Gamereactor Debatterer: Læk, Læk, Læk!

Gamereactor består af mange redaktører fra forskellige lande. Det ser jeg normalt som en af vores største styrker, da det tillader alle at afprøve teorier af hos journalister der har helt andre observationer og dispositioner, og det gør at vi, kollektivt som gruppe, vokser. Det sker dog også at én prøver noget lidt kontroversielt af, og derfra kan det spiralere ud i en større og bredere diskussion om branchen, og særligt vores, pressens, rolle i den.

Det er sådan en diskussion jeg vil dele med jer, for det fik mig til at tænke lidt på hvordan forbrugeren i den her ligning synes pressen bør agere. Så her er scenariet;

Gamereactors portugisiske redaktør Ricardo kommenterer på et link til en Jeff Grubb-relateret nyhedshistorie fra GamesBeat (som I kan finde her), hvor han yderligere skitserer tankerne bag det Dead Space remake, som EA tilsyneladende vil afsløre under deres pressekonference senere på måneden. Han siger at det er "snitching", og at han ikke ser nogen merit i at en journalist, eller "insider" som vi måske kan kalde Grubb, ødelægger den ellers præcist tilrettelagte overraskelse til fans verden over ved at afsløre detaljer inden. Han præciserer ydermere, at hvorimod han ser afslørende journalistik om eksempelvis Sonys tilsyneladende aggressive forhold til indie-udviklere, ringe arbejdsforhold og implementering af forbrugeraggressive mikrotransaktioner som værende bærende dele af pressens rolle i det samlede spil, så er der med at lække informationer om et spils eksistens, det er bare for meget. Han siger desuden, at det ikke tjener forbrugeren at vide at Dead Space får et remake før den officielle afsløring.

Se det udviklede sig til lidt af en situation, og lad mig starte med at sige, at det så sandelig ikke er for at udlevere Ricardo her. Han er desuden ikke alene, for vi kunne alle fortælle historier om læsere, der også udtrykte direkte harme, eller fornærmelse, over at vi eksempelvis bragte et rygte, der netop tog vinden ud af sejlene på den egentlige afsløring.

Det skal desuden her siges, at det ikke rigtig handler om Grubbs troværdighed, eller et remake af Dead Space. Det her er mere generelt, og bredere end den enkelte sag.

Hvis man kun beskuer overfladen er det også til at se hvad Ricardo, og de førnævnte læsere, mener. Vi har før set både kommentarer, og generelle hentydninger kort inden en pressekonference ved eksempelvis E3, hvor værter, eller journalister skriver; "ja, hvad er der tilbage der ikke er allerede er lækket?" Der er et hint af skuffelse at finde, når sådan en kommentar affyres, skuffelse over at den overraskelse der opstår, når en udgiver dropper et vel timet og tilrettelagt "one more thing", og virkelig blæser folk bagover. Vi har sågar set udviklere direkte lyve om deres tilstedeværelse ved netop E3, bare for at kunne bibeholde den overraskelse. Både Michel Ancel og David Jaffe har været skyldige i dette tidligere.

Spilbranchen er en uhyre hemmelighedsfuld branche også, hvor udgivelsesdatoer, associerede studier, arbejdsforhold og sågar økonomiske resultater alle holdes bag lås og slå, og vi i pressen, og jer som forbrugere, er vant til stort set udelukkende at få disse bekræftet når der kan sættes et positivt spin på, eller en af de sjældne gange hvor en udvikler direkte indrømmer at et spil ikke har præsteret som forventet, men det er så også overfor investorerne at de indrømmer dette, og ikke direkte overfor kunderne.

Så "må" branchen spolere PR-planerne? Eller gør vi os til "snitches", som Ricardo siger, hvis vi afslører før tid at Dead Space får et remake?

Jeg ville argumentere for, at selvom at situationen naturligvis er mangefacetteret, og kræver en kompleks analyse af både branchens og pressens centrale rolle i ligningen, så kan man tillade sig at være relativt definitiv her, og gå mere principielt til værks.

