har tre mikrofoner per enhed, der fanger og fjerner støj. Desuden lover de op til 20 timers afspilning med ANC slået til, eller 29 timer med det slået fra. De kan også oplades med Qi-ladning trådløst.

Her er alle nyhederne fra dagens gigantiske Galaxy Unpacked

Det var et tætpakket program, uden tvivl, og det synes tydeligt at Samsungs foldbare enheder har solgt godt nok til at de har fornyet deres interesse i at lancere nye produkter i samme kategori. Præcis hvor hårdføre de her nye modeller er, og hvordan de ellers forbedrer brugeroplevelsen, ja der må vi vente lidt endnu.

Hvad synes du om det Samsung havde at vise i dag?



Indlæser mere indhold