Dansk
Gamereactor
artikler

Her er alt du skal vide om Xbox Series S

Hvornår lanceres konsollen? Hvad er prisen? Hvor anderledes er den i forhold til Series X? Hvilke lanceringstitler er der? Vi giver dig svar på det hele!

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Microsoft brugte lang, lang tid på udelukkende at tale om Xbox Series X før virksomheden endelig bekræftede at Xbox Series S fandtes. Denne billigere, og svagere konsol, dukkede dog gentagne gange op i diverse insider-rapporter og rygter i månederne forinden som "Lockhart". Men nu hedder den altså Series S, og ja, vi kan sagtens forstå hvis den amerikanske navngivningstradition forvirrer, så vi har samlet samtlige detaljer om Series S i én samlet artikel. Hvis der er yderligere spørgsmål, så vil vi gøre vores bedste på at besvare dem i kommentarfeltet, for vi har i sinde at opdatere artiklen løbende, alt imens nye detaljer ser dagens lys. Så lad os så komme i gang, og vi starter med én af de primære forskelle, nemlig antallet af hestekræfter

Specifikationer

CPU: 8 kerner på 3.6 GHz (3.4 GHz med SMT) custom AMD Zen 7nm
GPU:20 CU'er på 1.565 GHz med Custom RDNA 2, så cirka 4 Teraflops computing power
RAM: 10GB GDDR6 (8GB på 224 GB/s og 2GB på 56 GB/s)
Harddisk: 512GB NVMe SSD hvor 361.6GB kan bruges af dig
Optisk drev: Nej
HDMI: 1x HDMI 2.1-port
USB: 3x USB 3.1 Gen 1-porte
Trådløs: 802.11ac dual band
Ethernet: 802.3 10/100/1000

Alt ved Xbox Series S er mindre og svagere end ovre i Xbox Series X-lejren, og 4 Teraflops betyder at den sammenlagt har bare en tredjedel af sin storebrors kræfter. Vi har fået at vide at dette generelt udelukkende vil påvirke selve billedopløsningen, og droppe spil ned fra 4K til 1440p, men som listen herunder viser, så går mange spil endnu lavere end det, og Ray-Tracing ofres som oftest også. Kun tiden vil afsløre om hvorvidt udviklere kan presse konsollen, og levere visuelt tilfredsstillende oplevelser med den mere begrænsede hardware, når nu den er betragteligt svagere end Series X, og PlayStation 5.

Dette er en annonce:

En anden betragtning som man bliver nødt til at tage med, er at konsollen udelukkende er digital, så du kan ikke bruge drevet til at se 4K Blu-Rays eller spille fysiske spil. Den sidste del kommer også til at påvirke mulighederne for bagudkompatibilitet, men mere om det senere. I stedet skal du installere digitale spil på maskinens SSD, eller køre dem igennem en ekstern harddisk.

Quick Resume

Selvom det ikke som sådan lyder "ground-breaking", så betyder det at konsollen er udstyret med en SSD og ikke en traditionel HDD, at du får en grundlæggende anderledes oplevelse, og det gælder særligt i forhold til indlæsningshastighederne på spillene. Det betyder at du ikke skal vente adskillige minutter fra du sætter gang i et spil, til at du egentlig er i gang. Nu kan du være i gang på få sekunder, og du kan sågar skifte imellem adskillige aktive titler ad gangen. Denne feature hedder Quick Resume. Denne feature tillader dig at suspendere op til fem spil af gangen imens du ser en film, spiller noget andet eller selv slukker konsollen. Når du gerne vil spille igen, kan hver af de suspenderede titler komme i gang på få sekunder.

Lad os sige at din ven invitere dig til et spil Gears 5, men du er midt i at spille Assassin's Creed Valhalla. Spillede du på en Xbox One, så var du nødsaget til at gå ud af Assassin's Creed, vælge Gears 5, og derefter vente ret lang tid på at spillet ville sparke i gang. Ikke bare det, der ville være menuer at navigere, og yderligere indlæsningstid efter det. Kedeligt! Netop derfor er Quick Resume en fænomenal ny feature, der lader dig have Gears 5 suspenderet, og bliver du inviteret, så er du inde på mellem 5 og 8 sekunder.

