Dansk
Gamereactor
artikler
Doom Eternal

Er Doom Eternal værd at spille igen på Xbox Series X?

Med tre nye grafiske modes har helvedet aldrig været smukkere og mere blodigt i next-gen-versionen af Doom Eternal.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

For et par dage siden udkom Doom Eternal til de nye konsoller takket være en dedikeret opdatering, der bringer en masse forbedringer på Xbox Series X og PlayStation 5, ligesom at PC-versionen også får et par ekstra funktioner. På konsol betyder det blandt andet mulighed for 120 frames i sekundet, 4K og ray-tracing (dog ikke på samme tid). Da der er tale om en ret substantiel opgradering af et i forvejen fremragende FPS, besluttede vi os for endnu engang at tynde ud i helvedes tropper, og se hvordan oplevelsen var på de nye konsoller.

Da dette er en performance-anmeldelse specifikt af Xbox Series X-versionen, vil jeg ikke gå for meget i dybden med mine tanker om selve spillet. Vil du vide mere, kan du i stedet læse vores grundige anmeldelse fra sidste år. Ligeledes kan jeg ikke sige noget konkret om PlayStation 5 (eller Xbox Series S) for den sags skyld. Men du vil nok kunne forvente en noget lignende oplevelse på Sonys konsol. Her er det dog specifikt springet fra Xbox One X til Xbox Series X, der er i fokus.

HQ

Det første jeg bemærkede var, hvor simpelt det er at opgradere til den nye version. På Xbox Series downloader du blot en ny opdatering, og du er undervejs. Når det kommer til gemte filer, sørger Smart Delivery automatisk for, at det hele er overført, så du behøver ikke at starte forfra, bare fordi du opgraderer til den nye version. Det skal dog bemærkes, at du ikke er lige så gunstigt stillet på PS5. Her forlyder det, at dine gemte filer fra kampagnen slet ikke kan overføres fra PS4 til den nye konsol.

Dette er en annonce:

Inde i selve spillet ligger du straks mærke til de hurtige indlæsningstider. Doom Eternal var cirka et minut om at starte på Xbox One X - her på Xbox Series X kan du knap nok nå at tage en slurk kaffe, inden skærmen er fyldt med blod og afrevne legemer. Men kortere indlæsningstider følger naturligt med i springet fra HDD til SSD, så hvordan ser det ud med det visuelle?

Jeg startede spillet i Performance Mode, der tilbyder 120 fps ved 1800p. Jeg brugte en 144Hz-skærm og fik ikke det helt optimale ud af denne mode, men den højere framerate forvandler alligevel Doom Eternal til et endnu mere dæmonisk bæst. Spillet kører selvsagt utroligt flydende, og du behøver ikke længere at spille ved en lavere sensitivitet, for at kunne ramme med præcision. Doom Eternal er i forvejen et rasende hurtigt spil og ved disse framerates viser spillet virkeligt sit værd.

Doom Eternal

Herefter sluttede jeg min konsol til en 4K-skærm og forsøgte mig med Ray Tracing Mode. Her kører spillet også med 1800p, mens frameraten er halveret i bytte for ray-tracing refleksioner. Spillet ser ganske vidst pænere ud, med selv ikke, hvis det havde kørt i fuld 4K, ville jeg have foretrukket denne mode. Doom Eternal føltes bare så meget bedre i 120K, og det kan selv ikke et helvedeslandskab smukkere end en noget Goya-maleri ændre på.
Den sidste mulighed, Balanced Mode, er den eneste mode med 4K opløsning. Men med kun 60 fps og ingen ray tracing, er den visuelle opgradering heller ikke markant nok til at ofre frameraten. Det skal også med, at Performance Mode i sig selv, faktisk giver et fint resultat i 1800p, og selvfølgelig er langt flottere, end hvad vi tidligere har set på konsol.
Bemærknig: PS5-brugere oplever Performance Mode i 1584p, og Xbox Series S kører den ved 1080p.

Dette er en annonce:
Doom Eternal

De nye konsoller kommer også med HDR10 og Ultra-Quality understøttelse ved alle tre grafiske modes, så ligegyldigt hvilken du foretrækker, så kommer du til at se markante forbedringer over nærmest hele linjen. Er du fan af Battlemode, så er crossplay nu også tilgængeligt mellem PS4 og PS5 samt Xbox One og Series X, så du kan altså også kæmpe løs mod spillere fra den forrige konsolgeneration.

Alt i alt løfter denne next-gen opdatering Doom Eternal til et endnu højere niveau. Hvis du ikke allerede har tjekket spillet ud og ejer en next-gen konsol, så kan spilles i den grad anbefales. Og ejer du allerede spillet til de tidligere konsoller, er der næsten ingen undskyldning for ikke at kaste sig over spillet endnu en gang, da opdateringen er gratis at installere. Hurtigere, skarpere og mere drabeligt - Doom Eternal er bedre end nogensinde.

HQ

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold