Dansk
Gamereactor
artikler
Half-Life: Alyx

Gamereactors Game of the Year 2020: Bedste Spil

Så er vi ved vejs ende. Det er blevet tid til at kåre Gamereactors Game of the Year.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Så er Game of the Year i gang, og vi har en række spændende kategorier at få afgjort mellem nu og nytårsdag, og du vil hver dag kunne læse om en ny vinder, samt de tre opløbere der var lige ved at tage sejren. Er du i tvivl om hvordan vi har fundet frem til årets vindere, så kan du læse mere om proceduren samt filosofien bag afstemningen lige her.

Nu er vi endelig ved vejs ende. Endnu en gang er et spilår gået på hæld, og endnu en stor afstemning er afsluttet. Nu står vi for foden af hovedpræmien, "the big cheese", nemlig kåringen af årets Game of the Year hos Gamereactor i det herrens år 2020. Afstemningen har været utrolig tæt i år. Hvorimod andre kategorier blev mere definitivt afgjort tidligere i processen, så forblev afstemningen i denne afsluttende kategori tæt helt frem til deadline. Faktisk er det bare ét point der adskiller de tre spil der figurerede i toppen, noget vi faktisk aldrig har set før. Og valget endte da også med at blive et som mange sikkert vil stille sig uforstående overfor, mest fordi at VR-teknologi generelt er ganske restriktiv. Men med ét point blev årets afstemning altså afgjort, og det er hele skribentstaben der har stået bag, så vi er stolte af resultatet, og håber at I vil bidrage med jeres besyv herunder. Lad os så komme i gang.

Vinder:

Half-Life: Alyx
Efter en perlerække af storslåede hits, såsom Portal og Portal 2, Half-Life 2 og dets diverse udvidelser og Left 4 Dead 2, så sad Valve ikke bare på en succesfuld distributionplatform, men var kongerne af dyb, avanceret og velsammensat spiludvikling. Men som fokusset på Steam voksede, ligeledes blev reel spiludvikling ikke bare nedprioriteret på det kraftigste, kvaliteten faldt også. Artifact endte faktisk med at floppe, noget som de fleste ikke troede muligt om hvad der engang blev beskrevet som branchens gyldne gås.

Netop derfor var det derfor sådan en storslået oplevelse, da Half-Life: Alyx beviste tidligere på året, at der endnu findes kreative kræfter i den gigantiske virksomhed, der ved præcis hvordan man skal sammensætte et spændende, dybt og vandvittig indlevelsesrigt spil sammen.

Dette er en annonce:

Selvom Half-Life: Alyx også er kreeret for at sælge Valve Index-headsets, så er det nemlig så meget mere. Det minder os om, på fantastisk vis, hvor spændende Half-Life-universet er, hvor mange historier der endnu er at fortælle derfra, og også hvordan VR, i visse tilfælde, kan bane vejen frem for banebrydende singleplayer-fortællinger.

For Alyx hiver dig ind som intet andet VR-spil kan, og holder dig i det univers på en måde som simpelthen ikke har været muligt for nogle andre oplevelser. Via flydende, naturlige mekanikker, fantastisk grafik, glimrende stemmeskuespil og storslået stemningsopbygning, så findes der simpelthen intet spil som Half-Life: Alyx, og det siger altså en hel del.

Det er ikke sikkert at VR, i denne omgang om ikke andet, bliver så tæt integreret som spilplatform, som Valve måske håber, men det er svært at argumentere imod, at spil som Half-Life: Alyx netop beviser, at der er en vej frem for teknologien, for det er ikke bare banebrydende, det er skide godt.

Dette er en annonce:
Half-Life: Alyx

Runner-Up:

The Last of Us: Part II
Som sagt var det ét point der adskilte The Last of Us: Part II og Half-Life: Alyx, og efterfølgende, da stemmerne blev låst fast og vinderen blev kåret, blev mange af skribenterne enige om, at The Last of Us: Part II nok alligevel ikke ligefrem kommer til at mangle sejre i det store og hele.

For hvorimod Half-Life: Alyx kræver en signifikant større investering for kunne blive afviklet på en tilfredsstillende måde, så er The Last of Us: Part II et glimrende eksempel på hvad der sker når et studie som Naughty Dog, der kender PS4-konsollen ud og ind, udgiver et spil der drager fuld fordel af platformens hestekræfter.

The Last of Us: Part II er nemlig, til trods for de til tider direkte bizarre sager det havnede i, en fantastisk spiloplevelse. Nej, ikke alle spil behøver at være ligesom Naughty Dog-spil, men det er svært at argumentere imod at de laver spil som intet andet studie.

Half-Life: Alyx

Runner-Up:

Doom Eternal
Hvis The Last of Us: Part II og Half-Life: Alyx er en del af kåringen på grund af deres forsigtige, subtile og spidsfindige historifortælling, så er Doom Eternal med på grund af det helt modsatte. Spillet ankommer som et spark i skridtet fra et brændende skelet, der også er en dæmon... og en drage. Og også med et summende heavy metal-kor. Og spandevis af blod og djævleindvolde. Og gud hvor er det fedt.

Id Software har formået at følge op på det glimrende Doom fra 2016 med et udfordrende, hæsblæsende og sindssygt spil, der hverken spørger dig om lov eller giver dig et heads-up, men sættes i gang med et brag, om du er klar eller ej.

Det er en magtdemonstration, som vi håber vil blive fulgt op med mere af samme skuffe.

Half-Life: Alyx

Runner-Up:

Ghost of Tsushima
Sucker Punch har været meget, meget lang tid om at gøre deres næste store IP færdig, og til trods for nogle få forsinkelser, så endte det endelige produkt ikke med at skuffe. Ikke bare forbliver det et af PS4-æraens pæneste spil, og det på grund af kunstnerisk kvalitet, og ikke nødvendigvis grafisk snilde, det er også en dyb åben verden, der agerer baggrund for Jin Sakais rørende historie. Solide kampmekanikker, spændende sideaktiviteter og skøn musik bidrager kun til den samlede positive modtagelse.

Hvorimod det på et tidspunkt lignede at Sucker Punch ville få svært ved at bevæge sig udover Infamous-seriens rammer, så har de nu bevist at de har masser af skud i bøssen endnu.

Vi glæder os til at se hvad de gør med efterfølgeren!

Half-Life: Alyx

Relaterede tekster

Half-Life: AlyxScore

Half-Life: Alyx

ANMELDELSE. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Ventetiden har været lang, men Valve vender langt om længe tilbage til Half-Life-universet via det eksklusive Alyx.

0
Gabe Newell antyder Valve-spil til konsol

Gabe Newell antyder Valve-spil til konsol

NYHED. Skrevet af Jakob Hansen

Efter flere år med fokus på Steam-platformen, VR og andre projekter gjorde Valve sidste år comeback som spiludvikler. Og det var med maner, da Half-Life: Alyx satte nye...



Indlæser mere indhold