Dansk
Gamereactor
artikler
Flower, Sun and Rain

Gamereactors rejseguide: Flower, Sun and Rain

I anden del af vores rejseguide drager vi til øen Lospass og prøver kræfter med et af de mest sælsomme spil nogensinde.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Hvilken tilværelse. Lækker mad aldrig længere borte end et telefonkald eller et dusin skridt. Svømmebassiner og smukke strande. Overalt omringes man af skøn natur, og solen skinner om kap med det smilende personale. Nogle gange ville man ønske, at ens ferie varede for evigt. Men for Sumio Mondo er ferieparadiset Lospass Island blevet et mareridt, da han er fanget i en tidsløkke.

Hvordan kommer man ud af sådan en suppedas? I Suda51's forstyrrede verden selvfølgelig med assistance fra en lyserød krokodille, en turistbrochure og en kuffert ved navn Catherine. Før han kastede sig over ultrabrutale og stiliserede actionspil som Killer 7 og No More Heroes, havde den excentriske spilskaber og hans studie Grasshopper Manufacture udgivet 3D-eventyret Flower, Sun and Rain til PS2 tilbage i 2001, og i 2008 fik vi europæerne endelig lov til at rejse til Lospass Island, nu på Nintendo DS.

Som sagt er vores mission at genstarte tiden. For at opnå dette må Sumio stoppe en tragisk begivenhed. Terroristen Sundance Shot har planlagt at sprænge et fly i luften, og hver gang bomben går af rulles tiden tilbage. Ellers hænger det i virkeligheden sammen med et særligt kraftigt magnetfelt?

Flower, Sun and RainFlower, Sun and Rain
Dette er en annonce:

I virkeligheden er den præcise forklaring underordnet, for der går rigtig lang tid, inden at plottet overhovedet kommer nogen vegne. Og når det endelig folder sig ud, så giver det alligevel stort set ingen mening, medmindre du har spillet The Silver Case (først udgivet i Vesten i 2016) og i øvrigt har taget godt med noter undervejs. For selvom Mondos mission er simpel, så kan han ikke rigtigt komme i gang; ikke fordi at terroristen er specielt kløgtig eller skjule sine spor, men fordi Mondo aldrig når frem til lufthavnen. Altid kommer der et eller andet i vejen.

Det kan være en nervøs wrestler, en mystisk agent, eller en fodboldspiller, der gemmer sig på Hotel Flower, Sun and Rain oven på et brændt straffespark. Mondo er ikke som de fleste spilhelte altruistisk eller på jagt efter mønter og erfaringspoint. Men han bliver alligevel tvunget til at hjælpe de mange skøre karakterer, simpelthen fordi de fysisk blokerer hans vej eller nærmest fanger ham i en lang mellemsekvens. Ligesom Suda51's øvrige spil bliver den fjerde væg ikke respekteret - Mondo bliver blandt andet belært om de mange "flag," man skal aktivere for skubbe handlingen videre, og han begynder at blive mere og mere frustreret.

Hvor de mange benspænd føles som en hån af Mondo, så virker det simple gameplay næsten som en overlagt fornærmelse af spillerens intelligent. FSR er et eventyrspil, men det indeholder ikke puzzles i traditionel forstand. For at løse karakterens respektive problemer og komme et skridt nærmere lufthavnen skal du koble ind - det vil sige, du skal forbinde Mondos kuffert "Catherine" til et givent objekt ved at vælge det rigtige jack-stick blandt otte forskellige udgange. Der er ingen metode til denne galskab, så det er bare med at prøve sig frem.

Når forbindelsen er oprettet, skal du indtaste et tal. Dette tal finder du ledetråde til, ved at slå op i hotellets turistbrochure, der som en anden Bibel rummer svar på alle tilværelsens spørgsmål - i hvert fald i dette tilfælde. Det bliver aldrig rigtigt svært, men for at få den nødvendige information omkring, hvilke sider du skal slå op på, skal du konstant vandre frem og tilbage i spillets verden, der består af en række forbundene 3D-miljøer. Du kommer til at gå en del forgæves, og spillet viser endda en skridttæller i hjørnet for lige at gnide lidt ekstra salt i såret.

Dette er en annonce:
Flower, Sun and RainFlower, Sun and Rain

Det lyder hverken som opskriften på en god ferie eller et underholdende spil. Men selvom FSR til tider er en øvelse i frustration, så er det vigtigt at forstå, at den frustration altid er kortvarig og nøje afmålt. Accepterer du spillets skøre præmis lærer, bliver det faktisk helt fornøjeligt. For i sidste ende bliver de mange forstyrrelser til selve spillets substans.

Hvert eneste kapitel er som en lille fin novelle eller tv-episode, med sit eget skøre, charmerende og underfundige plot, og dialogen kunne sagtens høre hjemme i en velskrevet, eksperimenterede roman. Det er næsten som at spille en såkaldt "walking simulator" fra en tid, før denne genre blev udbredt.

Samtidigt er spillets verden enormt tilfredsstillende bare at opholde sig i. Grashoppers har fået en PS2-titel klemt ned på den lille Nintendo DS ved at hugge teksturener alvorligt til, så de alle er meget kantede og skarpe. Men det ender med at give en unik stil, der faktisk passer perfekt til spillets lidt gakkede tone. Det er også lykkedes at pakke flere timers klassisk musik (fra komponister som Johann Sebastian Bach, Claude Debussy og Erik Satie) ned på DS-kortet, ved at forvandle dem til friske chip-tune versioner spillet af Masafumi Takada (siden kendt for Danganronpa).

Losspass Island er langt fra den mest oplagte feriedestination, og Flower, Sun and Rain er ikke designet til at falde i alles smag - langt fra. Det kræver, at man elsker Suda51's specielle stil, og så kræver det, at man fuldt ud engagerer sig i dets sælsomme univers. Men gør man det, får man så også en oplevelse, der på alle måder retfærdiggør, at man finder sin Nintendo DS frem fra gemmerne.

Flower, Sun and RainFlower, Sun and Rain

Relaterede tekster

5
Flower, Sun and RainScore

Flower, Sun and Rain

ANMELDELSE. Skrevet af Kristian Troelsen

Kun de fineste vine bliver bedre med alderen, og sådan er det også med spil. Flower, Sun and Rain har stadig en meget interessant smag, men alderen kaster nu også et par bitre smagsoplevelser af sig.



Indlæser mere indhold