Perfect Platinum - Her er nogle af GR-netværkets kæreste Platinum-trofæer

I denne artikel fokuserede vi først og fremmest på Sony-platformens Platinum-trofæer, og vil efterfølgende bevæge os videre til de spil på Xbox-platformen vi har samlet samtlige Achievements i.

At sikre et Platinum, eller en Achievement for den sags skyld, i dit favoritspil, er en ret unik følelse. For nogle er det følelsen af at i sandhed færdiggøre et spil der har betydet meget for dem, og for andre er det følelsen af at besejre noget udfordrende. Bevæggrundene er mange, men triumfen er den samme, og der findes sågar dem der nærmest bliver helt afhængige af at få så mange af disse som overhovedet muligt. Der skal da nok være nogen her der har fået et næsten gratis Platinum i Hannah Montana: The Game, eksempelvis.

Det der med den triumf fik den internationale Gamereactor-stab til at snakke lidt, og til sidst endte vi med kollektive at sammensætte en liste over de Platinum-trofæer der har betydet mest for os, enten fordi skribenterne bag er stolte af præstationen, eller fordi det er forbundet med et kært minde. Dette er den første del af en artikel i to dele, så lad os så komme i gang.

Nier: Automata - Stefan Briesenick (Tyskland)

Hvis du kigger på de Achievements eller Trophies der er i Nier: Automata, så går det hurtigt op for dig, at dette er et spil der samlet set kræver ret meget af sit publikum. De fleste af samleobjekterne der skal indfanges, og de fleste robotter skal besejres, men det er så sandelig ikke alt. Der er også obskure trofæer såsom at kigge op under 2B's skørt 10 gange (klassisk Japan), men for det meste er det her altså ret hårdt arbejde. Dog endte det med at være en udfordring jeg aldrig vil glemme, og det er mest fordi Nier: Automata er et spil jeg aldrig vil glemme.

Når du så endelig har "gennemført" det tre eller fire gange - som i virkeligheden bare betyder at spillet i sidste ende fortæller dig at det her altså er slutningen, for at man så fortsætter med at spille, fordi slutteksterne ikke er andet et røgslør, så bliver du præsenteret for et valg. Kører du videre, og ser spillets "rigtige" slutning, så får du faktisk muligheden for at købe de resterende trofæer i spillet. Så stålsat er spillet på at undergrave dine forventninger. at det nærmest gå det her i hån. Du skal naturligvis bruge mange penge, men det føles som Yoko Taros sidste trick, inden han endelig slipper os fra hans bizarre og interessante verden. Nøj, jeg elskede det spil, og jeg elskede at jeg endte med ikke at købe dem.

Persona 5 - Magnus Groth-Andersen

Jeg har som regel en meget specifik checkliste jeg skal igenne, når jeg beslutter mig for om hvorvidt et spil er værd at samle Trophies eller Achivements i. Jeg kan i brede træk ikke lide at skulle genspille den samme lineære kampagne igen, jeg kan heller ikke lide multiplayer-orienterede ting, og jeg kan egentlig heller ikke lide at blive udfordret, det er i hvert fald ikke derfor jeg spiller. Det lyder måske kræsent, men for mig er det at samle de her trofæer en slags fejring af den pågældende verden jeg har nydt at tilbringe tid i. Jeg får en meta-undskyldning for at udforske hver en afkrog, at eksperimentere med spillets værktøjer og at nå til bunds i de narrative omgivelser omkring mig. Ja, det er en fejring, og mit personlige trofækabinet er et testamente til denne meget specifikke checkliste, da jeg blandt har hentet to Platinum-trofæer i The Elder Scrolls V: Skyrim, Spider-Man, Sunset Overdrive - det er alle spil jeg bare ikke kunne give slip på.

Derfor er det sjovt at mit aller flotteste Platinum slet ikke opfylder den her stringente model, men er i stedet helt og aldeles personlig. Persona 5 checker ikke alle kasserne, men min kæreste Klara og jeg snublede lidt ind i denne dybe, morsomme og ekstremt underholdende oplevelse, og det blev som en slags Alice i Eventyrland-oplevelse, hvor vi bare gravede os dybere og dybere ned i de dunkle skakter. Det var et hul vi ikke kom op af før to måneder senere. Klara, der elsker at organisere og forberede, skabte et slags kompendium af A4-sider, hvor hun havde lavet en udførelig guide til samtlige valg vi skulle træffe for at få en komplet, sammenhængende gennemspilning i anden omgang. Vi lagde en plan for hver eneste af spillets dage, og det tog os 275 timers spilletid at nå dertil.

Vi savnede det efterfølgende, og savnede vores teamwork. Altså vi elskede begge spillet, selvfølgelig, men mest af alt savnede vi dem vi blev imens vi kategorisk og systematisk arbejdede imod et fælles mål. Det lyder tåbeligt, men det var som om at bygge noget sammen.

Until Dawn - Eirik Hyldbakk Furu

Telltale Games og et par andre studier har sikret sig at historie-fokuserede spil, hvor gameplay mest består af at lave valg, har fået et ry som værende lette platinums, da mange af spillene kun kræver at du færdiggør historien præcis som du har lyst. Supermassive besluttede at ryste posen en smule med Until Dawn.

Denne trofæ-liste passer virkelig til en spiller som mig, som kan lide at udforske et hvert hjørne af verdenen og prøve forskellige ting. Du skal ikke kun finde alle samleobjekter i et meget lineært område, men også spille igennem gentagne gange for at lave forskellige beslutninger og se en bred varietet af konsekvenser og resultater af disse beslutninger. Selvom det måske lyder som en kedelig aktivitet, er det bestemt ikke dette.

