En uge med PS Vita

Som de fleste af vores læsere nok har bemærket, elsker denne skribent håndholdte konsoller, dimser og tablets. Derfor var det også med stor glæde, at jeg takkede ja til at få en uge i selskab med Sonys kommende PlayStation Vita.

Jeg vil forsøge at ridse lidt af mine indtryk op, forklare lidt om teknikken og generelt forberede dig på den nye håndholdte både spil- og betjeningsmæssigt. God fornøjelse.

Det første man bemærker, når man får en PS Vita i hånden er vægten, eller nærmere manglen på samme. Maskinen føles let, især den ret store størrelse taget i betragtning. Det er dog da skærmen tændes, at man for alvor bliver forelsket. OLED-skærmen har lige det ekstra, der skal til for at det føles rigtig. Farverne er fantastiske, kontrasten god, og det at den lige sniger sig over den sædvanlige skærmstørrelse på mobiler og lignende, gør at den føles den ekstra smule eksklusiv.

Men som man siger er der ingen roser uden torne.

Menuerne er i vanlig Sony-stil skabt i helvede. Ikke synderligt intuitive og med lidt unødvendige knaptryk kastet i puljen. Det tager dog ikke mere end en dags tid, før man navigerer rundt så det er en sand fornøjelse. En såkaldt Welcome Park serverer en guide i et tempo, så man næsten må græde mens livet suges ud af hver en pore. Det er trist, klistret og utroligt ligegyldigt. Til gengæld får man pausemusik i værste Wii-menu-stil. At der seriøst findes designere, der forestiller sig at nogle mennesker på kloden sætter pris på japansk pausemuzak forstår jeg ikke.

Jeg forstår heller ikke beslutningen om at låse maskinen til én bruger. Ikke noget med at dele oplevelsen med andre. Niks. Så skal du geninstallere maskinen. Fjollet og noget jeg håber bliver rettet i en firmware-opdatering.

Til gengæld er det smertefrit at forevige ens spilminder. Vil du tage billeder af dine spiloplevelser sker det nemlig ved at trykke PlayStation og start-knappen, såfremt spillet vil lade dig (8 ud af 11 testede spil har været med denne mulighed). Det er simpelt og fornuftigt. Det kræver dog en overførsel til PS3 og et USB-stick for at du kan dele ud af billederne.

Vil man spille uden høretelefoner, vil man ofte ende med at dække stereohøjtalerne med dele af tommelfingeren og dermed mudre lyden fra tid til anden. Kigger man rundt på maskinen, er det dog svært at se, hvor Sony ellers skulle have fået klemt højtalere ind, så kompromisset er godkendt. Til gengæld har vi jo endelig fået to analoge sticks. Og modsat den lille fesne dippedut på PSP, føles disse to solide og utroligt lækre at benytte (faktisk bryder jeg mig mere om disse end PS3-controllerens).

Det indbyggede batteri har til gengæld svært ved at holde til mere end en tre timers spil, og det føles som lige i underkanten. Naturligvis kan man sætte lysstyrken ned, dæmpe lyden og slå trådløse funktioner fra, så reddes der en time eller to mere.

Den nye Near-funktion er et sjovt miks af Google-maps og spilvenner. I nogle spil kan du vinde ekstra præmier ved at finde en anden spiller i nærheden af dig. Du kan endda efterlade gaver (eksempelvis en køretøjsdel i Modnation Racers) til nysgerrige besøgende. Der er masser af potentiale i denne funktion til at opbygge et anderledes socialt netværk.

For nu at opsummere, så har oplevelsen været god. Menuerne kan man lære at leve med. De mange funktioner er fornuftigt implementeret og hardwaren er så laber, som den næsten kan være.

På diverse forums har der dog allerede verseret skrækhistorier om døde PS Vitaer, og mit første forsøg er naturligvis at se, om jeg kan få min til at fryse som rapporteret. Bingo. Tredje gang jeg slukker den, står den i hvileposition uden mulighed for hverken at slukke eller tænde helt. Jeg kan sagtens forstå hvorfor det kan udløse panik og lange forumindlæg, men rent faktisk er kuren forbavsende simpel: hold slukknappen inde i tyve sekunder og så genstartes systemet. Simpelt når man ved det. Så husk den detalje.

Så til den rigtigt gode nyhed: PS Vita kan ubesværet køre din samling af Minis og PSP-indhold. Det vil sige at man straks fra dag et har adgang til hundredevis af titler til priser fra 9 kroner. Den store test for mit vedkommende bliver Monster Hunter Freedom Unite, et af de mange fantastiske PSP-spil. Dette overføres uden problemer fra min PS3 med PS Vitaens overførselsprogram, og bliver endda opskaleret, så det ser knasende sprødt ud på den nye skærm.