Dette er en annonce:

Ekstern Opbevaring

Den indbyggede SSD-harddisk er på 512GB, men siden selve brugerfladen stjæler en signifikant portion af denne, så kan du bruge bare 361.6GB på at opbevare spil, save-filer, applikationer og andre lignende ting. Spil som Call of Duty: Modern Warfare og Red Dead Redemption 2 har bevist, at det er meget let at kreere filer der er alt, alt for store, så derfor lader mange udviklere dig udelukkende installere dele af et pågældende spil. Desuden vil det at have en SSD i sig selv betyde, at filstørrelserne bliver lidt mindre. I Series S' tilfælde, så behøver den eksempelvis ikke at benytte sig af store 4K-teksturer, og dermed kan vi vist godt forvente, at filstørrelserne bliver en kende mindre. Dog bør dem der ønsker at spille flere spil ad gangen vide, at der samlet set er to gode løsninger her. Hvis du er interesseret i at spille spil fra den tidligere generation, og ikke rigtig går op i om hvorvidt de er blevet optimeret til den nyere hardware, så er det muligt at opbevare mange af dem på en ekstern harddisk, og spille dem præcis som du gør i dag. Dette bliver ikke tilfældet for Xbox Series-optimerede spil, og det er her hvor den anden løsning kommer ind i billedet, nemlig Microsofts plan for udvidelsen af din interne plads.

Selve Xbox Series S vil, for nu, udelukkende understøtte et enkelt eksternt drev, hvis der er tale om Series-optimeret software, og det er ikke just billigt. Seagates 1TB Expansion Card kommer til at koste dig €239,99/£219.99/$219.99 på nuværende tidspnkt, og indtil videre er de den eneste producent der samarbejder med Microsoft. Dog forventer vi både at andre producenter vil lave proprietære SSD-udvidelser til konsollen i fremtiden i forskellige størrelser, og at vi derigennem ser et fald i prisen. Ligeledes er det værd at pointere, at harddiske generelt falder i pris, og det kunne let blive tilfældet her også.

Pris

Du ville måske umiddelbart forvente, at når man tager disse forskellige i betragtning, så skulle Series S gerne være en del billigere end Series X, og det er den. Series S kommer til at stå dig i €299/£249/$299 ved lanceringen, som er cirka 2.390 danske kroner, hvor der dog er små variationer i den danske prissætning. Der er sågar muligheder for dem der ikke har nogen kolde kontanter at give væk, da Microsoft i Danmark tilbyder et All Access-program via Elgiganten. Her kan du betale en fast månedlig sats over to år for en Xbox Series S og 24 måneders Game Pass Ultimate (altså Xbox Live Gold og Game Pass), som kan bruges på tværs af dine konsoller, samt din Android-telefon igennem xCloud-funktionalitet.

Lanceringsspil

Til trods for at Halo Infinite er blevet forsinket til 2021, at The Medium kommer i december og at eksempelvis Mortal Kombat 11: Ultimate og Call of Duty: Black Ops Cold War kommer et par dage efter lanceringen, så vil Series S have 32 tilgængelige spil på selve lanceringsdagen.


  • Assassin's Creed Valhalla (Smart Delivery) i 1440p/60fps

  • Borderlands 3 (Smart Delivery) i 1440p/60fps

  • Bright Memory 1.0

  • Cuisine Royale (Smart Delivery)

  • Dead by Daylight (Xbox Game Pass + Smart Delivery) i 1080p/60fps

  • Devil May Cry 5: Special Edition i 1440p/120fps

  • Dirt 5 (Smart Delivery) i tre forskellige modes (1440p/60fps ulåst/ Dynamisk opløsning i 60fps eller 120fps med en indtil videre uspecificeret opløsning

  • Enlisted i 1440p/60fps

  • Evergate

  • The Falconeer (Smart Delivery) i 1800p/60fps eller 1080p/120fps

  • Fortnite i 1080p/60fps

  • Forza Horizon 4 (Xbox Game Pass + Smart Delivery) i 1440p/60fps

  • Gears 5 (Xbox Game Pass + Smart Delivery) i 1440p/60fps/120fps ii Versus

  • Gears Tactics (Xbox Game Pass + Smart Delivery) i 1440p/60fps

  • Grounded (Xbox Game Pass + Smart Delivery) i 1440p/60fps

  • King Oddball (Smart Delivery) i 1440p/60fps eller i lavere opløsning i 120fps

  • Maneater (Smart Delivery)

  • Manifold Garden (Smart Delivery) i 1440p/60fps

  • NBA 2K21

  • No Man's Sky (Smart Delivery) med "high quality native resolution and 30fps" eller "lower resolution and 60fps"

  • Observer: System Redux i 1440p/60fps

  • Ori and the Will of the Wisps (Xbox Game Pass + Smart Delivery) i 1440p/60fps

  • Planet Coaster (Smart Delivery)

  • Sea of Thieves (Xbox Game Pass + Smart Delivery) i 1080p/60 fps

  • Tetris Effect: Connected (Xbox Game Pass + Smart Delivery) i 1440p/60fps

  • The Touryst (Xbox Game Pass + Smart Delivery) i 1440p/60fps

  • War Thunder (Smart Delivery) i 1440p/60fps

  • Warhammer: Chaosbane Slayer Edition i 1440p/60fps

  • Watch Dogs: Legion (Smart Delivery) i 1080/30fps

  • WRC 9 FIA World Rally Championship (Smart Delivery) i 1440p/60fps

  • Yakuza: Like a Dragon (Smart Delivery) i 1440p/30fps eller 900p/60fps.