Spillets version af klassiske gyser-klichéer og absurde dødsscener gør hver gennemspilning sjov og interessant. Overvejede du nogensinde at rykke kontrolleren i din første gennemspilning, når du bliver bedt om at være helt stille i en intens situation, men besluttede at lade være fordi din hjerne bad dig om at adlyde spillets kommando? Bare gå amok anden gang og nyd synet af den irriterende piges hoved som bliver kappet rent af på en måde som ville få Jason Voorhees og Michael Myers til at klappe højlydt. Eller måske er det tid til at prøve at være lige så dumme som folkene i spillet og gå hen for at undersøge den mystiske lyd helt alene? Hver gennemspilning tager dig igennem en unik oplevelse, og det er op til dig om du vil spille smart, dum, empatisk eller egoistisk. Du har sikkert ikke engang brug for en guide til at få dette stadig lette platinum. Bare tag forskellige beslutninger hver gang og nyd showet.

Shadow of the Colossus - Stefan Briesenick
Bluepoint Games behandlede PS4 remaken af Shadow of the Colossus fra 2018 med en uovertruffen omsorg. Holdet bragte de gigantiske kreaturer til live med et utal af detaljer, lod spillets fællesskab jagte en ny hemmelighed, og på denne måde bukkede de dybt for den originale instruktør Fumito Ueda's eftermæle (et af spillets trofæer er også baseret på hans sidste spil The Last Guardian). Udviklerne har også takket spillerne, som selv efter alle disse år, stadig feberagtigt leder efter gemte hemmeligheder i denne fortabte verden.

Trofæerne gør dette tydeligt, fordi du er nødt til at lade protagonisten Wander blive båret væk på forskellige racer af dyr, finde Easter eggs i en stor verden og ankomme til steder, hvor kun få mennesker har sat fod før. Et af de helt sidste trofæer du vil opnå, belønner dig for at smage på den forbudte frugt højt oppe i den skjulte helligdoms have. For at komme hen til den del af kortet, kræver det en enorm mængde stamina, som du får ved at dræbe nok colossi eller skyde bestemte firbens lysende haler af med en bue. Dog er det ikke muligt at klatre hele vejen op til toppen af det gigantiske tårn for Wander på kun én gennemspilning. Du er nødt til at klare spillet rundt regnet seks gange for at kunne klare dette.

Det er årsagen til, at du vil komme til at bruge en hel del tid på denne imponerende verden og dets kreaturer som lever deri. Flere trofæer holder os underholdt på vores rejse, får os til at eksperimentere med bestemte parametre, og lærer os uundgåeligt hvordan man besejrer bosserne som en sand speedrunner. Efter 40 timer og en sæk fuld af guld, fik jeg endelig adgang til den sidste hemmelighed i Shadow of The Colossus. Med denne belønning i hånden, klatrede jeg op til den forbudte have og spiste endelig den giftige frugt, som fjerner alt Wanders akkumulerede udholdenhed og liv væk, og gør ham til en svag person igen. Den tragiske helt er nu uden sine falske kræfter som han fik fra colossi, men det har til gengæld givet mig et værdifuldt minde om dette utroligt smukke spil, som til dags dato er unikt på enhver måde.

Titanfall 2 - Eirik Hyldbakk Furu
Du er næsten helt sikker på hvilken type achievement eller trofæ-liste du får når du spiller et spil lavet af Vince Zampella og hans hold. Selv tilbage i Call of Duty dagene, hvor vi oftest bare skulle spille spillet igennem på en sværere sværhedsgrad, prøve det meste af arsenalet af og samle nogle samleobjekter. Simpelt og sjovt... bortset fra det faktum, at der altid var ét trofæ som skulle teste dine reflekser og fart. "...Bomes the Master" er Titalfall 2's version af dette.

Der er stor sandsynlighed for at dette vil blive dit sidste trofæ når du spiller Titanfall 2, da resten af dem kommer ret naturligt ved kun at spille igennem spillets historie, prøve forskellige titaners special evner, teste den utrolige multiplayer del ud og generelt sparke røv. Fantastisk!

Og så har vi den tidligere nævnte opgave, hvor man skal blive til mesteren. Det kræver at du placerer i Top 3 på Gauntlet score-tavlen. Gauntlet'en er en forhindrings bane i spillets tutorial mission, som ser dig løbe, glide og væg-løbe for at komme igennem et område mens du skal slå fjender ihjel på din vej. Hvis ikke slår en fjende ihjel tilføjer fjenden sekunder til din timer, samtidig med at du ikke har en chance for at slå piloten Fukada's bedste tid på 33.65s hvis du stopper i mere end to millisekunder. Måske er jeg bare gammel og langsom, men jeg brugte timer og atter timer på at prøve forskellige metoder og våben af for at perfektionere hver bevægelse og hvert enkelt skud, for at arbejde mig vej ned fra 50 til 40 og endda 34 (mindre end fire tiendedele) sekunder. Jeg gik igennem alle følelser på følelsesspektrummet før jeg endelige klarede det og følte mig som verdens bedste gamer, mens en enorm mængde endorfin skød igennem mine krop.

Titanfall 2's trofæ-liste er uden tvivl en af de bedste der er derude, da den er et fantastisk mix af belønninger for at nå milesten i historien, motiverer udforskning og giver et stående bifald for disse utrolige bedrifter. Bare lad være med at gå på internettet og læs omkring "...Becoming the Master" trofæet efterfølgende, da du vil indse, at der er en meget hurtigere og nemmere måde at klare det på, som højst sandsynligt får din tid til at ligne, at du var i gang med at vise stedet frem og tog en snack imens du gjorde det...

Disse er bare et par af de Platinum trofæer, som jeg har pisket mig selv over. Vær velkommen til at efterlade en kommentar med de trofæer, som var mindeværdige for dig at opnå.