Ude i Horisonten: The Legend of Zelda: Breath of the Wild II

Der skal nok komme rigeligt med artikler, videoer og kommentarer fra redaktionen omkring de nye konsoller, med udgangspunkt i de personlige oplevelser vi har haft med dem i ugerne op til lanceringen. Det er lidt "par for the course", som man siger, men hen over den seneste uge har vi samtidig også talt lidt om hvordan vi ellers kunne sætte gang i tankevirksomheden, og spekulere en smule om hvad der mon kommer efter denne store begivenhed.

Så derfor besluttede vi os for at lave en artikelserie. En serie af spekulative tankestrømme, hvor vi kigger nærmere på én af de førstepartstitler vi ved kommer ude i fremtiden, takket være en vag teaser, et ensomt logo eller bare en mundtligt overleveret bekræftelse fra en børstet CEO til et investormøde. Pointen her er at vi skitserer hvad <em>vi ønsker os fra disse kommende spil, og hvordan de kan supplere de andre hjørner at det line-up vi kender fra Sony og Microsoft (og måske Nintendo, hvem ved).</em>

Del 6: The Legend of Zelda: Breath of the Wild II

Lad mig sige helt fra start af, at jeg som sådan ikke har noget vildt personligt forhold til The Legend of Zelda-serien. Det ved jeg i forvejen er diskvalificerende for mange, men selvom jeg senere i mit liv har nydt både Majora's Mask og til dels også Skyward Sword, så er det ikke fast inventar for mig. Heller ej mener jeg at The Legend of Zelda: Breath of the Wild er noget direkte 10-tal. Det var en fed oplevelse uden tvivl, og den måde hvorpå Nintendo gjorde verdenen og omgivelserne så påvirkelig og interaktiv fortjener megen ros, men for mig var der bare ikke nok på spil, Link formede alt for få meningsfulde forbindelser med dem omkring ham, og til sidst virkede det bare... tomt.

Men det betyder så sandelig ikke at jeg ikke er spændt på at se hvad de gør med Breath of the Wild II, for så vidt jeg kan se, så er det første gang at de laver en så direkte efterfølger til et spil i serien, i stedet for at starte helt forfra med en nyfortolkning af de eksisterende mekanikker, en ny verden, en ny historie - alt det der.

Netop det at Nintendo tør at udvikle en reel efterfølger til det originale Breath of the Wild er, seriens mantra taget i betragtning, ret modigt. Det gør dog også vi kan tillade os at skrue forventningerne gevaldigt i vejret, så lad os se om vi ikke kan give Nintendo nogle små fif med på vejen.

For der er naturligvis meget der kan gå galt. Altså, ikke alt for meget, da Nintendo traditionelt set rammer plet i brede træk, men de har dog også åbnet sig selv op for potentiel kritik her, for hvordan kan oplevelsen blive helt ny, uden at den netop bygger videre på hvad der er kommet før?

Drop nu der der durabillity-system
Som den gode Jim Sterling allerede har påpeget, så er et af de værste aspekter ved The Legend of Zelda: Breath of the Wild dets insisteren på at våben konstant går i stykker, og at du så derfor skal samle et utal af dem, som du sørgmodigt arbejder dig igennem, ja, det er sjovt. Eller måske snarere at det gør spillets kampe "alsidige". Men som netop Sterling påpegede dengang, og som gjorde han blev udsat for DDOS-angreb af vrede Zelda-fans, så er det ikke alsidighed, det er rigidt design, da du netop kun kan spille på denne ene måde. Så vi starter den her liste med fif med noget ganske simpelt - gør at det at finde et flot, nyt våben faktisk betyder noget, og at man ØNSKER at bruge det, i stedet for at holde fast i det med fare for at igennem brug så forsvinder det. Det er altså simpelt. Virkelig simpelt.

Lagde I i øvrigt også mærke til at fjendernes lortekøller aldrig gik i sty....