  • Yes, Your Grace (Smart Delivery)

  • Fortnite i 1080p i 60fps

*Selve opløsningen eller målene for billedhastigheden kan dog ændre sig for nogle af spillene, da udviklerne ikke alle har været lige gode til at være åbne omkring deres specifikationer.

Smart Delivery

Så hvad er det der "Smart Delivery" du er stødt på ud for nogle af spillene i ovenstående segment? Det minder en del om Xbox-plartformens Play Anywhere-program. Om hvorvidt du køber Xbox One- eller Xbox Series-versionen af et pågældende spil der understøtter Smart Delivery, så får du den anden version gratis, og du vil altid spille den version der er optimeret til din platform.

Bagudkompatibilitet

Hvert eneste Xbox One-spil, altså både spil der er skabt til konsollen, og dem der er bagudkompatible på den, kan spilles på Series S, som udgør det største launch line-up nogensinde. De gamle spil fungerer sågar meget bedre, hvis de installeres på SSD'en. Hvorimod de visuelle opgraderinger ikke er lige så imponerende på Series S som på Series X, fordi Xbox Series S kører Xbox One S-versionerne af de bagudkompatible titler, så er der stadig tale om markante opgraderinger. Du kan stadig se frem til hurtigere indlæsningstider, forbedrede teksturer, mere konsekvente og højere billedhastigheder, og selv HDR-farver i spil der udkom lang tid før HDR overhovedet var en ting. Bare husk at dine gamle fysiske spil ikke virker på Series S af åbenlyse årsager, da den ikke har noget diskdrev.

Denne forbrugervenlige tilgang gælder samtidig også for al det grej der er udkommet til Xbox One-konsollerne igennem årene. Al officielt licenseret grej fra både første- og tredjeparter, der forbindes til din konsol igennem enten USB eller controllerens 3.5 millimeter hovedtelefonstik virker på Xbox Series S. Nogle af jer har måske lagt mærke til at vi ikke nævner noget om den optiske port, og det er desværre fordi at konsollen ikke har en. Netop derfor har flere større brands, såsom Steelseries, Astro og Turtle Beach allerede offentligt slået fast, at de arbejder på en firmware-baseret løsning her.

HQ

Den nye controller

Selvom dine gamle controllere naturligvis vil virke på Xbox Series S, så får du naturligvis en helt ny en af slagsen sammen med din konsol. Når vi siger "ny", så mener vi det faktisk, for selvom den ligner den gamle i udformingen, så er der altså nogle ret fine nye features her, som mange har bedt om i noget tid. Først og fremmest er der en Share-knap i midten, ligesom på DualShock 4 og DualSense, der øjeblikkeligt lader dig tage et billede med et enkelt tryk, eller optager et videoklip med et længere et af slagsen.

Desuden har den et Elite-inspireret D-pad, der har otte retningsbestemmende knapper i sig i stedet for fire, og det giver dig mere præcis kontrol i spil hvor der er behov for det. Samtidig er der en nubret gummibelægning på hver underside, der skaber mere friktion, og derfor giver et mere stabilt greb. Controlleren bruger stadig AA-batterier.

Dimensioner

Og vi kan jo passende slutte af med at tale lidt om selve dimensionerne, da det er vigtigt fordi mange skal have maskinen til at passe ind i deres specifikke møblement. Xbox Series X er, vertikalt, 27.5 centimeter høj, 6.5 centimeter høj og 15.1 centimeter bred, så den er en helt, helt del mindre end Series X. Disse er nok lettere at forstå, hvis man ser dem sammenlignet, og det gør vi faktisk i videoen herunder.

HQ

Review

Det er alt hvad vi mener du bør vide om Series S her til at starte med. Naturligvis vil flere detaljer komme til, og vi vil løbende lære mere om hvad vi kan forvente at de spil der kører på konsollen. Hvad vi dog allerede har til jer nu er en anmeldelse, der er udført af Magnus, og i denne fortælle han mere om køleevnen, larmen og netop spillene. Du kan læse hans anmeldelse her, og se videoversionen herunder.



Indlæser mere indhold