Dansk
Gamereactor
artikler

Gamereactor ser nærmere på den seneste konsollancering

Vi kigger på hvordan konsollanceringen gik, og inddrager Gamereactor-læsernes oplevelser med den nye generation af konsoller.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Nu har den "næste generation" af konsoller efterhånden været i gang i noget tid, og selvom det har været nærved umuligt at anskaffe sig en PS5 og Xbox Series X, så er det alligevel på tide at vi får kigget lidt tilbage på hvordan konsollanceringen egentlig gik. Er 'next-gen' konsollerne virkelig det værd? Er brugerne tilfredse, og hvordan er hele lanceringen gået?

Til at starte med giver det god mening at tage fat på et af Sonys og Microsofts største problemer i forbindelse med udgivelsen af de nye konsoller - nemlig den ret vilde udbudsmangel. Helt fra start af blev konsollerne udsolgt, og helt indtil nu - over 4 måneder senere - har efterspørgslen på konsollerne været langt større end udbuddet. Ja, det er faktisk gået så vidt, at Elgiganten afholder lodtrækninger for at forbrugere overhovedet kan få lov til at købe en PS5. Hvis jeg kom til at vinde en lodtrækning, så håber jeg da, at det er en lodtrækning med en præmie eller pengepulje frem for muligheden for at bruge mine optjente penge på en PS5-konsol. Men så slemt står det altså til lige nu.

Gamereactor ser nærmere på den seneste konsollancering

For at forsvare Sony og Microsoft, så er det ikke helt og holdent deres skyld. Årsagen bag manglen på konsoller er nemlig den globale mangel på 'semiconductor chips', da microchipperne er i stort set al ny teknologi, og det er ikke kun konsolproduktionen som er ramt af manglen på denne hardware. Teknologien er at finde stort set alle steder, lige fra bilproduktion og medicinsk udstyr til computere og konsoller.

Dette er en annonce:

Sony Interactive Entertainment CEO Jim Ryan bebrejdede denne hardware-mangel for hvorfor Sony ikke kan producere PS5-konsoller hurtigere end de gør, og han har jo ret. Dog kan manglen af semiconductors, eller halvledere, spores tilbage til et skift i forretningsmodellen fra producenternes side - produktionen blev i højere grad udliciteret, og daværende Præsident Trump startede da også lige en handelskrig med Kina midt i det hele, og det gjorde at USA ikke havde samme adgang til halvledere fra Kina længere. Dét, og det faktum at verden bliver mere og mere teknologisk afhængig, og at halvledere bruges i alt, og så er det pludselig ikke så overraskende, at den teknologiske verden er i underskud på denne centrale teknologi.

Gamereactor ser nærmere på den seneste konsollancering

Hvis man ser bort fra den skæve teknologiske start, og kigger lidt på andre aspekter af konsollanceringen, så kommer en grim sandhed frem om menneskeheden: Scalpers. Scalpers er de mennesker som køber flere konsoller, og sælger dem videre til overpris for at skabe profit. Scalpers er stadig i dag et stort problem, og selvom der selvfølgelig ikke er konsoller nok til alle, så er det helt groteskt at flere af disse har et lager af next-gen konsoller, som de sælger ud af ofte til 150-200% af den originale pris, og nyder godt af konsolmanglen.

De fleste udbydere er godt klar over problemet, og tillader kun én konsol per kunde, men alligevel har flere Scalpers formået at undgå foranstaltningen. Tilbage i januar blev over 2000 konsoller opkøbt igennem et scalper bot firma, som ved brug af en bot software ved navn 'Carnage' opkøbte tusindvis af konsoller på få minutter. Det største problem er selvfølgelig disse grupper, men et stort problem er også, at forbrugerne køber konsollerne fra Scalpers til en overpris på op til 8000-9000 kroner. Hvis forbrugerne kunne afholde sig fra at købe fra dem og vente til at udbuddet matcher efterspørgslen, så vil de pludselig sidde med en stor mængde konsoller uden at kunne komme af med dem. Så vil det i sidste ende bide dem selv i røven, men det er vidst bare et drømmescenarie, og lader ikke til at kunne blive en realitet, når så mange forbrugere har FOMO over ikke at have en ny konsol i hænderne, og har åbenbart ikke et problem med at betale dobbelt så meget for at få indfriet selvsamme frygt. Og når ja, folk Corona-keder sig også.