Samme verden, nye ideer
Hvis vi kort dropper de der mekaniske, systematiske småting, såsom udslettelsen af det forfærdelige durability-system, så er det største åbne spørgsmål omkring The Legend of Zelda: Breath of the Wild II om hvordan Nintendo vil håndtere den åbne verden. Ikke bare forbliver det mange fans' yndlingsaspekt ved det originale spil, det er samtidig nok netop den del af den samlede oplevelse man bare ikke kan genbruge direkte.

Tænk engang, hvis det bare er en ny historie, men alle Korok-frøene, alle byerne, al ikonografien er uændret, så mister spillet netop den umiddelbare storslåethed, som gjorde originalen til sådan et hit. Du skal føle at du begiver dig ud i en verden, der endnu er uudforsket.

Den anden side af den mønt er at verdenen er grunden til at Nintendo vender tilbage til denne version af Hyrule, så helt anderledes kan den ikke være. Ellers kunne de lige så godt have lavet et nyt Zelda, som de jo altid gør. Ny verden, nye spilleregler.

Så den ideelle kombination af de her to størrelser må være at benytte selve fundamentet ved verdenen, samme centrale principper og samme arkitektur, men introducere et slags remix. Vi skal helst kunne finde de samme pejlemærker, men hvor rejsen ind imellem føles ny og spændende.

Mere mindeværdige sidemissioner
Breath of the Wilds Shrines var en genial måde at sprede indholdet ud over et storladent åbent område, og det ikke helt at vide hvornår man kunne støde på endnu et spændende puslespil var noget lig genialt. Desværre kan det samme ikke siges om spillets sidemissioner, der manglede narrative interaktion eller engagement, og selve opgaverne var ofte så mondæne som at finde høns og bringe dem tilbage i indhegningen.

Det ville nu altså være en åbenlys måde at bevise at ambitionsniveauet er blevet hævet, at introducere sidemissioner givet til Link (eller Zelda) af spændende karakterer med mere dybdegående motivationer, som kræver lidt mere kreativ tankegang af spilleren.

Der er åbenlys inspiration at hente hos et utal af andre spil med åbne verdener, men hvor ville det være forfriskende at glæde sig til at se det gule udråbstegn over en NPC's hoved, i stedet for udelukkende at føle sig tvunget til at gennemføre det for gennemførslens skyld.

Tilbage med templerne!
Shrines i The Legend of Zelda: Breath of the Wild var ikke bare en genial tilføjelse, de var en direkte erstatning. I stedet for Shrines var der storladne sekvenser i og omkring Divine Beasts. Disse var faktisk blandt spillets højdepunkter, men at se templer vende tilbage ville være en finurlig måde at introducere lidt nostalgi, samtidig med at bygge suspense imod en håndfuld mindeværdige highlights.

Nu hvor Breath of the Wild II foregår efter det første spil, ville det nok være lidt for genbrugsagtigt at bringe Divine Beasts tilbage, så templer bliver nok den mest sandsynlige erstatning.

Det eneste vi så håber er at selve friheden til at takle dem i den rækkefølge, og med hvilke midler man ønsker også introduceres her. Breath of the Wild-verdenen handler først og fremmest om frihed, og om at være kreativ, så at se templerne tårne sig op i horisonten, og selv afgøre hvornår man føler sig klar, ville være skønt.

Behold og arbejd videre med de ting der virkede
At lave spændende nye retter, der giver særlige fordele, at bryde og tæmme forskellige vilde heste, at bruge objektmanipulation til løse fysikbaserede puslespil - der er så meget som The Legend of Zelda: Breath of the Wild ramte plet med, og vi håber mest af alt at Nintendo har modet til at lave en efterfølger, der ikke bare skrotter det hele for at starte på ny med nye ideer, men tager disse eksisterende systemer, og udviklere videre på dem.

Vi vil gerne se forbedrede kokkerier, mere tilpasseligt gameplay, flere spændende puslespil - ja, mere af alt det der bare virkede.

Hvad ønsker du at se i The Legend of Zelda: Breath of the Wild II?