Principielt, i min optik, er det fløjtende ligegyldigt om hvorvidt journalister bryder historien om Watergate, eller spotlighter (pun intended) katolske præsters systematiske overgreb, eller om man fortæller om ringe arbejdsforhold hos Konami, eller om man sågar afslører at EA arbejder på et remake af Dead Space. Nej, jeg sætter selvfølgelig ikke et direkte lighedstegn imellem de her eksempler. Vi laver mediejournalstisk, og bringer jer indhold relateret til en hobby. Men rent principielt er det pressens opgave at fortælle sandheden, når vi ved at den er sand, eller har en god formaning om at den er sand, om ikke andet.

Det lyder som en katekismus, en streng lære, og det er det som sådan ikke. Som altid er der undtagelser og afvigelser, men det er dog noget jeg ret specifikt lærte, nogle af de få brugbare ting om reel journalistik jeg lærte på universitetet. Naturligvis har du som medianen mellem læser og kilde et ansvar om at kontekstualisere og fremvise et retvisende billede af informationen du er blevet videregivet, men igen, rent principielt, hvis du ved at noget er rigtigt, og at du gjort et stykke arbejde i researche og bakke op om det originale kildemateriale, jamen så er det din pligt at præsentere det her for dine læsere. Det er "sandhed for sandhedens skyld", om man vil.

Det lyder samtidig som et indirekte forsvar af ren og skær tabloidjournalistik, og det er egentlig ikke meningen. Igen, det er op til den enkelte journalist om hvorvidt den information de sidder med bør formidles videre, og står et enkelt individ, der ikke har gjort andet end eksempelvis at være kendt, eller royal for den sags skyld, til at blive hånet, jamen så er det måske ikke etisk forsvarligt at tage billeder af dem i morgenkåbe i deres baghave, og benytte et "sandhed for sandhedens skyld" mantra som forsvar. Men der er dog lidt af et verdenshav imellem at tage billeder af Jennifer Lopez og Ben Affleck på en privat balkon ved at hænge fra et rapellereb i kløften nedenfor (det skete faktisk), og at bevidst holde på en multi-million dollar virksomhed som EA's hemmelighed af frygt for enten at blive frosset ude af netop EA, eller for at "ødelægge overraskelsen" for fans.

Vi stiller os selv etiske spørgsmål, og gør os overvejelser, hele tiden, som den her artikel er glimrende eksempel på, men heldigvis, heldigvis er det her "bare" spiljournalistik, og det er en del lettere for os at sige, at vi aldrig, aldrig, aldrig bør tænke på en gigantisk virksomheds ve og vel fremfor selve missionen om at bringe nyheder, lækkede interne og dem tegnet ud fra simple pressemeddelelser, til læserne. Det er læserne, jer, vi tjener, og hverken EA, Take-Two eller nogle af de andre rødder, og én af måderne vi kan bevise det på, er at når vi ved noget, og kan bekræfte at vi ved det, så holder vi ikke bladet for munden hverken af frygt eller fordi vi vægter deres behov for at time en given afsløring over selve akten at fremvise sandheden. Det er lidt det vi er her for.

Hvis ikke, jamen så gylper vi bare pressemeddelelser op I allerede får i jeres inbox via nyhedsbreve, og viser jer trailere I alligevel ser på Youtube (jeg spørger hver dag om en forberedt videoafspiller ARGH!), vores rolle i ligningen udvaskes, og det er os selv der gør det.

Så min pointe er at vi både skal råbe højt om ringe arbejdsforhold, chikanering af medarbejdere og at der kommer et nyt Dead Space. Vi skal samtidig gøre et bedre stykke arbejde i at sortere i de lækkede informationer, det ved jeg, det er dog en snak til en anden gang. Det her handlede specifikt om hvorvidt vi overhovedet bør, om vi har ret, til at bringe information som kan stikke en kæp i hjulet på planerne de store udgivere har lagt. Præcis hvordan vi gør det, jamen det kunne være en opfølgende artikel, ikke sandt? Det her handler faktisk ikke rigtig om Gamereactor, selvom det indledes med en situation internt i organisationen. Det handler om Jason Schreier, det handler om Jeff Grubb, Tom Henderson og Klobrille, insidere og journalister der ofte er de første til at bekræfte hemmelige projekter og nye perspektiver. Er det okay det de gør? Eller er det ikke pressens job? Og hvis ikke, hvad er så pressens job i spilbranchen?

Jeg glæder mig til at høre hvad I synes.