Dette er en annonce:
Gamereactor ser nærmere på den seneste konsollancering

Nå, men nok undskyldninger om manglen på konsoller og grådige Scalpers. Hvordan præsterer de nye konsoller så egentlig? Vi har udspurgt jer, Gamereactors læsere, gennem afstemninger, om hvorvidt I har været tilfredse med jeres konsoller, og I har efterladt et væld af kommentarer og anekdoter fra jeres oplevelser med de nye konsoller.

Overraskende nok er det de fleste af jer, som har været heldige at få fingrene i en ny konsol, og i vores afstemning svarede 61% af jer, at I allerede havde fået anskaffet jer enten en PS5 eller Xbox Series X/S. I må godt nok have været hurtigt ude, da det ellers ville have været umuligt at anskaffe jer en ny konsol, og jeg tager personligt hatten af for jeres effektivitet.

Gamereactor ser nærmere på den seneste konsollancering

25% af jer venter på at konsollen bliver mere tilgængelig. Jeg er egentlig selv på den vogn, men kan godt mærke at jeg så småt er begyndt at få mere og mere blod på tanden omkring at få anskaffet en PS5. Det er ikke så godt, for som det ser ud nu, så er der stadig tvivl omkring hvorvidt Sony kan levere et stabilt udbud af PS5-konsoller helt indtil julesæsonen, og selvom Sony håber på at sælge 14,8 millioner PS5-konsoller i løbet af det næste år, så tror jeg ærligt talt at det ikke kommer til at ske. PS5-konsollen kom stærkt fra start af, og havde solgt 4,5 millioner til og med december 2020, men manglen på halvledere kommer nok til at holde konsoludbuddet nede et godt stykke ind i 2021, og måske endda senere.

Hvis man skal dyrke de ellers lidt forældede tanker omkring konsolkrigen, åndssvag som den er, så kan man se lidt på hvem der dominerede markedet i starten af konsollanceringen, og det virker til at være PlayStation, der har domineret igen i denne omgang. Hvis vi ser på denne tabel fra Gaming Smart, som har lavet en dybdegående artikel om selve salgstallene for konsollanceringen, så er det tydeligt at se, at PS5, på det globale marked, har klaret sig bedst og har over 65% af det globale marked (selvfølgelig kun imellem PS5 og Xbox Series X/S, og ikke Nintendo Switch). Det skal dog siges, at Microsoft lader til at være uhyre tilfredse med Series-salget, og via initiativer som Game Pass og xCloud så kan det meget vel være at vi kommer til at se drastiske ændringer indenfor de næste par år.

Gamereactor ser nærmere på den seneste konsollancering
Gaming Smart
Gamereactor ser nærmere på den seneste konsollancering
Gaming Smart

Men er de nye konsoller så besværet værd? Er det værd at vinde en lodtrækning for at få fingrene i en af de dyrebare og eftertragtede konsoller, eller anskaffe sig en til overpris og bukke under for Scalpers? Hvis man kun ville anskaffe sig en ny konsol på baggrund af spiludbuddet, så bliver man nok grueligt skuffet. En ting er, at nærmest alle spil stadig udgives på den forrige generation af konsoller, og en anden ting er, at der generelt ikke er særlig mange spil. Indtil videre har Sony Spider-Man: Miles Morales, Demon's Souls, Astro's Playroom, Sackboy: A Big Adventure, og Destruction AllStars, hvilket ærlig talt er et rimelig sølle line-up, og det står endnu værre til hos Microsoft og Xbox Series X/S - og de spil der er udkommet til Series X/S er selvfølgelig også udgivet til PC.