Der er intet filter på spillet, så en anelse pixelering er der, men slutresultatet er så godt, som jeg overhovedet turde håbe på. Lækkert!

Der er dog ellers nok af PS Vita-spil at gå i gang med for mig, og naturligvis tager det ikke mange minutter før jeg kravler i gang med Uncharted: Golden Abyss. På trods af en let skuffende start på eventyret, og en konstatering af lidt lavere teksturer og ringere skygger end forventet, er oplevelsen storslået. Og for mit vedkommende ender jeg med at have brugt seksten timer i selskab med Drake og vennerne før jeg kan slukke spillet med fornemmelsen af at have spillet endnu et ægte Uncharted-kapitel og ikke bare en neddroslet kopi.

Reality Fighters og Little Deviants imponerer dog meget mindre. De virker begge to som typiske lanceringstitler, der forsøger at leve højt på gimmicks og uerfarne indkøbere. Little Deviants mange minispil er af for svingende kvalitet, og Reality Fighters er simpelt hen ikke interessant nok til at holde opmærksomheden. Begge titler minder om det overflod af mobilspil, som diverse App-butikker kvæles i. Og derfor virker de som unødvendige tilføjelser til spilbiblioteket.

Faktisk kan Virtua Tennis hurtigt løbe med sejren, hvis man vil have minispil. Her er nemlig nogle håndfulde gode vellavede minispil, der alle handler om en eller anden gal variant af tennis. (mere om det når embargoen tillader det).

Anderledes stærk står Unit 13. Skydespillet fra folkene bag MAG ser på ingen måde ud til at kunne imponere. Faktisk må jeg lige dobbelttjekke med Gamelofts Modern Combat 3 for lige at konstatere, at jeg ikke husker forkert. Men den er god nok: min iPad slår grafikken i Unit 13 med flere længder. Heldigvis bliver grafikken hurtigt nydeligere efter første øvelsesbane. Og det er i detaljerne, hvor den vinder. Unit 13 er en taktisk shooter. Og netop taktikken og fjendernes intelligens gør denne oplevelse til noget helt særligt. At der samtidig er nogle rigtigt smarte online-funktioner og et gameplay der er gearet til også at blive spillet på farten, gør for mig denne titel til den absolutte vinder i stakken.

Lige indtil: WipeOut 2048. Efter at have set F1 slæbe sig af sted med grafik der ligner iPhone. At have konstateret mindre hak i Ridge Racers lak og grædt over den let sjuskede behandling ModNation Racers har fået, må jeg næsten konstatere, at min PS Vita ikke kan spille racing-spil. Altså som sagt: lige indtil WipeOut 2048.

Jeg aner ganske enkelt ikke hvordan Studio Liverpool har kunnet presse så meget lir ned i denne udgave. Grafikken er blødende smuk. Detaljerne er overvældende mange. Effekterne vilde, og så er frame-raten klippesolid (en ting, jeg ellers havde bemærket var et problem på tidligere udgaver). Alt kører, svæver og flyver som det skal. Og mit smil bliver langsomt men sikkert større og større mens løbene åbnes op. Ikke siden sluthalvfemserne har et WipeOut-spil imponeret mig så meget som dette. Det giver nøjagtig den fornemmelse af storslåethed, som jeg oplevede første gang på min PlayStation 1. Det er rent blær.

Her en uge efter modtagelsen af min PS Vita er smilet kun blevet større. Sony har bevist at de kan levere de ægte konsoloplevelser i håndholdt format. PS Vita er en fantastisk maskine, hvor Unit 13, Uncharted og WipeOut 2048 er de spil, man bør købe ind fra starten.

Med en lidt begrænset batterilevetid, vil jeg dog næppe lade maskinen fylde fast i rejsetasken hvis jeg ikke har adgang til strøm. Men når jeg savner en rigtig solid konsoloplevelse, og ikke vil placeres foran den store skærm med et joypad, så er PS Vitaen min foretrukne håndholdte spillemaskine. Designmæssigt fungerer den fortræffeligt, og hvis lanceringstitlerne er noget at dømme efter, så er der masser af potentiale.

Kort efter lanceringen den 22. februar vil jeg fortælle mere om de mange online-muligheder, Remote-Play og Cross-Play, men allerede d. 15. februar kan du læse flere PS Vita-spilanmeldelser her på siden.