Så hvis du kun køber en konsol for at spille next-gen spil, så bør du ærligt talt væbne dig med tålmodighed. Ja, for PS5 rammer Ratchet & Clank: Rift Apart til juni, Returnal i april, Deathloop i maj og Horizon Forbidden West forhåbentlig senere i 2021, men det er så dét i 2021 af hvad vi ved indtil videre. Der er selvfølgelig også store titler som Resident Evil: Village i maj til begge konsoller, Halo Infinite og forhåbentlig Starfield til Xbox (vi krydser stadig fingre for titlen til E3, Bethesda). Pointen er at det normalt tager konsolbranchen et års tid for lige at sparke i gear, opdage potentialet i de nye platforme, og drage fuld fordel. At vi lige nu går og venter på at allerede eksisterende spil skal få next-gen opdateringer siger bare en del. Man kan altså godt vente.

Gamereactor ser nærmere på den seneste konsollanceringGamereactor ser nærmere på den seneste konsollancering

Hvis du ikke kan holde dig tilbage for at anskaffe en ny konsol skal det være for en anden grund. De fleste af jer besvarede vores "tilfredsstillelses"-afstemning med, at I var tilfredse med de nye konsoller, men af andre årsager end spiludgivelserne. Mange af jer skrev nemlig, at især konsollernes forbedrede grafik, forkortede loading-tider, og generelle hardware-modernisering var grund nok til at anskaffe en ny konsol. Det giver jo også god mening. Min PS4 har tjent mig grundigt i over syv år, og det er virkelig imponerende for et stykke hardware, som stadig kan trække spil den dag i dag. Det er forståeligt, at det er på tide at lægge de gamle konsoller på hylden, og opgradere til stærkere hestekræfter.

Det er størstedelen af spil som har fået eller får en optimering til de nye konsoller, eller i hvert fald kører en del bedre på dem, og det er i høj grad dette, som tiltaler flere af jer derude. Muligheden for at spille spil på en bedre og stærkere konsol. Hvis man kigger på de nye konsollers funktioner, så er der flere af jer som er begejstrede for Xbox Series X/S's Quick Resume, og bagud kompatibilitet, mens PS5 brugere fremhæver DualSense kontrollerens egenskaber, og de få men stærke eksklusive titler til konsollen. Forståeligt nok, er de mindre loading tider især noget som bliver værdsat, og begge konsollers nedsatte støjniveau. Det lyder nu ikke længere som et fly der er i gang med at lette i stuen, når konsollen starter op.

Gamereactor ser nærmere på den seneste konsollancering

Overordnet set, så tror jeg man kan argumentere både for og imod, at anskaffe en ny konsol her i løbet af det første halve år, hvis da man kan anskaffe sig en konsol. Hele konsollanceringen er egentlig gået ret godt for begge parter, og matcher i høj grad - selvom Sony og Microsoft selvfølgelig havde håbet på mere - konsollanceringen i 2013. Den største hæmsko for dem begge er manglen af hardware, og det kommer forhåbentlig til at ændre sig i den nærmeste fremtid, men det er dét som har holdt lanceringen tilbage fra at i sandhed blive episk og slå store rekorder.

Tusind tak for alle jeres svar, anekdoter og kommentarer omkring den nye generation af konsoller, og jeg er glad for at høre, at så mange af jer er positive og optimistiske omkring den næste generation af spilkonsoller. Jeg glæder mig i hvert fald personligt til, at der begynder at komme lidt flere next-gen spil, og se hvad fremtiden bringer for gaming. Selvom 2020 har været et hårdt og til tider godt deprimerende år, så har det været et stærkt år at være gamer i, og det bliver forhåbentlig ved fremadrettet, tror I ikke?

Gamereactor ser nærmere på den seneste konsollancering


Indlæser mere indhold